Kalvø 1648 © Rolf Larsen

Kalvø

- en Ø, et skibsværft, og historien.

af Rolf Larsen ©

2den del.

Skillelinie


Kalvø set fra nord 1979 © Rolf Larsen Men, tilbage til Kalvø og Bruhn. En del af skibsværftsarbejderne skulle have boet på Løjt syd for Kalvø, og for at det skulle blive lettere for dem at komme over på Kalvø, lod Bruhn bygge en gangbro mellem Løjt og kalvø, broen eksisterer ikke mere, men resterne af den, nemlig de pæle der bar den, står der en del af endnu. I september 1979 forretog jeg sammen med Tønder Sportsdykkerklub og Teknisk Assistent Peter Petersen dykkerundersøgelser og opmåling af de resterende pæle, bl.a. for at konstantere om der havde været en gangbro, og hvis, så også for at stedfæste dens beliggenhed, hvad der altsammen skete denne september i 1979.

Som tidligere nævnt havde Bruhn mødt modstand i forbindelse med oprettelsen af skibsværftet, og der skulle ikke ret meget til for at rygterne svirrede. Vi har selvfølgelig kun Bruhns ord for at det er "rygter", men at man tog det alvorligt kan ses af korrespondancen fra Haderslev Amt, rygterne og de to følgende breve skal også ses med begivenhederne få år tidligere i mente. Tre årskrigen var lige slut, og danskheden havde en opblomstring i den tid, og at det ikke var ligegyldigt hvem man ansatte viser de to følgende breve.


"Jeg har megen Grund til at befrygte, at der skulde ville dannes en tydsk
Colonie i det nye Etablissement paa Caløe i Sønderballe. Agent Bruhn har
engang talt til mig om, at han ønskede et eget Fattigvæsen der, og at han
i Tiden havde tænkt paa at skaffe de smaa Børn nogen Undervisning, og jeg
ytrede, at jeg for min Deel ikke skulde have noget derimod. Men nu hører
jeg, at han alt har skikket en Madam Tutein til Caløe, for at undervise
Arbejdernes Børn, der iøvrigt endnu ikke ere skolepligtige. Men jeg hørte
forleden i Aabenraa, at bemeldte Madam Tutein (der vel er ankommen til
Caløe, men dog ikke endnu har begyndt at undervise) er tydsksindet. Og jeg
vil saa vidt min Indflydelse kan række, ikke taale, at man indprenter de
smaa slesvigholstenske Lærdomme. Min ærbødige Begjæring til det høitærede
Indenrigssecretarium er derfor, at det maatte indskærpes Agent Bruhn, at
han ikke maa tænke paa at ansætte Personer til at undervise paa at dansk
Sted uden danske Folk, og at han aldeles frihandler efter Conference og
samtykke af Sognepræsten.

Hoptrup d. 23 Juni 1851                        ærbødigst Markmann

E. Skr. Jeg skal endnu [forstilt] tillade mig at gjøre opmærksom paa, at
hvis det [pastor .........] skulde ville tilskrive Agenten i ovennævnte
Mening, var det vistnok ønskeligt, det skete snart, inden Madam Tutein
begyndte sin Undervisning."

Haderslev Provsti skriver øjeblikkeligt til Bruhn, og han reagerer også med det samme med følgende skrivelse:


"Til det høitærede Kirke Visitatorium for Haderslev Provsti Haderslev.
Ifølge den ærede Skrivelse af 25de Juny d. A. undlader jeg ikke at bemærke
angaaende en formentlig etableret Undervisningsanstalt paa øen Calløe, at
jeg ej endnu har paabegyndt at etablere en saadan Anstalt, og saafremt
dette skulde være Tilfældet, vil jeg ikke undlade i Medhold til de
desangaaende bestaaende Forskrifter, derom først at henvende mig til det
meget ærede Kirkevisitatorium, for at udvirke en særlig Tilladelse.
Apenrade den 2den July 1851                     Jørgen Bruhn"

Der blev heller ikke senere oprettet nogen skole på Kalvø, og at Jørgen Bruhn havde et tysk sindelag kan nok betvivles en hel del, i den tidligere omtalte artikel i "Freja" den 16. november 1850 står der bl.a., "I Onsdags forefaldt en ret interessant Tildragelse paa øen Kalvø, -- -- Paa den nævnte Dag havde Agent Bruhn budet et Selskab over paa øen, hvor der blev opreist en stor Flagstang; han yttrede derhos, at der hidtil ikke havde vajet noget Flag fra Kalvø, men at hans Etablissement ikke skulde savne denne Prydelse; under det danske Flag havde han forhvervet sig sin Formue, han skyldte det for hvad han havde og var, derfor skulde det ogsaa fremdeles veje fra hans ø. Der blev nu heiset et stort Dannebrogsflag, som Agenten svingende sin Hat hilsede med Hurra, der ni Gange gjentages af alle Værftets Folk og øvrige Tilstedeværende." Redaktøren og ejeren af "Freja", Frederik Fischer, betragtede også Bruhn som dansksindet, i Aabenraa Bys Historie står der: "Og helt siden 1840 vidste han, [Fischer] at Aabenraas rigeste mand, agent Jørgen Bruhn, i sit hjerte var dansk sindet, men ikke vilde træde frem mod skrålerne."

Men, lad os igen vende blikket mod Kalvø, og de skibe der blev bygget på øen, Freja beretter den 6. marts 1852: "Vort Skibsbyggeri gaaer sin stadige gang og paa de forskjellige herværende Værfter ere flere nye store Skibe i Bygning. Paa Agent Bruhns værft paa Calø i Gjennerbugt er begyndt paa det største Koffardiskib der nogensinde har existeret i Danmark, et Skib paa c. 500 Commercelæster, som skal bygges efter den saakaldte Clipperconstruction, hvorefter de nordamerikanske Hurtigseilere ere udførte. Kjølen er hos dette Skib 190 Fod lang, Overtømmerets ydre Brede 40 Fod, Dybden fra Bjælkens Retlinie 23 Fod." året efter finder vi så i en rettelse, et par bemærkninger om det store skib der står på beddingen, bl.a. står der: "Agenten lader i denne Tid paa sit eget Værft paa Callø i Gjennerbugt bygge et skib der i Størrelse langt vil overgaae Alt hvad man af Koffardiskibe hidtil her har kjendt, og som beundres for sin Soliditet og Elegance."

Måneden efter er alt så klar til den store dag, "Som vi erfare, skal det store skib, som Agent Bruhn lader bygge paa sit Værft paa Callø, løbe af Stabel næstkommende Søndag.", og i samme nummer, er der en annonce, så folk i Aabenraa kan komme ud til Kalvø, for at se på stabelafløbning, det foregår med Bruhns eget dampskib "Kønig Christian VIII" på 34 kmcl., som han ejer sammen med senator og købmand Woldsen i Husum.

Freja 1852 © Rolf Larsen

Ovenstående annonce er fra tidligere ture til Kalvø.

Gallionsfiguren fra Calcutta, © Rolf Larsen Skibet der løb af stabelen søndag den 30. juli 1853, var det store Fregatskib "Calcutta", målt til 480 kmcl. Rederne var Jørgen Bruhn og Wattenbach Heilgers og Co. i Calcutta. Jørgen Bruhns søn Hans Bruhn, skriver i sine erindringer om skibet, "og et af de smukkeste Skibe, som vistnok existerede, ganske bygget som Clipperskib.". Skipperen var en anden af Bruhns sønner, nemlig Joachim Adolph Bruhn, besætningen var på ialt 31 mand, og blev forhyret den 6. september 1853, destineret til London. Den 1. oktober anløb det Helsingør, for at erlægge øresundstold, men da Calcutta var i ballast, skulle der kun betales fyrpenge. Efter betalingen gik det så videre, men rejsen gik knap så langt som forventet, og om de sørgelige begivenheder der videre fulgte, vil jeg overlade til "Freja" at berette om.

Freja Nr. 481, d. 11. oktober 1853.
        Læsø, d. 5. Oct. Afvigte Nat grundstødte østen under
øen Fregatskibet "Calcutta", Capt. Bruhn af Aabenraa, i Bal-
last. Formedelst Stormen har idag Intet kunnet foretages til
Skibets Redning, men det staar endnu uskadt. Ligeledes grund-
stødte samme Nat østen under øen Skonnerten "la Laurc",
Capt. L. Mabon, fra Riga til Hjemstedet Dunquerque, ladet
med Hør. Skonnerten er tæt, men vil formodentlig komme til
at losse Noget af Lasten inden den bliver flot.
        (Aalb. A.)


Fra skibs- og fyrjournalen fra Kobbergrunden's fyrskib, ved vi at vejret ikke ligefrem var det bedste. Mandag d. 3. oktober kl. 5 morgen er vinden frisket op til "frisk kuling", og kl. 5 (kl. 17) tirsdag d. 4. er vinden steget til "tiltagende kuling" og med "Graa Luft", fyret bliver tændt kl. 5,28 og er synligt 1/2 til 3/4 Miil, (1 mil = 7,532 km.) kl. 9 om aftenen er det gået over til storm med "Graa Luft" og "Regn". Og stormen varer ved, først om torsdagen d. 6. oktober kl. 5 om morgenen meldes der om "Aftagende Storm".

Journal fra Hertha 1853 © Rolf Larsen

Hertha´s journal fra lørdag d. 8. oktober 1853, hvor der er anført:

"... ... til at assistere
Apenrader Skibet "Calcutta", Bruhn,
der var kommen paa Grund ved Læssø."

Freja Nr. 482, d. 13. oktober 1853.
        --    Der gjøres de største Anstrængelser for at faae det
ligeledes under Læsø strandede skjønne Fregatskib "Calcutta" af
Aabenraa fra Grunden. 100 Mand fattes i Arbeide med at
hive Ballasten. Et Dampskib var indtruffet fra Helsingør og
Dykkerkutteren herfra til Læsø for at yde Hjælp. Endnu igaar
havde man godt Haab om at redde Skibet, men den haarde
Storm inat og stærke Blæst idag, af N. O., frygter man
for, vil ødelægge Skibet. "Calcutta" er 470 Coml. drægtigt
og forsikret i Hamborg for 80.000 Rbd. Det var paa sin
første Reise fra Hjemstedet til London, hvorfra det var fragtet
for 8000 Pd. St. til Australien. Grunden til Skibets Stran-
ding skal efter Capitainens Udsagn være en Forvexling af Trin-
delens Fyr med det nye Fyr paa Kobbergrunden, da dette i det
tykke Veir i Afstand kun viste sig som eet Fyr istedetfor tre.
Endnu med 4 andre Skibe skal samme Misviisning have været
Tilfældet; men disse undgik Ulykken idet det var i Dagningen,
med Undtagelse af den franske Brig "La Laurc", der maatte
losse 2/3 af Ladningen for at komme af Grunden og derefter
afgik til Frederikshavn. - Ifølge senere indløben Beretning fra
Læsø stod Fregatskibet "Calcutta" neppe til at redde. Det stod
paa 10 Fod Vand, men stikker med Ballast 15 og tomt 12 1/2
Fod.        (Aalb. Av.)

Freja Nr. 484, d. 18. oktober 1853.
        I Søndags Morges ankom her under øen Dampskibet
"Hertha" og Redningscutteren "Ida", men uagtet de strax re-
qvireredes til Hjælp ved Udtagelsen af det her indstrandede Fre-
gatskib "Calcutta", kunde de dog, paa Grund af det urolige
Veir, ikke opholde sig i Nærheden af Skibet. Desværre er der
nu kun lidet Haab om Fregattens Redning, da den er læk og har lidt endeel.
Dampskibet "Hertha" indtraf hertil igaar fra Læsø for at
indtage Kul. Det bragte den Efterretning, at en tremastet
Skonnert var stødt der, uden at man forresten vidste noget nær-
mere derom. Skibet "Calcutta"s Redning var da ikke heller
ganske opgivet. - Efter "Frdh. Av." gaaer Kutteren "Nancy"
af Frederikshavn med "Hertha" til Læsø for at forsøge at tage
"Calcutta" ud. Dampskibets første Forsøg var
forgjæves.        (Aalb. A.)

Freja Nr. 486, d. 22. oktober 1853.
        Læsø. d. 17. Oct. Fregatskibet "Calcutta" maa desværre
ansees for Vrag. Efterat Dampskibet "Hertha" i Forening med
Hjælp herfra øen havde arbeidet med det i flere Dage, fik
man Skred paa Skibet, men Glæden varede kun kort; thi efter-
haanden som det avancerede tiltog Vandet i Rummet, og da det
ikke kunde holdes paa Pumperne, sank det længere ude paa
Grundene og staaer nu værre end før.         (Aalb.Av.)

Freja Nr. 486, d. 22. oktober 1853.
        Helsingør, d. 17. Oct. Dampskibet "Hertha" er igaar
vendt tilbage fra en Tour til Læsø, hvor det har forsøgt at
hjælpe af Grunden det aabenraaer Fregatskib "Calcutta", Capt.
Bruhn. Indtil om Fredagen d. 15. kunde Intet foretages til
Skibets Bjergning paa Grund af haard Kuling af SO. med
hou Sø. Da om Fredagen Vinden gik SV. med Stille, brag-
tes et Varp ombord ("Hertha" kunde ikke nærme sig Skibet
mere end paa 3 Kabellængder); men efterat have arbeidet hele
Fredagen og Løverdagen maatte Dampskibet, da Vandet var fal-
det saaledes, at det grundstødte Skib, der ballastet ligger 15
Fod, stod kun paa 10 Fod Vand, opgive Forsøget. Idag, da
Vinden er vestlig, vil Dampskibet "Hertha" atter blive sendt ud
med en forøget Besætning af 20 Mand.         (Hels.A.)

Freja Nr. 487, d. 25. oktober 1853.
        Frederikshavn d. 20. Oct. Der gjøres endnu de største
Anstrængelser for at redde Skibet "Calcutta" som man mener
for Assurandeurernes Regning. Damperen "Hertha" er ankom-
men hertil for at hverve et betydeligt Antal Arbeidere til at as-
sistere det Mandskab, man alt har fra Helsingør, med Pump-
ning ec. Arbeiderne tilstaaes 1 Specie pr. Dag foruden Ko-
sten og skal være lovet en god Douceur, hvis Skibet ved deres
Anstrængelser bringes flot. I det stille Veir, som fandt Sted
igaar, blev Skibet undersøgt af Dykkeren og kalfatret under
Vandet.        (Aalb.Av.)

Freja Nr. 489, d. 29. oktober 1853.
        Frederikshavn, d. 26. Oct. Igaar er det Mandskab,
der var hvervet til at arbeide ved Udsætningen af det paa Læsø
strandede Skib "Calcutta", med Kutteren "Nancy" kommet til-
bage hertil som afskediget, efterat Kutteren i Forening med
Dampskibene "Uffe" og "Hertha" forgjæves havde forsøgt at
bringe Skibet flot. Det er nu at ansee som Vrag og aldeles
opgivet af Vedkommende.

Freja Nr. 608, d. 8. august 1854.
        --    Som vi erfare, er nu alt Haab opgivet om at faae
det smukke Fregatskib "Calcutta" bragt af Grundene ved Læsø.
Eieren, Hr. Agent Bruhn, er fornylig retourneret derfra, hvor
under hans specielle Tilsyn de sidste kraftige Forsøg bleve
gjorde for om muligt at bjerge Skibet. Men Alt var for-
gjæves.


Ifølge Hans Bruhn tilbragte Jørgen Bruhn og en del af hans folk fra Kalvø hele sommeren 1854 på Læsø, for at få Calcutta fri. "Ja den næstfølgende Sommer bleve meget dyre Damppumpemaskiner kjøbte fra Hannover, bragte overland hertil og videre med skonnerten Comet med stærkt Mandskab af Tømmermænd og Smede ned til Læssøe, hvor Fader selv var med, havde endvidere Dykkercutteren med Mandskab og Redskaber til Hjælp, men alt Møie og Omkostninger uagtet forgjæves." Skonnertbriggen Comet på 49 kmcl., (målebrev udstedt i Aabenraa d. 8. juli 1831) blev bygget i 1831 på skibsbygmester Jacob Paulsens værft for Jørgen Bruhn. (Bilbrev udstedt d. 2. juli). Comet havde en besætning på 8 mand, og den afgik til Læsø med skipper H.H. Krap bl.a. d. 20. juni, 18. august og 5. september 1854. Jeg vil lade "Freja" slutte af om det sidste, der kan berettes om det store og flotte skibs alt for hurtige endeligt.

Freja Nr. 713, d. 10. april 1855.
        Læsø, d. 31. Marts. Da Isen d. 2. ds. kom i Drift, kom Vra-
get af "Calcutta" betydeligt nærmere Landet og liger nu paa den mod-
satte Side, hvorved det er bleven muligt at faae Dæks- og Mellemdæks
bjælkerne hele ud og meget andet opbrægget af Vraget.
        (Aalb.A.)


Beddingen på Kalvø © Rolf Larsen Beddingen på Kalvø © Rolf Larsen

Resterne af beddingen fra de store og stolte skibe der blev bygget på Kalvø.
Til venstre beddingen fra nordøst, til højre beddingen fra syd.


Fortsættes

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne



Skillelinie

1ste del   Tilbage til 1ste del af Kalvø.

3die del   Videre til 3die del af Kalvø.


Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Til 1ste linie Tilbage til FORSIDEN