Kalvø 1648 © Rolf Larsen

Kalvø

- en Ø, et skibsværft, og historien.

af Rolf Larsen ©

3die del.

Skillelinie

I april/maj måned 1840 løb en 112 kmcl. stor Fregat af stabelen på skibsbygmester T.A. Andersens værft i Aabenraa, bygget for Hans D. Bruhn og medredere, som var broderen Jørgen Bruhn og dennes svoger Jacob Bendixen. Og efter at Calcutta var afsejlet fra kalvø, kom det ovennævnte skib Harpy på beddingen, blev forlænget og målt til 178 kmcl., blev omdøbt og fik navnet Aar, det nye mandskab blev påmønstret den 19. august 1854, og straks derefter afgik det til Hamborg med C.F. Bruhn som skipper.

Kalvø set fra syd øst 1979 © Rolf Larsen

Nordlige del af Kalvø (1979) med
skibsværftsboligerne og smedien længst til højre.


Inden jeg går videre om det næste og endnu større skib, der løb af stabel på Kalvø, er det nok på sin plads med en kort gennemgang i udviklingen af Bruhns skibe. I året 1820 fik han bygget sit første skib på et Aabenraa værft, nemlig hos skibsbygmester Jacob Paulsen. Skibet som var fregatskibet Caravane på 90 kmcl., har sandsynligvis haft brigantinen Phillippine 70 kmcl. som model, (Phillippine var bygget i Amerika, og købt af Bruhn i 1818) i bygningen ligner disse to skibe hinanden, og Caravane bliver omtaklet til en brig i 1839. I 1825 får Bruhn så bygget et større skib på Paulsens værft, nemlig fragatskibet Creole på 143 kmcl., og at det var velsejlende skibe som man lagde mærke til ude omkring, kan bl.a. ses i en konsulatsrapport fra Rio de Janeiro i 1829, hvor konsul Steen Bille rapporterer hjem til kommercekollegiet: "Det er en sand Fornøjelse at see saa ypperlige Skibe under det Danske Flag som dem, den driftige Captain Jørgen Bruhn i Apenrade bygger og sætter i fart." året efter er Bruhn igen omtalt i en konsulatsrapport, det er om fregatskibet Cimber på 137  kmcl., bygget på Jacob Paulsens værft i 1827, og det er den nye konsul der skal afløse Steen Bille i Rio de Janeiro, han gjorde rejsen fra Europa til Brasilien med Cimber og beretter:


"Rio de Janeiro d. 28 aug. 1830. Hermed har jeg den ære underdanigen, at
melde det Høie Kollegium min Ankomst hertil d. 15 f.M. efter en 54 Dages
Reise fra Hamborg med Skibet Cimber, Capt. Bruhn [Jørgen Bruhns søn]
hjemmehørende i Apenrade, der i Betragtning af det ustadige Veirlig og
vedholdende contraire Vind, der opholdt os i over 14 Dage i Kanalen, endnu
kan ansees for en meget hurtig Overfart. Jeg havde paa denne Reise ofte
Leilighed til, at overtyde mig om, hvor udmærket den nu i Apenrade
brugelige Skibs-Construction er i Sammenligning med andre Nationer, og som
i særdeleshed fra Seiladsens Side ikke lævnes noget at
ønske.
                                                        D. Reventlow."

Skibene bliver stadig større, og i 1848 bliver fregatskibet Cherusker på 282 kmcl., søsat fra T.A. Andersens værft i Aabenraa, Cherusker er over dobbelt så stor som Cimber.

Men- lad os vende tilbage til Kalvø, og dermed også noget af det ypperligste i bygning af de såkaldte Clipperskibe herhjemme, ja det næste skib der blev bygget på Kalvø, opnåede at blive kendt viden om, bl.a. blev det omtalt i "The Illustrated London News" i 1858, men også herhjemme blev det omtalt i aviserne, og det allerede før det var løbet af stabel, men oplysningerne har åbenbart ikke været helt korrekte, for "Freja" meddeler d. 13. september 1855 de rigtige mål på skibet:


"I endeel danske Provindsblade læstes for kort Tid siden en Beretning om Hr. Agent Bruhns Etablissement paa Calø i Gjennerfjord. Da der deri er meddeelt feilagtige Dimensioner af det store Skib, som fortiden er i Bygning, meddele vi her efter sikker Kilde de virkelige Størrelsesforhold. Kjølen har en længde af 234 Fod, Dækket af 250 Fod; Skibets Bredde imellem Middelspantets Yderkanter er 41 Fod, dets Dybde 24 Fod, Alt hamburgske Maal; Drægtigheden er beregnet til 590-600 danske Commercelæster, og vil dette Skib saaledes blive det største Handelsskib, der endnu nogensinde er bleven bygget i de nordiske Lande. Hr. Agent Bruhn vedbliver ufortrødent at sørge for sit skjønne Etablissements Udvikling og sparer i denne Henseende hverken Umage eller Penge. I denne Tid arbeides der paa Anlægget af en fast Dæmning over det smale, men i Midten 4 Favne dybe Stræde, som skiller Calø fra Fastlandet."

Den dæmning "Freja" nævner, ansøgte Bruhn om tilladelse til at anlægge d. 14. juli 1854, og i efteråret samme år får han så tilladelse til at gå i gang med sit forehavende. Men det gik ikke så let, som Bruhn nok havde regnet med, Hans Bruhn fortæller os om dette, "og var samme ganske færdig, smukt med store Steen belagt, paa begge Sider for Søen godt gruset, da en Morgenstund alt gjordt Arbeide havde ved egen Tyngde nedsænket sig i Dybden, og saa man kuns paa begge Sider en Bunke af Mudder staae over Vandet, og blev han derfor nødt til at bygge den nuværende Træebroe fra den resterende Dæmning over til øen." Den træbro, Hans Bruhn nævner, har så stået fra den blev bygget, og til den nuværende dæmning blev anlagt i 1939.


Dannevirke d. 7. juli 1856. "Fra Agent Bruhns Værft løb i forrige Uge
Fregatskibet Cimber, 580 til 600 Commercelæster drægtig, af Stabelen.
Omkostningerne ved Bygningen og Udrustningen af dette Skib, som for tiden
er det største i den danske Handelsmarine, skulle, som man mener, beløbe
sig til 200.000 RDL."

Såvidt Dannevirke, Fregatskibet Cimber blev målt til 570« kmcl., bygget 1854/56, og bygmesteren på dette store skib var Søren Schmidt, og mestersvenden på skibet var Andreas Damm. Freja beretter d. 12. juli 1856: "For øjeblikket eier herværende Agent Bruhn det største Handelsskib ikke alene i Slesvig og hele Danmark, men i samtlige nordiske Lande, nemlig Fregatskibet Cimber af 570 Com. Læsters Drægtighed, som for kort Tid siden løb af Stabelen paa Hr. Agentens Værft paa Calø, koster to Tønder Guld og befinder sig under Tiltakling for om kort Tid at afgaae først til England og derfra til S. Francisko og videre."

Skipper på Cimber blev en af Jørgen Bruhns sønner, J.A. Bruhn, og besætningen blev påmønstret den 19. juli 1856. På skibets vej til Liverpool anløb det Helsingør for øresundstold den 6. august og betalte fyrpenge, da det kun var i ballast. Cimber ankom til Liverpool den 25. august, og den 12. november afgik den med stykgods, destineret til San Francisco, en rejse der gav genlyd ud over landets grænser.
Freja beretter om denne rejse den 16. april 1857:

Klik for større artikel © Rolf Larsen         "Aabenraa, den 15. April. Det vil interessere vore Læsere at erfare, at Hr. Agent Bruhns store Skib Cimber, ført af Capt. Adolph Bruhn, er lykkelig ankommen til S. Francisko den 3. Marts, efter en exempelløs hurtig Reise af 106 Dage. Alt var vel indeborde. Capitainen er særdeles vel tilfreds med Skibet, der har præsteret Alt hvad der kan forlanges af et Fartøj. Ved aaben Vind løber Cimber 15-16 Mile i Vagten, tæt til Vinden 12-13 Mile. Den 16de Dag efter Afgangen fra Liverpool passeredes Linien, den 25de Dag var Skibet paa Højden af R. Janeiro! Ved Cap Horn havde man i 3 Uger at kjæmpe med Storm og Stille, hvilket forsinkede Reisen betydeligt. Skjøndt S. Francisko er den Plads, hvor til Skibe fra al Verdens kanter indtræffe, har man sammesteds endnu aldrig hørt Mage til saadan Seillads, og Folk strømmede til for at see Cimber, der blev beundret som et Mirakelskib. Fra S. Francisko formodes Touren at gaae til Batavia."

I Freja angives rejsen til at have varet i 106 dage, dette er ikke korrekt, rejsen varede ialt 111 dage, men da den hidtidige rekord for sejladsen mellem Liverpool og San Francisko var på 116 dage, er Cimber stadig indehaver af rekorden. Fra San Francisko afgår det i ballast til Callao, hvor det ankommer den 21. juli, derfra går det videre den 24. juli med kurs mod Chinchas-Øerne, (Peru), hvor man afhenter en ladning stinkende Guano.

Guano er bl.a. fugleekskrementer fra Guano-suler og Peru-skarver, og det blev brugt i Europa som gødning i landbruget, f.eks. er der i 1844 en artikel i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende om et forsøg med dyrkning af Guano på den fynske herrregård Brogaard. Guanoen blev for det meste afskibet til Cowes, Rotterdam og Antwerpen. Fra 1844 til 1857 er der 23 Aabenraa skibe der har sejlet med Guano, måske flere, jeg er ikke helt færdig med undersøgelserne endnu om Guano farten.

Fra Chinca øerne går Cimber til Antwerpen med sin ladning Guano, og dens videre sejlads foregik fra Antwerpen og Liverpool til San Francisko, Rio de Janeiro, Bombay og Australien. Cimber blev solgt i Bombay i foråret 1865 for 7000 Pund Sterling til et Bombay handelshus.

Og hermed er jeg så kommet til det sidste skib, som Jørgen Bruhn startede med at få bygget på Kalvø, men ikke nåede at få færdig før sin død den 11. marts 1858, og som hans sønner opkaldte efter ham, skibet er:

Fregatskibet Jørgen Bruhn, 340 kmcl., bygget 1856/59, bygmester Andreas Damm. Skipperen på dette skib blev Hans Bruhn, og besætningen på 24 mand blev forhyret den 2. maj 1859, samme måned gik den fra Kalvø til London, hvor den kobrede. Også dette skib sejlede mest på østen, og blev solgt til Tyskland i 1868, og videresolgt til Norge i 1876.

Dødsannoncen for Jørgen Bruhn 1858 © Rolf Larsen

Dødsannoncen for Jørgen Bruhn 1858 i Freja


Jeg vil hermed slutte med beretningen om den velnok betydeligste mand i Aabenraa, og den mand der har betydet mest for byen og for skibsfarten i særdeleshed. At han var agtet i byen dengang, vises tydeligst i Frejas beretning fra Jørgen Bruhns begravelse, som jeg vil slutte af med.

Klik for større artikel © Rolf Larsen


Freja nr. 1167,     den 18. marts 1858.

                                       Aabenraa den 17de Marts.
        Et mere uskrømtet Udtryk af almindelig Agtelse for en
Hensovet har vor By vistnok aldrig seet, end det, der iforgaars
blev leveret ved afdøde Agent J. Bruhns Jordefærd. Et
Følge af omtrent 300 Mennesker havde frivilligt indfundet sig,
og uden Familiens Medvirkning var der bleven arrangeret en
højtidelig Sørgeprocession. Da efter en Sørgetale i Huset
Liget af den Afdødes egne Børn og Beslægtede var bleven
baaret udenfor, stillede sig som Bærere af Kisten en talrig
Skare af Skibstømmerfolk fra Værftet paa Kalvø og de her-
værende Værfter; tvende med Flor behængte Dannebrogsflag
bleve baarne i Spidsen af Processionen. Efter Tømmermæn-
denes Række fulgte, umiddelbar foran Kisten, tvende Sørge-
marskaller med floromvundne Marskalksstave, og paa hver Side
af Kistens Hovedende bares tvende Dannebrogsflag med Sørge-
flor. Umiddelbar efter Kisten fulgte fem af den Afdødes Børne-
børn, derpaa hans Børn og Beslægtede, og siden det talrige
Følge, bestaaende af samtlige herværende Honoratiores og de
fleste af Byens Borgere. Siden de gode gamle Dage, da In-
gen bekymrede sig om Politik og Statsstyrelse, have vi ikke
seet nogen frivillig Forsamling, der i den Grad har forenet
Mænd af de meest modsatte Meninger, som dette Liigfølge; et
talende Beviis for, hvor høj en Agtelse den Afdøde har staaet
i hos Alle. Ved Byens Udgang traadte Haandværksmestre i
Tømmerfolkenes Sted som Bærere af Kisten, der ved Kirke-
gaardens Port blev modtagen med Sørgemusik, og derfra ind-
til Graven baaret af den Afdødes Standsfæller, her i Byen
hjemmehørende Skibscapitainer. Gartner Kraft, hvis Bolig
ligger tæt ved Kirkegaarden, havde reist en æresport af Grønt
over Veien uden for sit Huus, en Hædersbeviisning for den
Afdøde som fandt almindelig Paaskjønnelse. Efter at Kisten
under Sørgemusik var nedsænket i Graven og Jordpaakastelsen
skeet, vendte Følget tilbage til Byen.


FORKORTELSER:

RARigsarkivet
KKKommerce Kollegiet (RA)
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne


Skillelinie

1ste del   Tilbage til 1ste del af Kalvø.

2den del   Tilbage til 2den del af Kalvø.

Cimber   Retur (op) til Freja's artikel om Cimber.

Freja   Retur (op) til Freja's artikel om Bruhn's begravelse.


Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Til 1ste linie Tilbage til FORSIDEN