ET MYTTERI TILSØES

af

Rolf Larsen ©

Skille linie

Under arbejdet med Aabenraa søfarten stødte jeg på nedenstående
artikel i lokalavisen "Freja", og synes den var så spændende at den
skulle med her, desværre har jeg ikke kunne finde noget billede af skibet,
så historien må stå alene, men god læsning alligevel.

Skille linie

Freja nr. 508, d. 13. december 1853.



Freja nr. 508, 1853 © Rolf Larsen


ET MYTTERI TILSØES

Bladene berettede nylig om et grueligt Mytteri, der havde
fundet Sted ombord i et tydsk Skib, som for kort tid siden løb
ind i Bremerhavn. Mandskabet har nu aflagt udførlig Forkla-
ring, hvoraf fremgaaer, at dette Drama, der ikke kan tænkes
skrækkeligere, er spillet paa det preussiske Barkskib "Adolf Wer-
ner", Capt. Bunck. D. 6. Aug. d.A. gik Skibet under Seil fra
Bahia i Brasilien, fragtet til Bremen med en Ladning Kjøb-
mandsgods. Besætningen bestod af 10 Mand, nemlig 6 Tyd-
skere fra Pommern, 2 Brasilianere, 1 Neger og en Englænder.
Af Tydskerne vare de 4 under 19 Aar, Baadsmanden 31 og
Tømmermanden 48 Aar gammel. I en Maanedstid havde Ski-
bet en temmelig stormfuldt Fart. Den 8de Septbr. henimod
Middag anfaldt Negeren Antony pludselig Capitainen bagfra,
og bibragte denne, der Intet anede, med en lang dolkagtig Kniv
omtrent 15 Stik paa forskjellige Dele af Legemet. Den Saa-
rede raabte om Hjælp, befalede Baadsmanden at hente en Sa-
bel i Kahytten og segnede derpaa omkuld paa Dækket. Da
Baadsmanden vilde ile til Kahytten for at hente Sabelen, faldt
Seilmageren Juan de Cervo over ham, bibragte ham et Stik i
Armen og kastede ham ind i Kahytten, hvorpaa Matrosen Jo-
seph de Silva forlod Roeret og tilsurrede Kahytsdøren.

Nu var det tydeligt, at et aftalt Mytteri var kommet til
Udbrud; de Sammensvorne havde kun afventet et passende Tids-
punkt, og udførte deres Plan medens det øvrige Mandskab sov
i Ruffet, hvis Dør Juan tilspigrede med et langt Søm. Capi-
tainen reiste sig paany, vaklede hen til Midten af Dækket, hvor
han af en Skibsdreng lod sig give en øxe. Det indspærrede
Mandskab var imidlertid brudt ud paa Styrbordssiden, men
var uden Vaaben, med hvilke de Sammensvorne vare velforsy-
nede. Begge Partier stode ligeoverfor hinanden. Capitainen
vilde angribe Negeren med øxen, men følte sig saa svag, og
bad, da han troede sig Døden nær, Juan om Naade for Mand<
skab, Skib og Ladning. Svaret lød: om han vilde overgive
Skibet? Tillige maatte han angive Coursen til de Capverdiske
øer, medens Joseph styrede. Under alt dette herskede en fryg-
telig Spænding. Den blødende Capitain samlede sine sidste
Kræfter sammen og steeg op i Mærset paa Fokkemasten, medens
Englænderen Benjamin Jennings en Knøs paa 19 Aar, blev
stillet som Vagt midt paa Dækket, for at ingen af de øvrige
skulde komme hen paa Skibets Agterdeel. Negeren og Juan
plyndrede nu Kahytten; til forbiseilende Skibe turde intet Sig-
nal gives. Juan steeg op til Capitainen og skaffede ham Vand
og et Leie i Mærset, men da han kom ned paa Dækket, sagde
han; "Imorgen er Capitainen død; man har stukket ham slet;
naar jeg stikker, er Enhver strax leveret."

Imidlertid levede de Sammensvorne lystigt, slagtede et
Sviin og røge Cigarer. Joseph og Benjamin holdt Vagt i
den mørke Nat. Juan og Negeren lyste undertiden Mandska-
bet i Ansigtet med den brændende Cigar. Endelig brød Dagen
frem. Et Skib, der allerede Dagen forud var isigte, kom temme-
lig nær, syntes at fatte Mistanke, men blev ved Vindstille hin-
dret i at seile nærmere op. Henimod Aftenen spurgte de Sam-
mensvorne den 16 aarige Matros Fritz Bunck, om han troede
sig istand til at bringe Skibet til de Capverdiske øer; han be-
jaede dette, og de lode ham gaae ned i Kahytten, hvor Søkor-
tene befandt sig. Imidlertid viste det sig at Negeren og Juan
ikke vare fuldkommen enige. Den Første erindrede sig, at Ca-
pitainen endnu levede, og vilde stige op i Mærset for at kaste
ham overbord. Juan holdt ham tilbage, fordi det endnu ikke
var Tid. Nu indtraadte en ny katastrophe; Englænderen Ben-
jamin gik ind i Kahytten, hvor Fritz Bunck sagde til ham paa
Engelsk: "Gud, hvad skal Enden blive?" Benjamin svarede:
Vi ere ilde farne, jeg saavelsom I; thi Joseph har sagt mig,
at det er afgjort, i Nat Kl. 11, naar Maanen gaaer ned, at
myrde Alle og stikke Skibet ibrand eller bore det isænk. Jeg
skal vel foreløbig beholde Livet og tages med i Baaden; men
saasnart vi see Land, vil den Sorte ombringe mig, for at jeg
ikke skal forraade dem. Vi maae for at frelse Livet benytte den
første den bedste Leilighed, og jeg vil see at bemægtige mig
Tømmermandens Værktøj".

Dette meddeelte Fritz de øvrige Tydske, med Undtagelse af
Tømmermanden, der viste sig meget frygtsom. Om aftenen sad
Juan beskjænket i Kahytten og spurgte Fritz, hvem af Mand
skabet han skulde myrde. Denne bad ham, at lade dem Alle
beholde Livet. Nu fulgte en eiendommelig Scene: Juan satte
sig ved Bagbordsiden op imod Skandseklædningen, Benjamin ved
Siden af ham til højre, ligeoverfor Negeren og ved dennes
venstre Side Joseph. Juan tog sin Hat af Hovedet og stillede
den imellem sig og Negeren og rakte denne Haanden; under
højtidelig Stilhed holdt de saaledes en Tidlang de sammenslyn-
gede Hænder over Hatten; derpaa drog Juan Negerens Haand
til sit Hjerte, lod den hvile der et øieblik hvorpaa Begge gjen-
toge det samme med Benjamin og Joseph. Aabenbart skulde
derved det skrækkelige Forbund gives en ny Bekræftelse. Ogsaa
Tømmermanden gave de Haanden, men loe derved. At de dog
ikke selv troede hverandre, fremgik af den Omstændighed, at
Juan, da han lagde sig hen at sove, befalede Joseph at passe
paa "at Negeren ikke myrdede ham". Om natten befalede
Negeren Englænderen at hente noget Smør. Denne adlød, men
bragte tillige en øxe med tilbage. Da den Sorte spurgte, hvad
han vilde med den, svarede han: "Jeg vil ihjelslaae Heinrich
(en 16 aarig Matros)", hvorover Negeren loe. Imidlertid be-
sluttede den 16 aarige Fritz Bunck at gjøre en Ende paa Sa-
gen. Han sprang op i Baaden, greb en Skraber, som Benja-
min der havde gjemt til ham, og bibragte dermed Negeren et
stærkt Slag midt i Hovedet. Og nu begyndte et grueligt Haand-
gemæng paa det hele Dæk. Negeren hylede vildt, løb forud i
Gallionen, og vendte strax igjen tilbage; Drengen Fritz vil in-
gen Tid spilde, og bibringer Juan fire eller fem stærke Slag,
som aldeles spaltede hans Hoved, og Oprøreren var et Liig.

Nu begyndte Benjamin aabent at tage Parti mod Joseph,
der flygtede ind i Kahytten; han og Fritz sloge efter ham med
øxen, som fløi Englænderen ud af Haanden. Joseph vilde
netop gribe den, da Fritz bibragte ham flere Slag med Skra-
beren. Det øvrige Mandskab var imidlertid, just ikke til dets
ære, flygtet op i Masterne, medens Negeren alene rasede om-
kring paa Dækket, og nu styrtede sig mod Fritz, der kom ud
af Kahytten. Drengen angreb tappert den herkuliske karl, men
blev kastet mod Dækket. Det fra Negerens Hoved nedstrøm-
mende Blod forhindrede lykkeligviis denne i at see, saa at Dren-
gen kunde reise sig, gribe en Aare og flygte op i Stormasten.
Joseph kom nu ogsaa ud af Kahytten, medens det hele Mand-
skab var flygtet op i Takkelagen for at vente med Angrebet
indtil Blodtabet havde endnu mere afkræftet Negeren, man fryg-
tede meget for at hine To skulde stikke Skibet ibrand. Benja-
min, Heinrich og Fritz afskjare nogle Træstykker af Stængevan-
tet, for at betjene sig deraf som Vaaben, stege ned og posterede
sig ovenpaa Ruffet. Det var nu klart Maanedsskin. Negeren
rasede omkring paa Dækket, sleeb sin Kniv og bandede frygte-
ligt. Joseph steeg op paa Ruffet og stødte efter dem med en Kniv;
man slog ham i Hovedet og han styrtede baglænds tilbage paa Dæk-
ket. Fritz finder et B rækjern, hvorved han giver Negeren nogle
Slag i Hovedet, og kastede kort efter en Jernblok paa ham.
Maanen gik nu ned; Joseph og Negeren slebe atter deres Knive.
Den Sidste steeg midt i Mørket op i Fokmasten for at myrde
Fritz, og bibragte denne, der værgede sig ved at slaae ham i
Hovedet med Aaren, flere Snit i Fødderne.

Den 10de Septbr. frembrød. Heinrich aabnede Kampen,
efter at have kunnet hente en til Skydning ubrugbar Kugle-
bøsse. Med denne slog han flere Gang[e] Negeren i Hovedet.
Andre kom nu tilhjælp, rev Negeren til Jorden, sloge paa ham
kastede ham Slibestenen paa Hovedet og afreve ham den ene Kind.
Saaledes vedblev det en Tidlang; endelig løftede Negeren Hæn-
derne bedende iveiret; da der alligevel ikke blev givet ham
Pardon, løb han til den anden Side og sprang overbord. I
Søen trak han sin Skjorte af, og svømmede i det rolige Hav
vel en halv Time ved Siden af Skibet; tilsidst klamrede han
sig i sin Trodsighed endnu fast til Roeret. Benjamin forma-
nede ham og opfordrede ham til at vende sig til Gud. Men
Negeren raabte: "Jeg vil ikke!" og bandede jevnligt. Derpaa
dukkede han flere Gange under, slugede Vand og sank i Dybet.
Strax derpaa blev ogsaa Juan kastet overbord, og nu hentedes
Capitainen ned fra Mærset for at blive forbunden.

Af de Sammensvorne var nu kun Joseph tilbage; han stod
trodsig i et Hjørne med en Kniv. Drengen Fritz bandt ham
Hænderne sammen, hvorved han skreg frygteligt, men blev lige-
ledes kastet overbord. Nu var vel Skibet befriet fra Morderne,
men Mandskabet maatte pumpe af alle Livsens Kræfter. Den
22de Septbr. mødte "Adolf Werner" det hamborger Barkskib
"Johannes og Helena", Capt. Bock, gjorde Signal til den, hvor-
paa Barken strax braste bak og tilbød al mulig Bistand. Den
ombordværende Capitain Matthiesen tilbød sig at føre Skibet til
Weseren, hvor det ankom den 17de Octbr.

De Sammensvorne maae have været forfærdelige; Negeren
skildres af Mandskabet som en sand Djævel i menneskelig Skik-
kelse; endnu da han svømmede omkring i Havet uden Haab,
havde han bandet, grinet, kastet sit blodige Hoved frem og til-
bage og skjaaret Tænder. Englænderen Benjamin synes i Be-
gyndelsen at have spillet en tvetydig Rolle; uden den 16 aarige
Fritz Buncks ubøjelige Mod havde Skib og Mandskab være[t]
fortabt.


Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.


Til 1ste linie Tilbage til FORSIDEN