Neptunus

hjemsted Aabenraa

af

Rolf Larsen ©

Skille linie


I mit arbejde med Aabenraa søfart, faldt jeg over et skibsportræt i privateje af en galease, for fulde sejl i Aabenraa fjord, på vej ind mod Aabenraa by.

Jeg gik derefter igang med arkivundersøgelser for at finde ud af, om der var en historie om skibet, og om den kunne stå alene. Og sandelig om ikke der var en historie, allerede i skibslisterne for Aabenraa by,1 støder jeg på skibet og noget af dets skæbne, og i min videre søgen gav det også resultat i Rigsarkivets Danica fotografering.2 Ialt to gange opnåede skibet at blive opbragt, anden gang med det for rederne sørgelige resultat, at skibet (formodentlig) blev condemneret.

Topsejlsgaleasen  Neptunus  39 kmcl. © Rolf Larsen Maleriet er en akvarel af ukendt kunstner, forestillende topsejlsgaleasen
"Neptunus" på 39 kmcl., (kommercelæster) bygget i Rostock, ukendt byggeår,
tidligere hjemmehørende i Kiel, hvor det sejlede under navnet "Anna Maria".

Neptunus havde 2 redere, som hver havde halvpart i skibet, 3 den ene var Jacob Ahrend Diederichsen, købmand og værftsejer i Kiel, samt medreder i Odense skibe. 4 Den anden var skipperen selv, Friderich Wilhelm Bargum i Aabenraa, født den 9. juni 1769 i Aabenraa, 5 som søn af provst og konsistorialråd Ludolph Conrad Bargum og Botilde Sophia, født Nold. (Den ene af F. W. Bargums søskende var Maren Rebecca, gift med Hans Bruhn på Strågård, og den ældste af deres børn var Jørgen Bruhn, senere skipper, skibsreder og agent, se årbogen "Det gamle Løjt IV", side 104-143.)

F. W. Bargum var, før han overtog kommandoen af Neptunus, styrmand (1790-92) på den tremastede galeoth "Kronprins Christian", 67 kmcl., ført af Søren Rosendahl. 6 Bargum fik borgerbrev i Aabenraa den 12. juli 1793, samme måned som han sammen med J. A. Diederichsen overtog Neptunus. Den 19. oktober får skibet udstedt henholdsvis algiersk og latinsk søpas, 7 det første lydende på rejse til Middelhavet, det andet lydende på rejse fra Kiel til Petersborg og videre; begge søpas var et krav fra regeringen til alle skibe, der sejlede ud over Kap Finisterre.

Grunden dertil var, at igennem 1700-tallet blev det ene handelsskib efter det andet udplyndret, og hele besætningen kom i fangenskab, hvor mange døde. Dem, der foretog disse plyndringer, var de såkaldte barbareskstater I Nordafrika, Algier, Marokko, Tunis og Tripoli, og for at få løskøbt allerede tilfangetagne søfolk, og fremover undgå, at danske skibe blev taget af disse sørøvere, indgik den danske regering aftaler om løsepenge til de forskellige barbareskstater. Pengene kom bl.a. ind ved at opkræve et beløb for udstedelse af et søpas, og samtidig med udstedelsen af søpasset til skipperen og hans skib, blev det øverste af passet klippet af i en bølgekant, hvorefter det blev sendt ned til Nordafrika; når så skibet mødte et fartøj fra barbareskstaterne, og søpasset, (som skipperen havde med sig), og overdelen passede sammen, slap de for det meste for videre tiltale. 8

Fra Kiel sejlede Neptunus i ballast til Hohvacht i Holsten, og derfra videre til St. Petersborg med tømmer. I St. Petersborg bliver der indladet en ladning hvede, som skal til Lissabon, og den 15. november 1793 ankrer Neptunus op på Helsingør red for at betale Sundtold, efter betaling af 50½ rigsdaler og 12 skilling i told og fyrpenge, går det så videre med destinationen Lissabon. 9

Sundtoldregnskaber for Øresund 1793
Nr. 1405 d. 15. november
Frid. Wilh. Bargum af Apenrade
fra St. Petersborg, til Lissabon med
48 5/8Læst. hvede.........................48½_6
.

Føring 1½_18

46½_12

Fyrpenge 4 _ ...........50½_12

Føring er varer, som skipperen og mandskabet har tilladelse
til at medføre fragtfrit, og forhandle for egen regning.


Men undervejs mod Lissabon går det galt, og uvist af hvilke årsager strander skibet i begyndelsen af 1794 nær Calais, og man bliver derved nød til at losse al kornladningen, derefter går det i ballast til Glückstadt. (Om der bliver foretaget reparation på skibet i Calais eller Glückstadt, hvis der bliver foretaget nogen, har jeg desværre ikke kunnet finde frem til, hverken i de engelske eller i de danske arkiver.) I Glückstadt bliver der så sidst i april og i begyndelsen af maj måned 1794 indtaget en ny last hvede, en del af ladningen fra kaj og resten fra båd, i alt bliver der indtaget 56 2/3 læster i form af 1426 sække, altså ca. 8 læster hvede mere end i St. Petersborg.

Den 3. juni afgår Neptunus atter med destinationsangivelse "Lissabon", men denne gang bliver freden allerede forstyrret efter 4 dages sejlads i form af en engelsk kanonbåd ved navn "The Ferret", ført af Commander William Nowoll. Opbringelsen sker den 7. juni 1794, 1½ hollandsk mil øst til syd for Dover, og Neptunus bliver ført til London; den 24. juni kommer Bargum i forhør, og derefter to af hans besætningsmedlemmer, nemlig Peter Petersen Coster fra Sild, 40 år, påmønstret i Glückstadt, samt den 18-årige Hans Peter Niendahl fra Aabenraa, som blev påmønstret i Kiel.

Inden jeg går videre om Neptunus' skæbne, vil jeg her kort komme ind på begivenhederne, der førte til masser af opbringelser (deriblandt flere Aabenraa skibe), både fra engelsk og fransk side. Frankrig erklærede i 1792 østrig og Preussen krig, og kort efter henrettelsen af Ludvig XVI, erklæredes England krig i februar 1793. Danmark forholdt sig neutral, og det bevirkede, at der blev stor efterspørgsel på dansk tonnage, de krigsførende parter forsøgte at udsulte det revolutionære Frankrig med deraf opbringelse af bl.a. danske skibe for at kontrollere, om deres ladninger gik til en krigsførende modpart. 10 Disse begivenheder er årsag til, at Neptunus og dens besætning i sommeren 1794 befinder sig i London, uvidende om deres videre skæbne. Mens skibet og besætningen befinder sig i London, bliver der lavet en opgørelse over værdien af ladningen, som beløber sig til 782 pund, 5 shilling, 9 pence.

For at undgå at skib og ladning vil blive prisedømt, har man bl.a. kontaktet afskibningshavnen, og der fået brev fra borgmester A. H. Meyn i Glückstadt, der bevidner, at ladningen var bestemt til Lissabon, det skulle gøre chancerne større i retten til en evt. frifindelse, da Portugal jo, ligesom Danmark er neutral. Og endelig den 16. august 1794 bliver der afsagt dom i opbringelsessagen om Neptunus, skibet bliver løsladt med dens fragt af hvede, og der bliver udbetalt en erstatning for omkostningerne ved opbringelsen, og derefter går det videre til Lissabon, så Braz Francisco Lima endelig kan modtage den bestilte ladning hvede.

Hvor Neptunus sejler hen, efter at have været i Lissabon, har jeg ikke kunnet finde frem til i arkiverne, kun at det i 1796 har været i Boston, og derfra sejler til Neapel. 11 Men på grund af en desværre, alt for stor kassation af arkivalier i tidligere tider, har det ikke været muligt at følge skibet på dets videre færd.



Det efterfølgende, og dermed også afsluttende afsnit, bliver kun gisninger om, hvad der "kunne" have været hændt med Neptunus, skipperen og besætningen.

I året 1798 står der i skibslisterne for Aabenraa:

Skibslister 1798 © Rolf Larsen
Nahmen des Apenradischen SchiffeEine Galliatze Neptunus
Commerce Lasten39
BauortUnbekannt
BaujahrUnbekannt
SchifferFriderich Willhelm Bargum
SteuermannUnbekannt
Unterbediente und Gemeine4
Jungen1
Summa7
Nahmen der RhederJacob Ahrend Diederichsen, [1/2 part.]

Friderich Willhelm Bargum, [1/2 part.]

Skibslister 1798 © Rolf Larsen NB. der aus dieser Stadt gebürtige
Schiffer Friderich Willhelm Bargum, ein
Sohn des Weyl. Consistorialrath und hie-
sigen Probsten Bargum, ist seit July
Monath 1793, da er hiesigen Bürger
wurde, und nach gehörig bey gebrachten
Beweissthümer und abgesagtem Eyden, mit
dem erforderlichen Papieren zur Erhal-
tung eines Algierischen- und Königl.
Lateinschen See- Passes für das dermah-
len zu Kiel belegenen Schiff Neptunus,
versehen wurde, hier nicht gewesen, und
das Schiff niemahlen Indessen soll
bemeldtes Schiff dem allgemeinen Gerücht
nach von einen Französischen Kriger auf-
gebracht und Condemniert worden seyn.

De rygter der omtales til sidst, kan være rigtige, for i 1797 sker der en intensivering af fransk kaperkrigsførelse, og Neptunus kan så have været taget af en fransk kaper i Vestindien, og været blevet indbragt til en af de franske besiddelser der, hvor skipperen så tilsyneladende er død, skibet kan også være forlist.

Der er stadig en del uafklarede spørgsmål om, hvad der nøjagtigt er sket med skibet, samt om hvordan og hvor F. W. Bargum er død, og hvor er besætningen? På trods af mange timers (dage) intens arkivarbejde har det indtil videre ikke været muligt for mig at finde gådens løsning, så status quo må blive, at Neptunus måske er blevet opbragt og kondemneret, og skipperen Friderich Willhelm Bargum er død den 5. januar 1798 i Vestindien.

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
PROPublic Record Office, London.
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)

NOTER:

1. Aabenraa byarkiv XI, Skibslister nr. 165c 1790-1800, LA.Aabn.
Skibslisterne findes på EDB.
2. PRO, Danica film, RA. Ved hjælp af disse film har
Neptunus' rejser kunnet rekonstrueres indtil Lissabon,
samt opbringelsessagen og dommen.
3. Skibslister LA.Aabn., og Danica film RA.
Skibslisterne findes på EDB.
4. En tak til Otto Madsen, Brønshøj, for oplysningerne om J. A. Diederichsen.
5. Kirkebogen for Aabn., LA.Aabn.
En tak til Claus Lildholt, Landsarkivet i Aabenraa, for oplysningerne om Bargums fødsel og død.
6. Skibslister, LA.Aabn.
Skibslisterne findes på EDB.
7. Kommercekollegiet, Søpaskontoret. Algierske- og Latinske pasprotokoller, 1793, RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
8. Erik Gøbel: De algierske søpasprotokoller. Arkiv 9 Bind nr. 2/3, 1982/83.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
9. Sundtoldregnskaber, Øresund 1793, RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
10. Gyldendals, Danmarks historie, Bind 4.
Tiden 1730-1814 af Ole Feldbæk, s. 59ff.
11. Kommercekollegiet, Fragtafgiftsekspeditionen. Hovedbøger over ekspederede reverser 1797, RA.
Reverselisterne forefindes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.

Skille linie
Artiklen er tidligere bragt i:
Det gamle Løjt Nr. 9, 1986

Told   Retur (op) til start af Sundtold.

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Skillelinie © Rolf Larsen


Til 1ste linie Tilbage til HOVEDMENUen