Freja

Kongelig privilegeret politisk og Avertissements-Tidende
for Aabenraa og Omegn.

Redigeret og udgivet af Fr. Fischer.


1860. d. 12. Januar. Nr. 5.


Prisen paa dette Blad, som udgaaer 3 Gange ugentlig, er 1 Rbdlr. hos Udgiveren, hos hvem saavelsom paa alle kongelige
Postcontoirer i Kongeriget og Hertugdømmerne Bestillinger modtages.
Skillelinie

Redigeret af Rolf Larsen ©

Jørgen Bruhn
--------------
       Ved at læse (see Freja Nmr. 1) at Dan-
marks største Koffardiskib er hjemmehørende her i
Byen, henledes uvilkaarlig Tanken paa den Mand,
der har bygget det, og hvis sjældne Virksomhed
vi kunne takke fordi vore Skibe have erhvervet
sig et Ry for deres Soliditet og Hurtighed, der
har skaffet dem Anerkjendelse selv paa de fjerneste
Steder af Jordkloden.
       Denne Mand er den i 1858 afdøde Agent
Bruhn, født i Aaret 1781 omtrent en Fjerding-
vei fras Aabenraa paa Straagaard, der eiedes af
Faderen Hans Bruhn; Moderen var en Datter
af den dengang herværende Provst Bargum.
Jørgen Bruhn havde fire Brødre og to Søstre,
hvoraf de Sidste endnu ere levende. Allerede
tidligt yttrede han Lyst til Skibsbyggeriet og viste
en Interesse derfor der fulgte ham hele hans Liv,
medens han erhvervede sig en Sagkundskab og
Dygtighed deri, der dreven af en sjælden Villiekraft
nødvendigviis maatte føre til et stort Resultat.
I en meget ung Alder gik han som næsten alle
unge Mennesker her i Byen tilsøes, og i faae
Aar erhvervede han sig et Navn som en dygtig
Skibsfører. Denne Virksomhed var dog for ind-
skrænket for hans fremadstræbende Hand, hvor-
for han opgav Søen (den sidste Reise seilede han
for Handelshuset Meyer & Trier i Kjøbenhavn)
og kjøbte 1823 et gammelt amerikansk Skib og
senere et dansk "Laurentius", der siges at være
construeret af den berømte Gerner; begge Skibe
bekjendte som fortrinlige Hurtigseilere, og disse
tjente ham nu til Modeller. 1824 byggede han
det første nye Skib "Caravanen" paa 91½ Com.
Læster hos Skibsbygger Jacob Paulsen, og indtil
1849 bleve hos ham og hos andre Mestere heri Sta-
den fuldførte ialt 17 Skibe tilsammen 2032½
Com. Læster.
       I Aaret 1849 anlagde Jørgen Bruhn selv
et Værft paa Kalø ved Gjennerfjorden, og her
byggedes ialt 4 Skibe med 1675 Com. Læster.
Af de heri Byen byggede Skibe vare 11 Fregat-
skibe, 1 Barkskib, 3 Brigger, 1 Skonnert og 1
Jagt (Fiskefartøi). De paa Kalø byggede vare
alle Fregatskibe. I Bremen byggedes for ham
et Skib til 200 Com. Læster.
       Jørgen Bruhn har skaffet Skibsbyggeriet et
hidtil ukjendt Opsving ikke alene i sin Fødeby men
i hele Danmark. Hans Hurtigseilere vare blandt
de første danske Skibe der fare paa Brasilien, og
Briggen "Perlen" var det første danske Skib der
foretog en Verdensomseiling og bragte det danske
Coffardiflag rundt Cap Horn i det stille Hav,
og paa Hjemtouren til China.
       1856 fuldførte han paa Kalø, det sidste
Skib Fregatskibet "Cimbria", 570 Com. Læster,
og ved hans Død stod atter et nyt Skib paa
Stabelen paa 340 Com. Læster, som arvingerne
lode bygge færdig og benævne efter den Afdøde:
"Jørgen Bruhn".
       Han har i det Hele ladet bygge deels hos
Bygmesterne, deels paa sit eget Værft paa Kalø
21 Skibe med 3700 Com. Læster og har om-
bygget eller hovedfortømret 16 Skibe med 1658
Com. Læster. Dem alle eiede han selv eller
var Hovedreder for dem.
       Jørgen Bruhn drev næsten udelukkende
Skibsrederiet med Fragtfart for Fremmede; ikkun
engang forsøgte han Fiskeri paa Island, men
det bragte ham kun Tab og desaarsag opgaves
det.
       Ved sin Død efterlod han sig foruden sin
Enke [ser] Sønner og en Datter, der er gift med
Koffardikaptain Wildfang. Arvingerne have hid-
indtil fortsat Skibsrederiet for fælles Regning,
og vi ville ønske at det Held, der næsten stedse
fulgte Faderen i alle hans Foretagender snart
maatte indtræffe for Sønnerne, forinden de tabe
Lysten til Rederiet, og navnligt til Skibsbyggeriet
hvortil de daarlige Aaringer let kunde forlede dem.
       Saavidt vi vide have Jørgen Bruhn, Ja-
Cob Holm i Kjøbenhavn og den endnu levende
Jørgen Kruse i Korsør været Danmarks største
Skibsredere.

NOTER:

Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele i Aabenraa (La.Aabn.).
Aviser: Freja, årgang 1860.



Skillelinie
Til 1ste linie Freja   Retur til oversigt (menu) for Freja.

Tilbage til FORSIDEN