Freja

Kongelig privilegeret politisk og Avertissements-Tidende
for Aabenraa og Omegn.

Redigeret og udgivet af Fr. Fischer.


1856. d. 21. Juni. Nr. 899.


Prisen paa dette Blad, som udgaaer 3 Gange ugentlig, er 1 Rbdlr. hos Udgiveren, hos hvem saavelsom paa alle kongelige
Postcontoirer i Kongeriget og Hertugdømmerne Bestillinger modtages.
Skillelinie

Redigeret af Rolf Larsen ©

       Aabenraa, den 20de Juni. Vor Byes Hovedindustri,
Skibsbyggeriet, florerer og udvider sig med hvert Aar. De
Skibe, som bygges paa dhr. Andersens, Michelsens og
Paulsens Værfter kunne saavel med Hensyn til Seildygtig-
hed og Soliditet, som hvad ydre og indre Elegance angaaer,
sættes ved Siden af de bedste Fartøjer, der leveres af engelske,
franske og nordamerikanske Skibsbyggere. Det samme gjælder
om de Skibe, der bygges paa Hr. Agent Bruhn?s Etablisse-
ment paa Calø, hvor om faa Dage det største Handelsskib i
samtlige nordiske Lande skal løbe af Stabelen. Til Skibsbyg-
mestrene indløbe stadigt Bestillinger paa nye Fartøjer, saavel
fra Udlandet som fra Indlandet, hvilket hvidner om det udbredte
hæderlige Renomee, vore Skibsbygmestre have forhvervet sig.
Som man erfarer vil deres Antal nu blive fordobblet, efter
som der hos Havnecommissionen er bleven forlangt og af den
er anviist tre nye Byggepladse, paa hvilke tre nye Skibe enten
allerede ere i Arbeide, eller med det allerførste ville blive paa-
begyndte. De nye Skibsbygmesteres Navne ere Holm,
Lund og Schmidt, af hvilke Sidstnævnte ved at fore-
staae Skibsbyggeriet paa Calø i flere Aar, har lagt en
udmærket Dygtighed i sit Fag for Dagen. - Medens Skibs-
byggeriet her i Aabenraa saaledes har den allerønskeligste
Fremgang og medens vi have en Handelsflaade ude paa Verdens-
havet, hvis Værdi tæller i Millioner, maae vi beklage, at denne
prægtige Koffardiflaade ikke i mindste Maade opliver vor Byes
handel. Skibene bygges her, gaae til Søes og anvendes i
Fragtfarten til alle, selv de længst bortliggende Lande i Verden,
men kun yderst sjelden, for ikke at sige aldrig, see vi dem vende
hjem igjen; skeer det, saa er en nødvendig bleven Fortømring
ene Grunden dertil; endnu har aldrig noget af vore store og
deilige Skibe bragt til os nogen Ladning fra Udlandet. Denne
totale Mangel paa direct Handel med Udlandet er meget at be-
klagede. Men skulde dog troe at Handelsstanden her, naar
den forenede sig, kunde tage de Varer fra første Kilde, som nu
paa anden og tredje Haand faaes fra Flensborg, Kiel, Kjøben-
havn og Hamborg. En saadan Forening vilde sikkert blive
fordeelagtig for dens Interessenter, og i mange Retninger ind-
virke oplivende paa mange andre Forretninger. Vi ville
derfor meget ønske at Speculationen vilde udvikle sig i denne
Retning.

NOTER:

Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele i Aabenraa (La.Aabn.).
Aviser: Freja, årgang 1856.



Skillelinie
Til 1ste linie Freja   Retur til oversigt (menu) for Freja.

Tilbage til FORSIDEN