Guanofart med Aabenraa skibe

af

Rolf Larsen ©

Skillelinie


Når man kigger på de lange rækker af opgørelser over betalt øresundstold, for hvilke varer der er passeret gennem Øresund af Aabenraa skibe, ses et bredt spektrum af varer. Spændende fra det vigtige salt, til hamp og hør, samt krydderier og vin fra sydlige himmelstrøg. 1
En anden handelsvare som Aabenraa skipperne også sejlede med var gødningsmidlet "Guano", (udtales Huano), og det er denne vare, og de skibe der sejlede med den i perioden 1844 til 1857, som jeg vil beskæftige mig med i denne artikel.
Karen Elisabeth Follett kommer i en artikel 2 om kongerigsk sejlads på Sydamerika, ind på sejlads med guano, og konkluderer at sejladsen med guano ikke var særlig stor. Hvad der er helt korrekt, når man holder sig til de små rammer som sejladsen på sydamerika uvilkårlig bliver, når det gælder den kongerigske handelsflåde.
Men, vender man blikket mod et så betydningsfuldt søfartsområde som Hertugdømmerne, ser man straks en helt anden tendens, der var nemlig betydelig flere hertugdømmeskibe end kongerigske (incl. København) der sejlede på sydamerika, som tabellen over danske skibsanløb til Rio de Janeiro i Brasilien tydeligt viser. Og går vi tilbage til 1832, viser det sig, at der dette år, kun kom hertugdømmeskibe til Rio de Janeiro og Bahia. Og når turen gik den lange vej rundt om Kap Horn og op til Chile, var det kun hertugdømmeskibe der viste sig på den vestlige kyst af sydamerika, nemlig i Valparaiso hvor der i 1840 ankom 11 hertugdømmeskibe, 9 fra Aabenraa, 1 Sønderborger og endelig 1 fra Flensborg.

Besejlingen af Danske skibe på Rio de Janeiro, antal skibe og udvalgte år.

År183518401846*1850
Kongeriget5462932
Hertugdømmerne23(18)54(36)47(27)32(15)
ialt281007664

I parantes er antal af Aabenraa skibe. * 1846 er udtaget, da der ikke findes konsulats skibsliste for 1845.
Kilder: Generaltoldkammer og Kommercekollegium, Handels- og Konsulatssager, indkomne skibslister fra konsulaterne i udlandet, årene: 1835, 40 og 46. Udenrigsministeriet, Konsulernes skibslister, året: 1850.

Vi befinder os i en periode hvor industrien var i sin vorden, og hvor man ikke kendte til industrielt fremstillet kunstgødning, (den kom først senere i perioden) og man genopdagede guanoens gødningsværdi. Inkaerne havde kendt den længe før spanierne kom til sydamerika, men den var derefter gået i glemmebogen, for igen at komme til ære og værdighed i begyndelsen af 1840erne, hvis man kan sige sådan om denne stinkende ildelugtende gødning, som alle var enige om i forbindelse med afskibningen. "Others carried loads of stinking guano from the Chincha Island in the Pacific." 3
Men, lad os forlade Chincha øerne ud for Perus kyst for et kort øjeblik, og begive os til en anden verdensdel.

Guano
Prøver saavel af peruviansk som af afrikansk (Itschabo) Guano
forevises paa Undertegnedes Comptoir 248 store Kongensgade, hvor
tillige tages ordrer paa denne Gjødnings Levering til Foraaret.
Kjøbenhavn, den 18de October 1844.
Joseph Owen

Ovenstående annonce 4 viser, at det er til afrika vi skal til. I 1844 er der på de tre øer, Ichabo Island, Possession Island og Agra Pequena ved Vestafrika (Pingvin øerne) fundet store mængder af guano, som blev fragtet på engelske skibe til england, ja nogle engelske skibe gik endda helt til Kina. Guanoen var så eftertragtet, at ifølge efterretninger fra Kap det gode håb i maj 1844, lå der ikke færre end 37 skibe ved Ichabo Island for at fragte guanoen til england. I england var dette "Guld af Fugleskarn" så eftertragtet, at de kaptajner der ikke havde tilkøbt sig positionen på øerne, fulgte efter dem der havde, en i høj grad noget risikabel sejlads, men da fortjenesten var ret høj, blev der taget chancer. Ifølge Fædrelandet steg skibenes (de engelske) værdi 10 procent. Man havde i england en så klippefast tro på guanoens fortræffelig- hed og virke, at en professor Liebig udtaler: "Ved den alminde- lige Anvendelse af naturlig Guano i England er der ingen tvivl om, at Indførselen af fremmed Korn vil blive ganske og aldeles overflødig." 5 Helt så galt kom det dog ikke til at gå med de engelske profetier, ved det at den danske korneksport til england, netop i denne periode steg ret så væsentlig, ifølge udgivne undersøgelser af Monrad Møller. 6

Skonnert Coquet 63,5 kmcl. © Rolf Larsen
Skonnert Coquet 63,5 kmcl.
Bygget 1848 af skibsbygmester Mads Michelsen i Aabenraa
Kaptajn: Matthæus Krag
Oliemaleri i privat eje.
Foto: Rolf Larsen

Coquet var det mindste Aabenraa skib på guanofarten.

Men, tilbage til Chincha øerne ved Peru, og de Aabenraa skibe der sejlede dertil, jeg har ikke konstateret sejlads på vestafrika efter guano med Aabenraa skibe, det har tilsyneladende kun været engelske skibe, der har været på denne destination. Det har desværre ikke været muligt for mig, helt at afslutte undersøgelsen, bl.a. på grund af tidsnød, men mit foreløbige resultat bliver at der i perioden har været ialt 25 skibsanløb med guano. Og to af anløbene har været med de samme skibe nemlig: Margaretha på 81 kmcl. kaptajn Jørgen J. Moos der også var medreder, briggen Margaretha var bygget i 1841 på skibsbygmester Jørgen Paulsens værft i Aabenraa, for Jørgen Ahlmann og medredere. 7
Ialt 9 redere som var følgende:

Rederliste for Margaretha
REDER PART
Casparus Bartelsen1/16
Lorenz Karberg1/12
C.J. Koch1/24
Jørgen Ahlmann1/12
F.W. Funke1/4
Claus C. Garben1/24
Jørgen Moos1/4
Ambr. H. Hartmeyer1/8
Nis H. Nissen1/16

Fra Aabenraa afgår Margaretha i ballast til Lissabon, hvor det ankommer den 27. oktober 1841, derfra går det videre den 10. december til Rio de Janeiro med salt og vin. Og som de fleste andre Aabenraa skibe, sejler det mest mellem Europa og Sydamerika, (i denne periode) med enkelte afstikkere til bl.a. New Orleans og Konstantinopel. 8
Den 14. april 1847 ankommer Margaretha til New York fra Rio de Janeiro med 2928 sække kaffe, og afgår den 7. maj til Antwerpen med rug. I New York er der et af besætningsmedlemmerne der deserterer, og det samme år er der fra hver af skibene, Colibri, Wodan og Neptunus 1 mand der deserterer, og fra Succurs, Orion og Cecrops er der fra hver af disse skibe 3 mand der deserterer, og fra Jupiter er der hele 4 mand, ialt i 1847 er der fra disse skibe deserteret 17 mand, og dette er måske ikke alle de mand, der dette år er rømmet fra Aabenraa skibene. Ja, i 1850 deserterer over 1/3 af besætningen fra barkskibet Aladin, så kaptajnen står tilbage med to mand. 9
Men lad os springe frem til året 1852, den 14. august ankommer Margaretha med kaptajn Johann Fr. Wilh. Holstein til Hamborg fra Valparaiso i Chile med stykgods, og efter et 87 dages ophold i Hansestaden, afgår skibet den 9. november til Callao med stykgods. Og efter en lang rejse, ankommer skibet endelig til Callao den 16. april 1853, rejsen havde da varet i 5 måneder, så det har sandsynligvis været en hård tur rundt om Kap Horn. På Chincha øerne er skibet så blevet lastet med guano, hvorefter det sejler tilbage til Callao, så skib og mandskab kunne få sig en tiltrængt rengøring. Den 9. juni afgår Margaretha så med sin ladning af guano, ifølge konsulatsskibs- listen destineret til england, men så langt gik det ikke i første omgang, den lossede sin last af guano i Pisagua og Iqueque i Bolivia, og tog en last af salpeter og svovl inden- bords, inden det gik videre til Cowes i england hvor det ankom den 25. oktober, og allerede den 28 gik det så videre til Antwerpen, hvor det ankommer den 2. november med sin last. En rejse fra europa til sydamerika, rundt Kap Horn og tilbage igen til europa på næsten et år for en enkelt rejse. Den 28. decem- ber 1853 går det så tilbage til sydamerika, nærmere bestemt til Montevideo med stykgods.
Den anden gang Margaretha henter guano på Chincha øerne, er to år efter i 1855, denne gang er kaptajnen H. Schader, og han ankommer med Margaretha til Callao den 3. september fra centra- lamerika med en last af jern og fliser. Efter at have afhentet guanoen, gik det så den 13. oktober til de ventende kornmarker i europa.
Det vil blive for meget her, at komme ind på en beskrivelse og oversigt af alle Aabenraa skibene der har sejlet med guano, men inden jeg slutter af med Freja, (lokalavis udgivet af Frederik Fischer i Aabenraa) vil jeg lige kort omtale det andet Aabenraa skib, der også to gange har sejlet med denne ladning.
Skibet er fregatten Wodan på 116 kmcl., bygget 1838 i Aabenraa for: 10

Rederliste for Wodan
REDER PART
Jacob Bendixen1/2
Boy Bendixen1/4
Hans Bruhn1/4

Den ene af rederne, nemlig Boy Bendixen førte selv skibet som nybygning, i 1844/45 overtager E. Boysen da skibet, og den 26. januar 1846 ankommer Wodan til New York fra Valparaiso i Chile med guano. Imens skibet ligger i New York, er der et af besætningsmedlemmerne der deserterer, og senere på året er der 2 mand af besætningen på et andet Aabenraa skib, barken Preciosa 96 kmcl. der også deserterer. Men tilbage til Wodan, den 11. marts afgår det til Stettin med træ, hvor det ankommer den 8. maj. Men forinden har skibet selvfølgelig passeret Helsingør, hvor der bliver betalt sundtold den 29. april. Fra Stettin går det den 25. maj videre til Swinemynde, og derfra til Memel med ankomst den 1. juni. Med en last af trævarer afgår Wodan den 20. juni destineret til Peru, og Boy Bendixen har igen overtaget kommandoen over skibet, om skibet har været i Peru direkte fra Memel kan ikke siges nøjagtigt (sandsynligvis har det ikke) på grund af mangler i konsulatsskibslisten, men den 18. december ankommer Wodan til Callao fra Arica i Bolivia i ballast, og går den 25. december videre til Guayaquil i Ecuador stadig i ballast. Derfra går det sydpå til Huanchaco i Peru, og igen derfra til Callao hvor det ankommer i ballast den 2. marts 1847. Allerede den 5. marts sejler Wodan så ud til Chincha øerne for igen at afhente en last fuld af guano, destineret til New York. Men lasten bliver istedet fragtet til Baltimore, hvor Wodan ankommer den 24. juli, og som tidligere nævnt er der et af besætningsmedlemmerne der deserterer, den 13. august går det så i ballast til de Kap Verdiske øer efter salt, der så bliver fragtet til Sydamerika.

Fregat Cherusker 283 kmcl. © Rolf Larsen
Fregat Cherusker 283 kmcl.
Bygget i Aabenraa 1848 på T.A. Andersens værft.
Akvarel af Jacob Petersen i privat eje.
Foto: Rolf Larsen

Cherusker var det næststørste Aabenraa skib på denne sejlads.
(Det største var Cimber på 570 kmcl.)
Cherusker ankom den 6. oktober 1853 til Callao fra Melbourne
i Australien i ballast, og afgik igen den 5. januar 1854 til Cork
i England med sin last af guano.

Jeg vil så slutte af med den artikel som Freja bragte den 30. november 1852, og som satte hele denne undersøgelse igang. 11

Freja nr. 350, d. 30. november 1852.
- Tre Klipper uden et eneste grønt Blad, med en brunlig, under den skyløse Sol revnet Overflade, aldrig vædede siden Synfloden af en eneste Regndraabe, udgjøre nu det engang for sit Guld berømte Perus Miner. Deres Navn er Chincha Øerne. Bestandig ere de omgivne af Skibe, som løse Fidtet af deres Ribbeen, det vil sige Guanaen, der atter skal frugtbargjøre fjerne Landes udtærede Agre. Hvad der findes paa de to Lobosø- er, som Webster vil have opdaget, endskjøndt de allerede findes anførte paa det 15de Aarhundredes Landkort, er forholdsviis ubetydeligt. Den Guano, som er i Handelen, kommer fra Chincha. Naar man fra Callao nærmer sig Øgruppen, støder man først paa et større Eiland, San Gallon, hvis Hovedstad Pisco giver den hvide, i hele Sydhavet bekjendte, Brændeviin sit Navn. Et Par Sømiil længere frem, og Enhver, som har en Næse, veed, at han nærmer sig Guano-Øerne; med hvert Minut bliver Lugten mere gjennemtrængende. De tre Klipper ligge saa temmelig i Retning fra Nord imod Syd, adskilte indbyrdes ved een og to Sømiles Distance. Den sydligste har man endnu ikke begyndt paa, den nordligste er næsten ryddet, den mellemste er fortiden under Behandling. De ere eens dannede alle tre, med steile Bredder, fra hvilke Klippen hæver sig kegleformig. Alle Kløfter og Dale ere fyldte med Guano, saa at Overfladen omtrent har Form af en Kegle. Guanoen findes til meget forskjellig Dybde, fra nogle Tommers til hundrede Fods. Endskjøndt hver af Klipperne kun er omtrent to Mile i Omfang, er Forraadet dog ganske utroligt. Vurderinger ere naturligviis meget utilforladelige, men efter den laveste holde de trende Øer 250 Millioner Tønder Guano. At rydde dem vilde, efter som Forretningerne hidtil ere gaaede, fordre 180 Aar, og hvis Prisen holder sig, indbringe 11,250 Millioner Rbd., eller halvanden Gang saa meget som den engelske Stats- gjæld beløber sig til. Disse Flamingos og Pelikaner ere sande Krøsus'er. - Man forsikkrer, at Peruanerne allerede under Incaerne have kjendt dette Gjødningsmiddel og at Spanierne have lært det at kjende af dem. Det benyttes der isærdeleshed til Mais og Kartofler og anvendes anderledes end i Europa. Efterat Planterne ere kommet frem af Jorden gjør man smaae Ridser, enten om hver enkelt Plante eller i Rader, fylder dem med Guano, dækker en Smule Jord derover og sætter Marken under Vand i 20 - 24 Timer. Hvor man ikke har Midlerne hertil, hjælper man sig med Bestænkning. Ordet er oprindelig indiansk, huanu, d.v.s. dyrisk Gjødning, af Spanierne forandret til huano, og af Englænderne, paa Grund af det spanske h's stærke Aspiration til Guano. Stoffet findes paa hele Sydamerikas Kyst indtil Cap Horn, men Chinchas.Øernes er det bedste, sandsynligviis fordi de ligge paa det regnløse Strøg. Vi lande paa en smal Strimmel Forland, til stor Misfor- nøielse for Beboerne, de omtalte Krøsus'er. Dog er deres Antal for intet at regne imod de Skarer, som hidtil havde deres Station her, men nu ere fordrevne ved Færdselen. Over vore Hoveder svæver en Sky af Pelikaner, af hvilke en enkelt af og til synker lodret ned, som truffen af en Kugle, men snart efter hæver sig igjen, med en Fisk sprællende i Posen. Lavere omkring os flagrer en Flok Strandmaager, Channets, Dykkere og utallige andre Fugle, som neppe kjendes af Navn. Paa en afsides Klip- peblok staaer Pinguinen, "Pastoren", som Matroserne kalde den paa Grund af dens sorte Livkjole, dens hvide Halskrave og dens værdige Væsen. Dens korte, langt bagud siddende Been og dens lange Krop hindre den i at promenere; derfor sidder den hele Timer paa sin Prædikestol, tilsyneladende saa fordybet i Betragtninger, at man troer den lader sig gribe med Hænderne. Men neppe har Baaden naaet den, før den hurtigt absenterer sig, dukker under og kommer frem et Par Hundrede Skridt borte. Snublende over Skeletterne af nogle Søløver, komme vi til Guanoen og sidde snart til Knæerne i den. Den ligger i regel- mæssige Lag ligesom Tørven; de nedre ere ved Trykket blevne fastere og have antaget en mørkerød Farve; de øvre ere blegere. Paa Overfladen har den en brunlig, af Solen tørret Skorpe. Denne Skorpe er fyldt med Reder, som en Honningkage med Celler, samt med Æggeskaller, Been og andre Rester af Fisk. Ad en meget besværlig Sti naaede vi til Øens Hovedstad. Den staaer paa en ryddet Plads og indeholder kun 20 - 30 elendige Telte, dannede af fire lette Pæle og nogle Græstørv. Huusgeraadet bestaaer i et Par raat sammenstaaede Bænke og nogle smudsige Kogekar; Sengen dannes af Græstørv. Med sin Garderobe gjør man faa Omstændigheder. En gammel Ponchs og et Par revne Callicobeen- klæder pryde kun de Fornemste; mange gaae ganske nøgne. En noget anstændigere Hytte beboes af to engelske Matroser, der have taget Station her som Lodser. Commandanten, en gammel Herre af et martialsk Udseende, har smykket sit Huus med et afdanket Kahytsvindue. Lignende Kolonier ligge paa andre Punkter af Øen. Arbeidernes Antal er i det Hele mellem 2 og 300; de ere for størstedelen Indianere og ganske veltilfredse med deres forholdsviis høie Dagløn; endskjøndt Alt omkring og paa dem, ja selve Næringsmidlerne, ere mættede med Guano. Paa Grund af Heden arbeide de om Natten og sove eller smøge om Dagen. For at faae deres Penge til at gaae, gjøre de af og til en Afstikker til Pisco, og muntre sig accurat som Matroserne i Europa, kun med Pisco og Chicha (Maisøl) istedetfor Rom og Porter, og med Guitaren og Fandangoen istedetfor Violin og Hornpipe. Gravningerne see fuldkommen ud som Steenbrud. Rydningen lettes betydeligt ved Localiteterne. Øverst paa Klippen be- finder sig et Bjælkestillads, som har en vid Aabning ind imod Landet og løber spidst ud imod Havet med en Aabning, fra hvilken en Seildugssæk hænger ned over den steile Bred. Skibene lægge tæt til Klippen, Seildugsflangen ender i Skibsrummet og Arbeiderne skuffe Guanoen ind fra oven. Skibsmandskabets Tilstand under Ladningen er ikke misundelsesværdig. Øine, Mund og Næse fyldes af det fine Støv, saa at man nødes til at binde Flor under Næsen for at kunne aande. Mangen gammel Søgut, der i Haar og Skjæg gjemmer Guano nok for et jævnt Landbrug, ønsker, at Landmændene selv maatte faae Lov at hente deres Gjødning. Hele Skibet er en Snuustobaksdaase, saa at man endog hører Rotterne nyse. Men dog er Matrosernes Arbeide, idet de med Touge ryste Sækken, Børneleeg imod Indianernes, som nede i Rummet maae udbrede og stampe Ladningen. De afløses efter 20 Minuter, sluge, naar de komme op, en Masse iiskoldt Vand, sætte en Ladning Pisco ovenpaa og kaste sig i en Krog til de atter staae for Tour. Paa tre Dage er Ladningen som oftest indtagen og man gaaer da først til Callao, hvor Skib og Mandskab, før Reisen til Europa, underkastes en radical Vaskning. Guanoen undgaaer ikke Forfalskning, og kjøber man ikke paa Skibet, veed man ikke, hvormeget Sand og gammel Kalk man faaer med.

Et andet skib der også har været i Callao og ved Chinchas-Øerne for at hente guano, var korvetten Galathea med orlogskaptajn Steen Bille som chef. Galathea var på sin store jordomrejse i årene 1845 - 1847 og på den rejse ankrede han også op ved Chinchas-Øerne for at indtage guano til hjembringelse for videnskaben, ved Chinchas-Øerne mødte han en gammel kending nemlig fregatskibet Creole hvor han fik hilst på kaptajnen ombord.


Konsulatsskibslister Callao 1847. © Rolf Larsen

Konsulatsskibslister Callao 1847  RA.
To af skibene på listen fra Callao er hjemmehørende i Aabenraa det er
  henholdsvis Creole og Wodan, begge ankommer i ballast og sejler videre med guano.
Som det kan ses er der også korvetten Galathea med orlogskaptajn Steen Bille,
Galathea ankommer til Callao den 4. marts fra Valparaiso og afgår igen den 14. marts til Montevideo.

Jeg beklager den dårlige kvalitet af billedet,
men det er taget med et Canon  digital kamera.


EFTERSKRIFT:

Efter at jeg har udgivet artiklen i 1988, har jeg fortsat
med at indhente oplysninger om guano og de skibe der
sejlede med gødningsmidlet. Under arbejdet har det vist
sig at der var langt flere skibe indvolveret i transporten
end først antaget, i skrivende stund (august 2006) har
jeg fundet over 250 skibe (anløb) både Hertugdømme
og Kongerigske skibe, så der skulle gerne komme en
bog ud af resultaterne med bl.a. oplysninger om et gød-
ningsforsøg på godset Broholm, og fra Steen Billes
beretning med Corvetten Galathea, hvor han beskriver
forholdene og bl.a. oplyser:
"efter at have beordret indskibning af nogle Tons Guano,".
Hvad der sker med den indskibede ladning fortælles der om i
bogen "Guanofart".
Der vil også blive skrevet om de slaveskibe
der hentede det meste af befolkningen på Påskeøen,
hvor de ville bruge dem som slaver på Chinchas Øerne.

Hvornår udgivelsen vil finde sted ved jeg
ikke på nuværende tidspunkt.

Rolf Larsen

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
KKKommerce Kollegiet (RA)
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
UB 1Universitetsbiblioteket 1 afd.
H & SHandels- og Søfartsmuseet
DgLDet gamle Løjt
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)

NOTER:

1. RA. Sundtold, fra EDB udskrifter af Aabenraaskibe.
2. Karen Elisabeth Follett: Den danske besejling af sydamerika i det 19. århundrede.
H & S årbog 1984, s. 24 - 25. Guanosiderne 42, 43 og 44.
3. A.B.C. Whipple: The Clipper Ships. Time-Life Books 1981 , s. 146.
4. Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger.
Nr. 251, d. 24. okt. 1844. UB 1.
5. Fædrelandet 1844, Nr. 1596 og 1619. UB 1
6. Anders Monrad Møller: Jagt og Skonnert, Falcon 1988. kapitel 9, afsnittet Britiske havne s. 194 - 196.
7. Aabenraa byarkiv XI, Nr. 163. 1823, 1837-48.
Biel- U. rekonstructions Briefe. La. Aabn.
8. KK. RA. Konsulatsskibslister. EDB udskrifter.
9. DgL. Nr. 7, 1984 s. 54f.
Rolf Larsen: "Aladin", et Aabenraa skibs skæbne.
Så selvom det bliver påstået af Ole Mørkegaard i en universitetsopgave,
og igen af Carsten P. Rasmussen I Løjt Sogns Historie 1988, s. 168, at
folk ikke deserterede fra Aabenraaskibene, viser det sig, at når man har
kendskab til arkivarbejde (søgning) kan der findes en hel del frem hvis
man går grundigt og systematisk til værks, som mit arbejde jo tydeligt viser.
10. Aabenraa byarkiv XI, Skibslister nr. 165e 1838. LA.Aabn.
Findes på EDB.
11. Freja Nr. 350, d. 30. nov. 1852. La. Aabn.
Freja   Retur (op) til start af Freja.
Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.


Til 1ste linie Tilbage til HOVEDMENUen