Historie forfalskning og censur.


Ja- det er lidt af en historie forfalskning som Troels Kløvedal udøver i sin serie
"Mit Danmark" på TV2 Fri her ved slutningen af 2013.
Udsendelse nr. 5 handlede bl.a. om Kalvø og flere løgnagtige historier om skibsreder Jørgen Bruhn
som jeg vil omtale som direkte historieforfalskning, se kronikken nedenfor som jeg har sendt
til flere aviser, men- aviser som Politiken og Information befinder sig på et så lavt stade så de vil
ikke bringe den, og Berlingske er heller ikke bedre de er så primitive at de f.eks. bringer en stor
kronik skrevet af Lars Barfoed om at "Danskerne skal kende historien" hvor de anklager regeringen for
ikke at gøre noget for at danskernes kan få en bedre historie kendskab. Men hvad gjorde de Konservative
da "Kongen" blev sendt til ophugning, NEJ overhovedet ikke noget så et nationalt klenodie over
Storebæltsfarten blev ophugget.
Og da Jylland i sin tid blev restaureret skete der heller ikke noget fra deres side, og penge til
skibsbevaringsfonden har de kun givet et latterligt lille beløb til, og så skal man også huske på
at det var de konservative der ikke ønskede at danskerne skulle komme til kendskab til deres historie
så de indførte betaling for at komme på Nationalmuseet, et museum som netop fortæller om vores historie,
og hvad med det nye søfarts museum i Helsingør "Museet for Søfart" dem ønsker man sandelig heller ikke
at støtte, så netop takket være de Konservative og i særdeleshed også pressen så forbliver vi

HISTORIE LØSE her i landet.


Søfartsmonument © Rolf Larsen

Kronik:

Lygte m skib © Rolf Larsen Danmark er blandt verdens største søfartsnationer, og det har vi været igennem flere hundrede år. Portugal f.eks. har været stor igennem ca. 200-300 år p.g.a. de store opdagelsesrejser, og når man går rundt i Lissabon dukker der altid ting op der fortæller om tiden dengang bl.a. i form af relieffer på lygtepæle og kakler med maritime billeder, (eller når man ankommer til f.eks. Aveiro, får man også historie serveret på et sølvfad på kakler på den gamle stationsbygning med bl.a. saltbåde og udvinding af salt, men det er en helt anden historie som jeg arbejder med). Aveiro © Rolf Larsen Når man så kommer hjem til København så er det som at få en spand kold vand i hovedet, søfartshistorie her i dette land er en by langt ovre i Sibirien.

Da DR 1 startede med deres serie ”Kyst til Kyst” troede jeg virkelig at nu havde de overgået sig selv,
men- nej, søfartshistorien var gemt godt af vejen, og det fortsætter på andre kanaler.

Det var en chokerende oplevelse fornylig en mandag aften at se udsendelsen ”Mit Danmark” på TV 2 Fri med Troels Kløvedal, hvor han ankom til Kalvø i Genner bugt og der fortalte den ene usandsynlige usande historie efter den anden om Danmarks største skibsreder fra 1852 til 1858, nemlig Jørgen Bruhn (1781-1858) fra Aabenraa, to af historierne har aldrig nogensinde fundet sted, og den tredje af dem er der pyntet så meget på, så det går over i den rene røverhistorie.

Skibsreder Jørgen Bruhns søn Hans Bruhn der har sejlet som kaptajn på nogle af faderens skibe har fortalt sine ”fantastiske” erindringer som er udkommet som bog og desværre genudgivet uden rettelser eller tilføjelser om fejlene, og endnu værre, selvom Troels Kløvedal var advaret om de alvorlige fejl ignorerer han det fuldstændigt.

I kaptajn Hans Bruhns erindringer står der:
”og i året 1801 var han ombord hos samme kaptajn [Laus Holdt] som andenstyrmand, da deres skib i nærheden af Gibraltar bleb overhalet af en engelsk orlogsfregat. Denne pressede flere af skibets mandskab til at forrette tjeneste ombord i fregatten, hvilket kaptajn Holdt ikke kunne forhindre. Og da Laus Holdts egen søn blev udtaget og beordret over til orlogsmanden, så overtalte kaptajnen fader til at gå i dennes sted, hvilket han da også indvilgede i, og han måtte derefter gå ombord i fregatten.”

Denne begivenhed som Troels Kløvedal enfoldigt refererer til har ALDRIG nogensinde fundet sted, og der er ikke et eneste eksempel på at mandskab fra et dansk handelsskib har været tvungen til at gå i tjeneste på et engelsk krigsskib, de eneste gange en dansk sømand har gjort tjeneste for et fremmed land er flådens officerer som for at få en bedre karriere herhjemme har gjort tjeneste på fremmede krigsskibe, men det er Troels Kløvedal ikke i stand til at skelne fra hinanden.

I 1806 får Jørgen Bruhn bygget et fregatskib ved navn Flora på 81 kommerce læster (kmcl.) i Stenbjerghav i Flensborg Fjord, Jørgen Bruhn havde selv 1/8 part i skibet, Flora løber af stabelen i november 1806 og sejler derefter til Aabenraa hvor det ligger vinteren over, d. 7. april 1807 afsejler det så med en ladning mursten til St. Croix på de dansk vestindiske øer hvor han ankommer d. 10. juni med den anførte ladning. Den 20. juli 1807 afgår Flora så fra Christiansted på St. Croix med en ladning bestående af sukker, rom, kaffe og tobak. Destinationen er København, men allerede før bombardementet af København (september) er englænderne begyndt at opbringe danske handelsskibe, og Flora lider samme skæbne Kl. 11,30 den 28. august ca. 3,5 engelske miles SSW for Isles of Scilly bliver Flora opbragt af en engelsk kanonbåd ved navn Scorpionen ført af orlogskaptajn Francis Stanfell og ført til Plymouth.

Endnu engang har Hans Bruhn en fantastisk fortælling om opbringelsen, Hans Bruhn skriver:

”I to år var han i engelsk fangenskab, men kom så fri ved hjælp af bestikkelse. Pengene dertil havde han fået, da de kom i havn. da havde han nemlig solgt hvad han kunne fra skibet. Ved afleveringen af skibet var han blevet spurgt om, hvor mange ting der var om bord, og han havde givet det svar, at rotterne, som skibet var fyldt med, havde fortæret det meste, men fik det svar at rotterne nok kunne fortære sejl, tovværk og proviant, men man havde aldrig hørt, at de også kunne fortære de svære jernkæder og skibsankrene. Med disse penge undslap Jørgen Bruhn fra fangenskabet. han fik tilladelse til at rejse til London, hvor han bestak lægen, så han kunne blive erklæret for syg og blive indlagt på et hospital; derfra fik han så mulighed for sammen med en ven at komme fra England på et preussisk skib, som landsatte dem på Jyllands vestkyst."

Den ven Jørgen Bruhn skulle være flygtet sammen med, er bysbarnet Johannes Frahm, som havde bosat sig i København. (Overgaden oven Vandet 181). Johannes Frahm var skipper på fregatten Cronprinsesse Maria, 208 Kmcl. afrejst fra Batavia den 24. maj 1807, og opbragt af englænderne ved Kap det gode Håb.”

Historien om Jørgen Bruhns flugt har bare ikke noget på sig, efter først at være blevet ført til Plymouth, blev Flora derefter ført til London hvor det delte skæbne med de andre opbragte danske skibe. I Plymouth blev der lavet en liste over det inventar der var på skibet, og i London blev det igen kontrolleret, samtidig med at der på auktionsplakaten var en oversigt over inventaret på Flora, og der var ikke noget der forsvandt ombord på Flora. Eneste undtagelse var, at en skipper og mandskabet havde føringsvarer med, d.v.s. man havde varer med for egen regning, og ifølge papirerne fra retssagen som ligger i PRO (Public Record Office) i London fik Jørgen Bruhn udleveret de føringsvarer som han havde med. Flora blev solgt på en auktion for 2.280 engelske pund den 14. juli 1808, den ene af køberne var Jørgen Bruhn selv, den anden var en sagfører ved navn Mc. Carty, der stod som den legale køber af Flora. Jørgen Bruhn rejste bagefter så hjem til Aabenraa og derefter til Helsingør hvor han drev kapertogt (fik taget 1 prise).

De penge han fik for den opbragte prise investerede han så i et skib ved navn Anna Maria på 130 kommerce laster de to første år var det hjemmehørende i København hvorefter det blev hjemmehørende i Aabenraa fra 1813, skibet blev solgt i/til København i 1815.

Om sejladsen med dette skib har Hans Bruhn også her en fantastisk beretning, Hans Bruhn skriver:

”Siden købte fader sig, for de af ham opsparede prisepenge, et andet skib, Anna Maria, og købte sig en licens i Norge. Det vil sige: Den var udstedt i England men han måtte betale denne temmelig dyrt her, skønt licenserne i England lod sig anskaffe for 1 £ Sterling. Nu sejlede han under hele krigen under beskyttelse af denne licens, der gik ud på at engelske krigsskibe fulgte og konvojerede en flåde af ca. 300 skibe fra et sted til et andet, nemlig fra England til østersøen og igen tilbage samme vej.”

Ja- endnu en fantastisk røverhistorie som Troels Kløvedal ikke har forstået at det overhovedet ikke har fundet sted, hverken for Jørgen Bruhn på Anna Maria eller for nogen andre danske skibe, jeg ved at Anna Maria bl.a. har været i Svendborg og Flensborg, og det er jo fantastisk at tro at en konvoj beskyttet af engelske orlogsfartøjer har været helt inde i en dansk havn som de to ovenfor nævnte havne, endvidere har han også været i Brevik i Norge hvor han traf sin kone.

I Troels Kløvedals bog ”Kineserne syr med lang tråd” får læserne at vide at Aabenraa skibene kom til Kina i 1850, og endnu engang viser Troels Kløvedal sin store uvidenhed om Aabenraa skibene, fregatskibet Columbus på 123 kmcl. kaptajn N. C. Grønnebeck og ejet af Jørgen Bruhn (ene reder) lægger op til kina farten allerede i 1841 hvor skibet afgår den 21. maj fra Hamborg med stykgods til Batavia i Asien.

Colibri på 101 kmcl. også med Jørgen Bruhn som enereder og med kaptajn N. C. Grønnebeck afgår Colibri den 18. november 1845 fra Singapore med stykgods som det ankommer med til Hamborg den 26. marts 1846 med afgang den 21. april til Valparaiso i Chile med stykgods.

Napoleon på 151 kmcl. med kaptajn B. Bendixen og 4 redere, Hans Bruhn 1/8 part, Jacob Bendixen 3/16 part, Boy Bendixen 1/4 part og Hermann Davidsen 1/16 part ankommer Hongkong den 20. februar 1847 i ballast fra Sandwich-øerne (Hawaii), og afgår den 15. marts med bl.a. træ til Wham-poa og Canton, afgår fra Canton den 15. april 1847 destineret til Hamborg med stykgods hvor skibet ankommer den 31. juli og sejler retur til Batavia med stykgods den 31. august.

Lissabon © Rolf Larsen

Jeg skrev tidligere at Troels Kløvedal var advaret bl.a. har han på et tidspunkt fået mit visitkort, så der er ingen undskyldninger for at bringe de ovenfor fantastiske historier, han kunne bare være gået ind på min hjemmeside www.søfartshistorie.dk under menuen ”Artikler” hvor det hele bliver serveret let og forståeligt så selv han ville kunne læse og forstå det, eller han kunne have skrevet eller ringet til mig.



Med venlig hilsen
Rolf Larsen

Tilbage til FORSIDEN