Kalvø 1648 © Rolf Larsen

Kalvø

- en Ø, et skibsværft, og historien.

af Rolf Larsen ©

1ste del.

Skillelinie


Kalvø - 1648 © Rolf Larsen
    -- --"Gjennerbugt er af Naturen udrustet med Fortrin og omgiven med
    saa mange Skjønheder, at der vel næppe paa hele østkysten findes en Havbugt,
    der kan maale sig med den. Endnu for faa Aar siden besøgtes den ikkun af de
    der hjemmehørende Smaafartøier, der bringe Omegnens Frembringelser, Brænde
    og Tørv, til de nærliggende indenlandske Havne, og paa Calø, en holm af
    ca. 40 Td. land i det sydvestlige Hjørne af Bugten, lød ikkun Maagernes
    Skrig og Ungqvægets Brøl. Hvor helt anderledes nu. En række af smukke nye,
    grundmurede Bygninger med røde tag pryder Calø, bag dem staar paa Stabelen
    maaskee det største Skib, der nogensinde er bleven bygget i Slesvig, og
    lyden af mangfoldige Hænders travle Virksomhed naaer over til Kysterne.
    At en Mand i de Halvfjerds, som Agent Bruhn er, paatager sig et saa stor-
    artet Anlæg, er vistnok en Sjældenhed, idetmindste hertillands, og det
    lønner nok Umagen at tage ned og bese Calø. Vor egn er rig paa smukke og
    romantiske Partier, men en af de skjønneste Udsigter er den, der aabner
    sig ud over Gjennerbugt fra Høiderne ved Runde Mølle, hvor man paa en klar
    Sommerdag har et Prospect, som Sydlandene ikke kunne levere skjønnere".

Ovenstående er en dejlig beskrivelse, som den dag i dag stadig kan opleves,
når man står på højderne ved Rundemølle, og ser Kalvø med omgivelser.

Kalvø set fra Rundemølle © Rolf Larsen

Første gang man støder på Kalvø, er i Valdemar Sejrs jordebog hvor øen omtales som Calf ø, ca. 500 år senere er den omtalt i Skyld- og panteprotokollen for Gram herred hvor ejerne "Magnus Ravit og Maria Cathrina Ravits Eyere udi et gods Calløe". Den 7. august 1741 har dette ægtepar lånt penge af Her Pastor Paul Mathæi Holst i Widsted, og de har sat deres "gods" Calløe i pant, "lydende paa capithal 40 Rigsbankdaler 5 procent rente". Skyld og panteprotokollen angiver senere i en notits dateret "20 januari 1743" at ægteparret ikke har mere gæld.

Vi springer nu lidt over 100 år frem, hvor en læge Gündel fra Aabenraa er en tur ude på Kalvø, og hvad der foregår på øen fortæller han i et brev til sin forlovede i København:

-- -- -- "I dag kan Du tro jeg har rørt mine ben; jeg har
været paa Kalø, for at se agent Bruhns nye skibsværft der. Den lig-
ger smukt i genner bugt, der skal være en ganske udmærket havn.
Hans ide er at danne af denne forhen ubeboede ø en levende
handelsplads; om det lykkes ham skal jeg være lade usagt. Han
skyer i det mindste ingen udgifter, og har allerede bygget sig selv
et smukt hus, ligeledes boliger til hans arbejdsfolk, smedie,
lader, magasiner etc; -Han har anlagt gange omkring øen,
en fiskepark; og dejligt vand findes der. Udsigten derfra er
udmærket smuk til alle sider, dejlig frisk luft; kort sagt,
hvis han vilde give mig et hus derovre og 1000 rdlr. om året,
vilde jeg strax nedsætte mig som læge på denne nye koloni;
men det gør han vist ikke, og jeg bliver altså her indtil videre.


Den omtalte agent Bruhn blev født i 1781 på gården Strågård ved Aabenraa, han kom ud at sejle som 15 årig i 1796 med Barkskibet Aeolus på 102 kmcl. Jørgen Bruhn gjorde hurtigt karriere, og fik allerede i 1806/07 sit eget skib Flora på 81 kmcl. at føre. Jørgen Bruhns part I Flora var på 1/8, og der var ialt 22 redere af skibet. (Se endvidere artiklen "Jørgen Bruhn - starten af en karriere.)

Den første tur gik til de Vestindiske øer, (Christiansted på St. Croix) men på hjemvejen blev de opbragt af en engelsk kanonbåd, og Flora blev solgt for 2280 pund på en auktion den 14. juli 1808 i London. Jørgen Bruhn stod selv som den ene af køberne, fik udleveret sit borgerbrev, og er sandsynligvis straks derefter rejst hjem til Aabenraa.

Senere driver han kaperfart fra Helsingør, med en enkelt prise som resultat. I året 1811 er han skipper og enereder af Fragatskibet Anna Maria på 130 kmcl. Det er blevet hævdet, at mens han sejlede med Anna Maria, sejlede han under engelsk flag og beskyttelse, men en gennemgang i arkiverne viser, at det ikke har noget på sig. I 1818 er Bruhn reder af 3 skibe, og i 1820 får han bygget sit første skib i Aabenraa, nemlig det 90 kmcl. store Fregatskib Caravane, samtidig med at han sejler med Den Indiske Paquet. Fra 1820 går det stærk, rederiet forøges gennem årene, og foruden skibe købte Bruhn også 3 møller og byggede Stenbjerg Mølle i 1835, derudover købte han et teglværk, en gård og hus i Aabenraa, foruden han også i et tidsrum sad i magistraten.

Skyld- og Panteprotokollen 1847 © Rolf Larsen Det var denne mand der den 17. december 1847 købte øen Kalvø af to bønder i Genner, den ene er Maren Moos, enke efter Hans Moos i Genner som ejer 1/3 af kalvø, og købsprisen er 2880 Rigsbankdaler sølvmønt. Den anden er Iver Hansen i Djernæs som ejer 2/3 af øen, og købsprisen er 3520 Rigsbankdaler sølvmønt, overtagelsen gælder fra den 1. januar 1848.


I en indberetning til Ministeriet for hertugdømmet Slesvig, oplyses det at der er 36 mand ansat på skibsværftet i 1850, men den oplysning er nok lidt i underkanten af det reelle tal, for det skib der står på beddingen er et skib på 296 kmcl., og et skibsværft af den størrelsesorden som Bruhn har igang kræver flere folk end det ovenfor nævnte. Bruhns værft på Kalvø var for den tid, i industrialiseringens allertidligste begyndelse, et ret så omfattende project, som også mødte modstand i Aabenraa, hvad der var grunden til at han først fik sin Concession til at drive skibsbyggeri på Kalvø den 6. oktober 1851.

Men det var ikke alle der betragtede Bruhn som en konkurrent, i lokalavisen for Aabenraa "Freja" berettes der den 16. november, "Hr. Toldinspecteur Møller talede derpaa et Par Ord i Anledning af Dannebrogs Heisning paa Kalvø, og yttrede det ønske, at det danske Flag herefter aldrig, end ikke for en kort forbigaaende Tid, maatte vige for noget andet Flag ved disse strande hvilket ønske af de tilstedeværende blev besvaret med jubelraab." I samme artikel omtaler Freja, "hvor der for tiden staaer et Skib paa over 300 Commercelæster paa Stabel." Skibet blev færdigmålt til 296 kmcl., blev Fregatrigget, fik navnet Calløe, opkaldt efter øen, og løb af stabelen i oktober 1851. Skipperen var Jørgen Bruhns svigersøn J.F.S. Wildfang, og besætningen som blev forhyret den 4. november 1851, blev som følger:
----------------------------------------------------------------
Courant
Rbd. sk.
----------------------------------------------------------------
1ste Styrmand B.C. Matthiessen 16
2den Styrmand Christian Høy 13
Seilmager Gustav Adolph Schmidt 11
Baadsmand Christian Friis 11
1ste Tømmermand Peter Lund 16
2den do Jes N. Prik] 12
Matros Hans Nielsen Jensen 9
do Nicolai Ohlsen 9
do Hans J. Bramsen 9
Letmatros Jacob Jessen 7 24
do Peter B. Carstens 7 24
do Niels K. Thaisen 7 24
do Hans Riis Sørensen 7 24
do Hans Greisen Møller 7 24
do Andreas Peter Hansen 7 24
do Ernst Heinrich John 7
do Niels Pedersen Manøs 7
Jungmand Eschel N. Holmer 7
do Hans Jacobsen 5
do Jacob Claudius Schmidt 5
Kok Niels Christian Frederiksen 11 12
Skibsdreng Jens Chr. Jessen 4
do Frello Iwersen 4
Kahytsdreng Peter Petersen 4
----------------------------------------------------------------
og tilsidst underskrevet af skipperen, samt toldinspektør J.C. Møller, som stod for mønstringskontoret i Aabenraa.
Af forhyringskontrakten ses det, hvor hård en tørn sømandslivet var dengang, og det efterfølgende afskrift af det 10. afsnit viser tydeligt det barske liv ombord.

"For det 10de
Mandskabet er forpligtet, uden Modsigelse at arbejde om Natten, saavel ved
Losning som ved Indladningen paa saadanne Steder hvor saadant er Skik og
Brug er nødvendigt, imod at Mandskabet i saadant tilfulde erholder
tilsvarende søvn om Dagen. Ligeledes er Mandskabet forpligtet til at hente
Ballasten fra Land, samt at opgrave samme ved Strandkanten paa saadanne
Steder, hvor saadant er nødvendigt. Skulde det mod forventning hænde, at
enkelte af Mandskabet paa en udenrigsk Plads, skulde desertere fra Skibet,
saa lover og forpligter det øvrige Mandskab sig til ej at gøre sig
opsætsig mod Capitainen, men uden særlig Godtgørelse
villig at gøre, hvad han af og i skibets Tjeneste maatte forlange."


Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvor hårdt et slid det var, da alt jo foregik per muskelkraft. Så der var jo ikke noget at sige til at der var nogen der deserterede, på trods af de strenge regler. Fra konsulatet i Calcutta (1852) blev det da også rapporteret, at 2 mand af mandskabet var deserteret.

Calløe 296 kmcl. © Rolf Larsen
Calløe 296 kmcl. - bygget 1851

Calløe afgik efter mandskabets påmønstring til Liverpool i ballast, og derfra videre til østen, og sejladsen kan følges i de hjemsendte skibslister fra konsulaterne.
----------------------------------------------------------------
Ind Ud Ladning
----------------------------------------------------------------
Nybygn. Kalvø Nov. 1851 Ballast

3/12-51 Liverpool 20/1-51 45 cases Merchandis
111 bales Merchandis
6 sampho Merchandis
170 bales Cotton Goods
320 cases Cotton Goods
587 tons butter salt
89 tons common salt
2275-52 Calcutta 18/7-52 9135 bags oil seeds
400 bags saltpetre
566 bags sugar
98 bales hides
4 calf hides
2 [h..] chutney
4 cases claret
700 bdls. rottans
5/11-52 London 8/1-53 Fuld lasted

Udgående skipper er: J. Bruhn

? Sydney ? Ballast
26/7-53 Calcutta 13/8-53 12120 bags rice
550 bags gram
25 cases ghee
32 bags coffee
? Rangoon ? 3098 bags cutch
50 bags arsenic
22 bags sticklae
2015 buffalo horns
207 casks oil
203 casks pork
122 crooks
4 casks beads
3/10-53 Calcutta 9/11-53 200 bags broken rice
517 bags saltpetre
40 chests lac dye
1916 bags linseed
13 bales raw silk
1617 bales jute
3614 bags rice
219 chests shellac
2814 bags mustardsud
52 bales safflower
19 casks sherry
6 cases corahs
2 cases choppas
5 cases bandanves
2 cases tussors
49 bales cow hides
----------------------------------------------------------------
Fra Calcutta gik Calløe videre til London, men desværre mangler konsulatsskibslisterne for 1854. så datoer og ladning kan ikke angives for dette år. Men, imens Calløe ligger i London er England og Frankrig kommet i krig mod Rusland på Tyrkiets side. (Krim krigen 1854-56). Det resulterer i at, for at få lov til at sejle skal rederen underskrive en erklæring lydende som følger:

"Jeg undertegnede herværende Borger og Skibsreder, Agent Jørgen Bruhn,
sværger herved til den almægtige Gud, at det af mig i Aaret 1851 paa min i
Gjenner Bugt beliggende ø Kalvø, byggede Fregatskib Calløe kaldet, der for
tiden er beliggende i London havn, er min udelukkende eiendom, saavelsom
at samme paa den Reise, det nu foretager til Sidney, ikke har eller tager
nogetsomhelst, der henhører til Krigscontrabande inden borde, som er
bestemt for nogen af de Krigsførende Magter, eller deres Undersaatter. saa
sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.

Apenrade d. 7 Juni 1854                         Jørgen Bruhn"


Fra London går det så til Sydney, med en ny skipper, nemlig den tidligere 1ste Styrmand B.C. Matthiessen, og fra Sydney går det til Calcutta i ballast.
----------------------------------------------------------------
Ind Ud Ladning
----------------------------------------------------------------
20/1-55 Calcutta 10/2-55 5105 bgs. mush [te.d]
755 bgs. jute
48 bgs. silk
28 chests L.dye
2390 bags rice
2048 linseed
77 chests [......]
6 chests silk
[puses]
20 chests shell lac
265,5 rob coffee
28/5-55 London 31/8-55 Full lasted

Udgående skipper er: I.W. Bruhn

? Sydney ? Ballast
14/4-56 Calcutta 28/5-56 Sukker, Ris og Rosiner
29/10-56 Hamborg 22/11-56 Ballast

Udgående skipper er: J.P. Kopperholdt

19/12-56 Liverpool 5/2-57 Stykgods
23/5-57 Batavia 23/7-57 ?
? Kina ? ?
10/10-57 Batavia 30/10-57 ?
? Kina ? ?
----------------------------------------------------------------
Sidste skipper på Calløe blev Jacob Schmidt, en bror til Søren Schmidt som var bygmester på skibet. Jacob Schmidt blev forhyret som ungmand (se forhyringskontrakten) og var blevet Overstyrmand da han overtog skibet. Calløe blev kondemneret og solgt på Mauritius i 1860, hvor det var indløbet efter en læk. Skipperen var blevet syg og døde der.

Fortsættes

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
KSKøbenhavns Stadsarkiv
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne

Skillelinie

2den del   Videre til 2den del af Kalvø.

3die del   Videre til 3die del af Kalvø.


Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Til 1ste linie Tilbage til FORSIDEN