DEN INDISKE PAQUET

Skille linie

En Aabenraa skippers sejlads

af

Rolf Larsen ©


Skille linie

Af de ting der i tidens løb er skrevet fejlagtig om, er skibsrederen og kgl. agent Jørgen Bruhns færd med det københavnske skib, "den Indiske Paquet", Jørgen Bruhns ældste søn, Hans Bruhn1 skriver i sine erindringer at det var på 180 kmcl. (kommercelæster) og forliser i 1819, samt at den sidste rejse gik fra Calcutta til Amsterdam, hvad der ikke er korrekt, skibet var på 118 kmcl. og forliste d. 3/4 januar 1821 på rejsen fra Batavia til Portsmouth. Desværre har senere forfattere fokusseret alt for meget på Hans Bruhns erindringer, og samtidig undladt at efterkontrollere oplysningerne i originalmaterialet i arkiverne.

Ole Mørkegaard har f.eks. i Nordnyt2 angivet forkert drægtighed samt oplyst at det kun er et enkelt handelshus der er reder af skibet. (Desværre er det ikke kun om den Indiske Paquet der er fejl om, artiklen er beklageligvis fyldt af fejl, som det vil være alt for uoverkommelig at komme ind på her i denne artikel).
Det mest greelle er, at Ole Mørkegaard f.eks. i sin eksamensopgave, henviser til et helt andet, og forkert arkiv, hvor arkivalierne ikke forefindes.

Japsen oplyser3 at det er bygget for Meyer og Trier, og at det har sejlet til Indien og Australien, begge dele er forkert.

Schlaikier4 er også helt gal på den, og de fejlagtige oplysninger fortsætter, Knud Klem angiver i Almanak nr. 5/6 1968/69, side 64 også den fejl at skibet er bygget for Meyer og Trier, men lad os se lidt på de reelle oplysninger som kilderne kan give os.

Den Indiske Paquet blev bygget i Kiel 1815/16 på Joachim Gottfried Frahms værft, til købmand Jacob Arend Diederichsens enke, som byggekommissær for d.hrr. Nissen og Co., N. C. Weddersoe, Jens Lundt og Jørgen Bruhn. Dimensionerne på skibet er: længde i køl 46 alen, bredde over bjælkerne 28,5 fod, dybde (i underste rum) 10 fod, i øverste 5,5 fod, materialet er, Eg fra dansk grund, og bilbrevet er udstedt d. 9/2 1816.5
For Jørgen Bruhns vedkommende er kapitalen nok kommet fra salget af hans nyligt solgte fregatskib "Anna Maria" på 130 kmcl., som han erhvervede sig i 1811 som priseskib. Anna Maria blev solgt til Hambro og Søn i København d. 21. juni 1815,6 hvorved han får kapital til rådighed, som han så kan sætte i et nyt skib, og det bliver så "den Indiske Paquet".
Jørgen Bruhn blev født på Strågård nær Aabenraa i 1781, kom ud at sejle som skibsdreng i 1796, avancerede ret hurtigt indtil han i 1806 fik bygget sit eget skib "Flora" på 81 kmcl., (med 1/8 part) i Stenbjerghav nær Flensborg, Flora blev opbragt om formiddagen d. 28. august 1807 af englænderne. Efter hjemkomsten fra England drog han på kapertogt med en enkelt prise som resultat, og i 1811 køber han så priseskibet Anna Maria.7 Jørgen Bruhn erhvervede Borgerskab i København den 15. januar 1816, "Jørgen Bruhn fød i Apenrade, mødte og foreviste Examinations Attest af 10. Maii 1800, af sædvanlig indhold, hvorefter han vandt Borgerskab som Skipper i Lauget."8 Senere på året, i august måned, blev så mandskabet forhyret, og er som følger:

CHARGE NAVN FØDESTED
O. Styrmand Nicolay H. Posselt Holsten
2. do Carl E. Haton Ostindien
3. do Jacob H. Kaysel Kjøbenhavn
Baadsmand Michel Unger Norge
O. Tømmermand Morten Jørgensen Fyhn
2. do Jørgen Nielsen do
Sejlmager Wilhelm Nielsen Kjøbenhavn
Haandskriver Hans A. Holm Holsten
Mesterkok Emanuel Caledi Brasilien
Skibskok Joseph King Madeira
Matros Hans Juhl Holsten
do Knudt H. Iversen do
do Jørgen Berthelsen do
do Henrich Struve Kihl
do Martin Bruhn Holsten
do Peter Lorentzen do
Ungmand Hans C. Meini do
do Christian Witt do
do Søren R. [Wulf] Kjøbenhavn
do Carl [Reinicke] Holsten
do Lorentz Jørgensen do
do Jens Andresen do
do Jacob Kaufman do


Kjøbenhavn den 29. August 18169

Forhyrings contract
Vi underskrevne Officerer og Matroser ere antagne til at fare
med Capitain Jørgen Bruhn af Kjøbenhavn føren
fregatten Den Indiske Pacquet kaldet drægtig 118 Læster
som agter sig næst Guds Bistand herfra til Ostindien og hertil bage i gien, -- --

Når man kigger på ovenstående mandskabsliste ser man en ting der er kendetegnende for Aabenraa skipperne, også selvom de sejlede for hovedstadens handelshuse, nemlig det at de såvidt det var dem muligt forhyrede folk der var bosat eller født i Slesvig/Holsten, som det ses af listen kom 14 af besætningsmedlemmerne derfra, og f.eks. kun 3 fra København.

Fra København gik det så videre med det den 7. september udstedte algierske søpas10 til Helsingør, hvor der skulle betales sundtold af noget af ladningen:11

Nr. 520 d. 14. sept.
Jørgen Bruhn af og fra Kiøbenhavn til
Cap de bon Esperence og Ostindien med
et parti Kiøbmandskab er fri
398 S.p. 4 L.p. 15 p. stangjern 33 _ 9
32 S.p. 7 L.p. 13 p. jernarbejde 4 _ 3
50 S.p. 1 L.p. 10 p. tougværk 6 _ 13
17 S.p. 11 L.p. 8 p. kobber 8½ _ 14
100 tylter ord. bræder ½ _ 20
19 skok 36 stk. planker 19½ _ 5
98 stk. ravndug 1½ _ 2
52 stk. sejldug 4 _ 3
200 tønder tiære 6 _ 12


- 84½ _ 9


Føring 3 _ 15


- 81 _ 18


Fyrp. 4 _ ........... 85 _ 18

For at lette forståelsen af ovenstående regnskab,
har jeg lavet nedenstående oversigt og omregnet det i pund og stk.

S.p. = Skippund
L.p. = Lispund

398 S.p. 4. L.p. 15 p. er ialt 127439 p.
32 S.p. 7. L.p. 13 p. er ialt 10365 p.
50 S.p. 1. L.p. 10 p. er ialt 16026 p.
17 S.p. 11. L.p. 8 p. er ialt 5624 p.

100 tylter er ialt 1200 stk.
19 skok 36 stk. er ialt 1176 stk.

Føring er varer som skipperen og mandskabet har
tilladelse til at medføre fragtfrit, og forhandle for egen regning.


Fra Helsingør videre til Cap det gode Håb, og derfra til Ostindien, hvor det vender tilbage fra i januar 1818, desværre forefindes der intet om skibet i sundtoldregnskaberne for 1818, hverken ved ankomsten her til landet, eller når det igen afgår i maj måned med kurs mod Lissabon, Cap det gode Håb og Ostindien. Inden det går videre sydover, får skibet udstedt det obligatoriske algierske søpas den 28. april, og af det forhyrede mandskab på ialt 24 mand er de 12 af dem nye, og blandt dem er den ene af Jørgen Bruhns brødre Christian F. Bruhn der bliver forhyret som 2den Styrmand den 1. maj 1818.12
I foråret 1819 vender "den Indiske Paquet" så hjem fra Batavia, ifølge sundtoldregnskaberne "med en ladning Ostindiske varer frie".

Det er blevet besluttet fra de nuværende rederers side at afhænde skibet, og den 5. maj 1819 bliver der underskrevet skøde, skibet er hermed solgt til handelshuset Meyer og Trier, der herved kommer til at stå som enereder.13 Det algierske søpas blev udstedt den 3. juni 1819, og af det oprindelige mandskab fra 1816, (incl. Jørgen Bruhn), er der kun 7 mand tilbage. I forhyringskontrakten står der:

"Vi underskrevne Officerer og øvrige Mandskab ere antagne til at fare med Capt. Jørgen Bruhn af Kjøbenhavn førende fregatten Den Indiske Paquet kaldet drægtig 118 Læster som agter sig næst Guds Bistand herfra til Batavia og videre til Ostindien og hertil bage igien,". Vi ved idag at skibet ikke gik videre fra Batavia til Ostindien, og at det heller aldrig nåede tilbage til København, men mandskabet der blev forhyret den 5. juni 1819, er sandsynligvis det mandskab, der var ombord ved forliset, og mandskabet er som følger: 14

CHARGE NAVN FØDESTED
O. Styrmand Christian F. Bruhn Apenrade
And. st. og
Baadsmd. Michel Unger Norge
Tred. st. og
[Boutlleer] Carl F. W. Holm Kiøbenhavn
Tømmermand Jørgen Nielsen Fyhn
Seilmager Wilhelm Nielsen Kiøbenhavn
Kah. kok Frederich Laue ditto
Skibskok Peter Diderichsen Holsten
Hovmester Hardvig Mørk Kiøbenhavn
Matros Hans Bruhn Holsten
do Knudt H. Iversen ditto
do Hans Juhl ditto
do Hans Guhe ditto
do Lorentz Jørgensen ditto
do Jacob Cantor Kiøbenhavn
do Jens Andresen Holsten
do Kai Kruse Jylland
do Hans Hansen Hadersleben
Ungmd. Theodor Ayier Kiøbenhavn
do Lorentz Holdt Holsten
do Nicoley Meyer Holsten
do Jacob Kaufmann ditto
Dreng Carl Frahm Kiøbenhavn

Igen viser listen et overtal af folk fra hertugdømmerne, ikke meget men noget, Overstyrmanden Christian F. Bruhn er en lillebror til Jørgen Bruhn, og drengen Carl Frahm er søn af en Aabenraaer Johannes Frahm nu bosat i København (Overgaden oven Vandet 181) og en ven af Jørgen Bruhn.15 Dagen efter, nemlig den 6. juni ankrer "den Indiske Paquet" op udfor Helsingør, for at betale sundtold:

"Jørgen Bruhn af og fra Kjøbenhavn til Batavia med ballast og et lidet partie Indenlandske vare frie."

Da varerne var frie, skulde der kun betales 2 Rbd. i fyrpenge, og efter betalingen gik farten så videre til Batavia, og derfra tilbage til europa, nærmere bestemt til Amsterdam hvor det ankom i det tidlige forår 1820 med kaffe og ris.16 Fra Amsterdam gik det så igen sydover til Batavia, hvorfra det igen afgik den 7. november 1820 med en last af sukker og kaffe, destinationen var Portsmouth, men undervejs løb skibet ind i stormvejr, og dette hændelsesforløb er nedfældet i en dispache over forliset, som jeg her gengiver en del af:

Taffel Bay © Rolf Larsen
Taffelbjerget & bugten ved Kap det Gode Håb.

Taffelbayen med europæiske skibe for anker.
I 1652 grundlagde hollænderne kolonien Kapstaden,
og fra den tid var Taffelbayen og Kapstaden den væsentligste
forsyningsstation for europæiske skibe på vej til og fra Asien.
Foto: Rolf Larsen
Kinesisk maleri ca. 1800
Handels- & Søfartsmuseet på Kronborg.


"No. 5402. Kjøbenhavn den 18. Juni 1821. Dispache over Havariet paa Skibet Den indiske Paket kaldet ført af Skibs Captain Jørgen Bruhn strandet paa Parden Eyland ved Cap det gode Haab paa Reisen fra Batavia destineret til Portsmouth.


A, Dette Skibs Forliis beviises ved en Søprotest Lit. A som
Captain Bruhn den 2. og 4. Jan. sidstleden har anmeldt for Not.
Pub. Hr. John Samuel Merrington paa Cap det gode Haab med
Søeforklaring, som den 13. Jan. af Capt. Bruun og 4 af
Skibsmandskabet nemlig de 3 Styrmænd og Tømmermanden,
[se mandskabslisten], er edeligen for bemeldte Not. Pub. bekræftet, i
Følge samme er Skibet hægt, tæt og stærkt, vel
forseet i alle Henseender, afgaaet fra Batavia den 7. November 1820 med en
Ladning Sukker og Kaffe bestemt til Portsmouth til Ordre. Den
9. November klarede Sundastrædet og Reisen fortsattes med
forskjellige Vinde og Veyr uden noget mærkværdigt
indtil den 20., da de fik Land i Sigte af Algodbay, hvorefter de havde
idelige Storme, Byger og ondt Veyr, hvorudi Seilene sønderreves
og megen anden Skade foraarsagedes at de den 1ste Januar fik
topsigte og den 2den satte ind i Taffelbay for at erholde Vand
og Forfriskninger og for at istandsætte og reparere de
tilstødte Skader. Skibet fortøyedes for tøy
Ankeret og varp Ankeret med omtrent 50 Favne af Kabbeltouget. Veiret var smukt
med sydlig og vestlig Vind. Kl. 4 Eftermiddag gik Vinden Nord
paa og Veyret blev skyet og tykt. De strøg et [?]
Bramstenger og Forstangen braste efter Vinden og gjorde alting fast. Vinden
tiltog med stærk Kuuling og svær Søe og
omtrent Kl. 9 blev Forstævnen af Storbaaden, som laae agter, udreven af den
svære Søe og Baaden sank. Kl. 10, da Stormen tiltog med
svære Regnbyger, lod de falde det daglige Anker og stak ud omtrent 50
Favne af de 3 Touge og forsynede dem med [Surringer.] Vinden
blev ved at tiltage og ved Midnat sprang den pludselig op N og
vest med en Orkan og en øsende Regn hvorved Søen
gik skrækkelig høy og stampede Forskibet under, og hver Mand blev sat i
Arbeide hele Natten til at friske paa Tougene. Kl. 3 Formiddag,
da det blæste en Orkan gik Dagligankeret under og Skibet
drev for de øvrige 2de Ankere, og da de saae at de drev
stærkt mellem Brændingerne, satte de Fokken til og for at frelse
Liv og Eiendom kappede Tougene og satte paa Land. Søen
brød med stor Hæftighed over Skibet, og borttog enhver Ting fra
Dækket og kastede det med Bredsiden mod Strandbreden, hvorved det
faldt over paa Siden mod Søen, stødte og fyldtes.
Da alle Ting vare af Søen bortskyllet fra Dækket, saa var det
ei mueligt at faae noget som helst Redskab til at kappe Masterne med og
derved at lette det. Kl. 6 var det næsten kæntret
agter over og de saa adskjilligt af Bunden at komme op. Ved Søens
hæftige brydende lykkedes det omtrent Kl. 7 at faae en [tag] Linie i
Land hvortil de gjorde Pertlinen fast og ved Hjælp af
Folk paa Strandbredden lykkedes det dem med megen Vandskelighed at komme
i Land. Paa den Tid de saaledes forlod det, var hele Bunden
aldeles sønderslaaet, mange af dets Bjelker og Planker
drev paa Land tilligemed Sukkerkurve og Caffebønner af Lasten,
der var komne ud gjennem Bunden. Det var umueligt at bjerge Journalen,
Dagbogen eller noget som helst af Skibspapirer eller nogen Ting
undtagen hvad Klædningsstykker de hændelsviis havde
paa. Imod Middag løyede Vinden af, men Søen vedblev saa
høj at ingen Samfærdsel kunde finde Sted mellem Skibet og Landet.
Skibets Mandskab arbeidede med at samle de i landdrevne Deele af
Vraget. Kl. 4 Efter Middag brækkede Stormasten og tog med
sig endeel af Skibets Side, strax derpaa gik Meesahns Masten, og om
Natten søndersloges Skibet aldeles for at i Dagningen
fandtes Kjølen dreven i Land i en betydelig Afstand fra den
øvrige Deel af Skroget. Indtil den 9de var Mandskabet beskjæftiget
med at bjerge saa meget som mueligt af Skibsvrag og Ladning som
overleveredes til Told og Politibetjentenes Opsyn, hvorefter
det hele solgtes ved offentlig Auction. En Attest fra Havne
Contoiret beviser at Skibet laae vel fortøyet og at dets
Forliis allene kunne tilskrives den overordentlige Storm. Den
9. Juni, da intet videre var at bjerge har Capitain Bruun gjort
Notarial Abandonment af det Bjergede til Assurandeurer og hvem
som helst det maatte vedkomme og Protesterede mod alle Tab
Omkostninger og Skader foranledigede ved det lidte Uheld.
Efter Manifestet dateret Batavia den 6. November 1820 har
nævnte indskibet til dhr. Meyer & Triers consignation.-

Mrk. M & T 698 Canvasser Sukker i Piceuls 2800,-
136 Sække Caffe " " 1600
57 " " " " 73 16/125
38 " " " " 50
3 " " " " 2
1 Liden Kasse med Rariteter, Presenter og Breve.


Ifølge Notarial acta er i Overværelse og med
Samtykke af Hr.
Richard Haber Eaton, Agent fra Lloyds Asseurendeurer sluttet
Accort med en George N. Loud boende i Nærheden af
Eilandet om at forskaffe en tilstrækkelig Mængde Vogne, Lastdyr
og Arbeidere til at samle og bjerge af Ladningen saa meget mueligt imod
Bjergeløn 47% af netto provenuet, hvilket er anseet for
raadeligt, da det allerede var meget tvivlsomt om ikke Omkostninger-
ne vilde overstige Provenuet.
Efter Extract af Auctions-Protokollen holden den 9. Januari
1821 paa Cap Gothaab er solgt det Bjergede nemlig: -- --."


   Herefter følger så hele regnskabet, og udover den førnævnte ladning var der også:

Dispache Protokol © Rolf Larsen


"2 Fade Arrak
3 Fade Brændeviin
1 Fad Rom
3 Fade Eddike
1 td. Smør
1 td. Flæsk",


som altsammen hørte til skibsprovisionerne. I forbindelse med et skibsforlis og den derefter følgende bjergning, kan der ofte forekomme hjælp udefra, i dette tilfælde, "til 6 Engelske Matroser betalt efter Kjendelse for deres Assistance med at bjerge Mandskabet," og endvidere, "For Leye af Heste og Vogne ved Bjergningen."

Det endelige regnskab viser så, at der ikke bliver meget tilovers til boet i Handelshuset Meyer og Trier, efter at alle udgifter er trukket fra, og ladningen solgt på auktion.17

EFTERSKRIFT
I årene omkring 1820 var der en del københavnske handelshuse der gik konkurs, og blandt dem var Handelshuset Meyer & Trier:
"Anno 1820 den 28. Juli indfandt Skiftecommissionen sig i gaarden No. 238 ved Frederiksholms Canal for, i Følge indkommen skriftlig Begiæring af dags dato, fra handelsfirmaet M. D. A. Meyer & Trier at tage deres Boe under Behandling til skifte og deeling -- --".18

Jeg har desværre ikke endnu kunnet finde frem til de protokoller og sagsakter, der handler om Meyer & Triers rederivirksomhed.

Efter forliset tog Jørgen Bruhn så tilbage til Aabenraa, og tilbageleverede (opsagde) sit københavnske borgerskab. 19Men det var ikke så ligetil som Jørgen Bruhn måske havde regnet med, for da han ønsker bevis for opsigelse af sit Borgerskab i København, henvender Magistraten i Aabenraa sig til Københavns rådstue. Og der ligger der en større regning til Jørgen Bruhn som skal betales før han kan få sit bevis, "Skibs Capt. Jørgen Bruhn skylder til Kongens Kasse Slave Ranson penge for sig og mandskab for efterfølgende Reiser, som han ifølge den allernådigste Forordning af 13 Martz 1716, selv skal afdrage sit mandskab af deres fortjente hyre og ved hjemkomsten betale til vedkommende Oppebørselsbetient som heri Staden er Skipperlaugets Oldermand."20 Udover slave ranson penge skal han også betale, "Fattig Penge og Clarering, Søebruden Penge" samt endvidere "Liegbære Penge". De to beløb som Jørgen Bruhn så skylder til Kongens kasse og til Lauget bliver da, "292 Rbd. 3 M. 9 sk. rede Sølv og 30 Rbd. 5 M. 7 sk. i sedler,", beløbene bliver betalt og Københavns rådstue har dermed ikke flere fordringer på Jørgen Bruhn.

    "Overpresident, Borgemestere og Raad udi den
    kongelige Residensstad Kiøbenhavn giøre vitterligt
    at som Jørgen Bruhn haver opsagt sit vundne Bor-
    gerskab som skipper heri staden og tillige været be
    gierende at han derom maatte vorde attest
    meddelt; saa da det af de fra stadtkammeret
    indhentede erklæringer erfares, at han intet
    resterer, enten ved skattens betaling eller
    anden Rigtigheds aflæggelse som hvad han som en
    borger her i staden kan have været paa
    lagt og hvorfor efter loven først burde faa
    rigtighed, bliver dette ham herved til bevis
    om saadant hans borgerskabs - opsigelse med
    delt -
    Under stadens segl og secretairens
    navn
    Kiøbenhavn Raadstue 17 Juny
    1825.
    Riislöwson

    Betalt med 2 Rbd. r. s. siger To Rigsbankdaler rent sølv,
    foruden det stemplede papir."
    21


Som skipper havde han dog ikke nødig at sejle som mere, efter at han var vendt hjem igen til sin føde egn. Allerede imens han sejlede med den Indiske Paquet, var han begyndt at erhverve sig skibe. I året 1818 købte han Brigantinen Phillippine på 70 kmcl., og i 1819 skonnerten Erichina Catharina 35 kmcl., samt brigantinen Perlen på 82« kmcl., og i 1820 køber han brigantinen Bolette et Marie 50 kmcl., og i det samme år får han bygget sit første skib på et Aabenraa værft, nemlig fregatskibet Caravane på 90 kmcl.. Med disse skibe kan det siges at det var starten på Jørgen Bruhns rederivirksomhed, der i hele hans karriere fra Flora til hans død i 1858 kommer op på ialt 37 skibe.

FORKORTELSER:
RARigsarkivet
KKKommerce Kollegiet (RA)
KSKøbenhavns Stadsarkiv
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
La.Sj.Landsarkivet for Sjælland
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)

NOTER:
1. Erland Møller og Johan Hvidtfeldt: Kaptajn Hans Bruhns erindringer, 1957 side 36.
2. Nordnyt nr. 18, 1983 side 24.
3. Sønderjyske årbøger, 1 halvbind 1935 side 82.
4. H. Schlaikier: Aabenraa søfartshistorie, 1929 side 96.
5. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg:
En tak til H & S for altid beredvillig hjælp.
6. Københavns skibsregister. RA.
7. Maritim Kontakt 10, 1986 s. 75ff:
Rolf Larsen: Kalvø- et skibsværft og dets historie.
8. Borgerskabsprotokol, KS.
Se endvidere Sønderjysk Månedsskrift nr. 4/5 1981 side 132ff.
9. Waterskoutprotokol, København. La.Sj.
10. Algierske søpasprotokoller. RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
11. Sundtoldregnskaber Øresund. RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
12. Waterskoutprotokol, København. La.Sj.
13. Københavns skibsregister. RA.
14. Waterskoutprotokol, København. La.Sj.
15. Det gamle Løjt IV, 1981 side 113f:
Rolf Larsen: Jørgen Bruhn - matadoren fra Strågård.
16. Konsulatsskibslister, Kommercekollegiet. RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
17. Dispacheprotokol 1821. KS.
En tak til Erland Møller Aabenraa for hjælp ved dechifreringen.
18. Forseglingsprotokol 1820. La.Sj.
19. Borgerskabsprotokol. KS.
20. Aabenraa byarkiv V, nr. 11, 1715-1867 Korrespondance. La.Aabn.
21. Jfr. note 20.

Forlis   Retur (op) til start af Dispache protokol.

ARKIVALIE:   Bekræftelsen fra Københavns rådstue til
Magistraten i Aabenraa, om at Jørgen Bruhn ikke skylder
flere penge, og dermed også om at hans Borgerskabsopsigelse er i orden.


Skillelinie © Rolf Larsen Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Tilbage til FORSIDEN Til 1ste linie