Confidence- byggested Aabenraa.

Skille linie

Et Aabenraa-skibs rejser

fra bygning til forlis.

af

Rolf Larsen ©




Confidence © Rolf Larsen


”Ein Schonnerbriggschiff Confidence, NB. Jetz in jahre 1842 verloren gegangen”.

Ovenstående er de tørre kendsgerninger i skibslisterne for Aabenraa by, reder af skonnertbriggen Confidence var agent og skibsreder Jørgen Bruhn i Aabenraa, som havde købt det i 1839, hvor han havde ombygget og omdøbt det til Confidence. Så det var kun en kort periode af 3 år Jørgen Bruhn stod som enereder af dette skib.

Skibet blev bygget i Aabenraa i 1795 på Erich Paulsens værft som et tremastet Pinkskib, det fik navnet ”Anna Catharina” og blev målt til 53 kmcl. (Kommerce Læster), og i alt var der 16 redere af skibet.

De 16 redere af skibet var foruden skibsbygmester Erich Paulsen selv, Jørgen Barthelsen, Hans Christian Hansen, Thomas Jørgen Frees Wittwe , Jes bendixen, Hans Christensen, Advocat Lorenzen, David davidsen, Peter Lorentzen , Hans Kopperholdt, Martin Bahnsen Jun., Peter Thordsen, Peter Thode Hübschmann, Carl Callesens Erben, Peter Frellsens Wittwe samt Jørgen Frellsen, sidste var også skipper ombord på Anna Catharina. Jørgen Frellsen kom som skipper fra Jagten ”Landungs Wohlfahrt” på 18 kmcl. Som han sejlede med i perioden fra 1791 til 1794 hvor skibet blev solgt til Randers, [ist nach Randers verkauft worden].

Mandskabslisten for Anna Catharina ser ud som følger:

Mandskabsliste 1795 Anna Catharina, © Rolf Larsen


ROLLE
over Skibet, Anna Catharina
ført af
Jørgen Frellsen, drægtig 53 Læster.

Skibets EQUIPAGE
Capitaine eller skipper Jørgen Frellsen, fød
i staden Aabenraae og der bleven
borger den 9 Aprill 1795

Styrmand:Hans Petersen, fød i Staden Aabenraae
Matroser:Baadsmand: Hermann Samuelsen, fød i Amtet Aabenraae
Tømmermand: Hans Henningsen, fød i Staden Aabenraae
Behrend Christian Koch, fød i Staden Aabenraae
Ohle Paulsen, fød i Norge
Ungmand: Peter Bentzen Flor, fød i Staden Aabenraae
Dreng:Thore Olsen, fød i Norge
Jep Matzen, fød i Staden Aabenraae

Jørgen Frellsen
(Sign.)
Signatum Apenraae, den 27 Aprill 1795.


Med dette mandskab forlader Anna Catharina så Aabenraa sidst i april måned, og ifølge dets Algierske søpas nr. 282 der er udstedt d. 2. maj 1795 er det destineret til Randers, og derefter videre til Middelhavet.

Desværre har det ikke været muligt at følge Anna Catharina på en del af dets rejser i begyndelsen, og dermed har det heller ikke været muligt at finde oplysninger om destinationerne og hvilken last skibet har sejlet med.

En undtagelse er de omfattende Øresundstoldregnskaber, i disse regnskaber ligger et stort og uvurderligt kildemateriale til belysning af Aabenraa skibenes sejlads og i særdeleshed deres last. I året 1795 gik 1.631 danske skibe gennem Øresund , og af dem var 37 skibe hjemmehørende i Aabenraa.

Et minus er der dog ved disse regnskaber for Aabenraa skibenes vedkommende, det er kun de skibe der passerede Helsingør der blev registreret, sejler et skib mellem f.eks. Hamborg og Cadiz i Spanien ell. passerer Gibraltar til Middelhavet kommer det jo af gode grunde ikke til at passere Helsingør og dermed kommer det ikke til at figurere i Øresundstoldregnskaberne, og det er først efter 1824 at konsulats skibslisterne giver et nogenlunde fyldigt billede af den udenrigske sejlads for Aabenraa skibene. Undtagelse er de Algierske Søpasprotokoller men de fortæller kun om den formodede destination og ikke noget som helst om lasten i skibene.

I starten af 1800- tallet er det meget sparsomt med indberetninger fra konsulaterne i udlandet, f. eks. er det først i 1807 at det første Aabenraa skib er registreret, og først fra ca. 1824 er der som nævnt ovenfor en vis regelmæssighed i indberetningerne, og det er ikke fordi Aabenraa skibene ikke sejlede, selvom englandskrigen gjorde et stort indhug i sejladsen, de Algierske søpasprotokoller viser at sejladsen var pæn stor.

Som det kan ses af nedenstående tabel viser søpasprotokollerne i starten kun Middelhavet som destination, men fra 1818 hvor Anna Catharina bliver omdøbt til Pomona bliver de nøjagtige destinationsbyer omtalt.

Nedenstående tabel viser udstedelsen af Algiersk Søpas til Anna Catharina (senere omdøbt til Pomona):


UdstedtÅrPasSkibSkipperDestination
02. maj1795282Anna CatharinaFrellsen, JürgenMiddelhavet
05. nov.17961021Anna CatharinaFrellsen, JürgenMiddelhavet
10. nov.1797971Anna CatharinaFrellsen, JürgenMiddelhavet
22. maj1799371Anna CatharinaFrellsen, JürgenMiddelhavet
04. aug.1801275Anna CatharinaFrellsen, JürgenMiddelhavet
01. juni1805381Anna CatharinaFrellsen, JürgenGalicien
15. aug.1815184Anna CatharinaStyding, J. J.Middelhavet
27. juli1816197Anna CatharinaStyding, J. J.Madeira
01. sep.1818301PomonaStyding, Jens JensenLa Coruna
16. okt.1819305PomonaStyding, J. J.Lissabon
27. mar.182179PomonaStyding, Jens JensenLissabon
08. juni1822116PomonaStyding, Jens JensenPorto
16. aug.1823162PomonaStyding, J. J.Lissabon
12. aug.1824171PomonaStyding, J. J.Porto
15. sep.1825193PomonaNissen, Boy AndreasLivorno
14. okt.1826221PomonaNissen, Boy AndreasMalaga
30. okt.1827261PomonaNissen, Boy AndreasZante
09. okt.1828247PomonaNissen, Boy AndreasMarseille
20. juni182971PomonaNissen, Boy AndreasPorto
21. maj183186PomonaNissen, Boy AndreasPorto
16. juni183298PomonaNissen, Boy AndreasPorto
15. okt.1833226PomonaNissen, Boy AndreasPorto


Men, tilbage til Anna Catharina, som i oktober 1796 atter befinder sig i Aabenraa, hvor det bl.a. får skiftet en del af mandskabet ud, skipperen, styrmanden og bådsmanden forbliver de samme, de nye besætningsmedlemmer er, tømmermand Nicolay Hundewath, matros Jørgen Andersen, ungmand [Peter] Matzen og drengen Baltzer Tyrol. De bliver forhyret den 28. oktober 1796, og igen må jeg ty til de algierske søpasprotokoller for at få at vide at destinationen igen er Middelhavet, og skibet afgår sidst i oktober eller i begyndelsen af november måned sydpå, og det samme gentages året efter.

I året 1799 er destinationerne Randers og Middelhavet, og ifølge reverse protokollerne er det Livorno i Italien der er destinationen, og derfra sejler Anna Catharina til London, men inden Anna Catharina afgår er det blevet ommålt, selvom forandringen ikke er ret stor, nemlig til 52,5 kmcl.

Dette år (1799) forefindes der et Rederbrev over Anna Catharina. I skibslisterne er der foruden oplysningerne om navn, størrelse skipper, styrmand og antal af besætningsmedlemmer på skibet også oplyst om redernes navne, men desværre ikke hvilken part de har i skibet, det fortæller til gengæld så rederbrevet os om, og ved at sammenligne skibslisten fra 1795 og Rederbrevet fra 1799 ses det at Jørgen Barthelsen og Carl Callesens Erben er udgået af listen, og af nye redere er der 4, nemlig Frederik Callsens Wittwe, Peter Johann Ottzen, Caspar Nissen og Nis Bruhn, rederbrevet for Anna Catharina kommer så til at se sådan ud:


Rederbrev 1799 Anna Catharina, © Rolf Larsen

Rehder brief für das Schiff Anna Catharina geführt von
Schiffer Jürgen Frellsen groes 52,5 Commerce Lasten,
Apenrade d. 9 May 1799.

REDERPART
Thom. Jürg. Frees Wittwe1/16
Erich Paulsen1/24
Peter Frellsens Wittwe1/8
Friederich Callsens Wittwe1/32
Peter Todsen1/16
Martin Bahnsen Junior1/32
Hans Kopperholdt1/16
M. Lorentzen1/32
David Davidsen1/32
Peter Lorentzen Senior1/32
Pet. Joh. Ottzen1/32
Peter Thode Hübschmann1/32
Caspar Nissen1/32
Hans Christian Hansen1/8
Jes Bendixen1/32
Hans Christiansen1/48
Nis Bruhn1/48
Jürgen Frellsen19/96

I årene 1800 til 1802 er destinationerne bl.a. Cadiz, Genua og Hamborg.


Når et skib ankom til Cadiz stod købmanden allerede klar ved kajen, og det kunne han ved det at købmændene i Cadiz i forbindelse med deres bolig havde et højt vagttårn/udsigtstårn hvor De havde udsigt over hele Cadizbugten. I dag (2013) findes der stadig 106 tårne bevarede i Cadiz.

Cadiz blev jævnt besejlet af Aabenraa skibene f. eks. kan det nævnes at i 1840 var der 8 Aabenraa skibe i Cadiz og i 1849 12 Aabenraa skibe.
Cadiz © Rolf Larsen

Cadiz © Rolf Larsen

Besejlingen af Cadiz for Aabenraa skibe i perioden 1840 – 1856

ÅrAnløbÅrAnløb
1840818488
18413184912
1842218502
1843418512
1844618524
1845718531
1846518553
1847318561

Imellem 1825 og 1839 var der 1 til 2 anløb af Aabenraa skibe om året.

Cadiz © Rolf Larsen
Cadiz i 1800 tallet

Den 25. maj 1803 befinder Anna Catharina sig i Helsingør hvor der skal betales told af den rug, byg og gryn skibet har hentet i Memel og som skal fragtes til Trondhjem.

Vi springer så frem til april måned 1804 hvor Anna Catharina afgår fra Aabenraa destineret til Memel, sandsynligvis i ballast (d.v.s. uden varer), og fra Memel gik det videre til Porto, undervejs skulle der betales Øresundstold ved Helsingør, og det skete d. 19. juni 1804.

Sundtold nr. 605
Jørgen Frellsen af Apenrade fra
Memel til Porto med
603Skippund7 Sten ord. Hør100,5 _ 6
40Stk. Bræder,5
- 101 _ 6
Føring 4
- 97 _ 6
Fyrp. 4 _ ........... 101 _ 6

603 S.P. 7 Sten er i alt 193.100 Pund ordinær Hør.

Med ovenstående last, og følgende nye besætningsmedlemmer der blev påmønstret den 10. april 1804 i Aabenraa, afgik det så til Porto.

Skib:Anna Catharina 52,5 kmcl.
Skipper:Jørgen Frellsen
Født i:Aabn.
Borger i:Aabn. d. 9. apr. 1795
Besætning:9



CHARGENAVNFØDESTED
StyrmandJacob PaulsenAabn.
TømmermandPeter Mo[e]bergAmtet Aabn.
BådsmandJørgen ClausenAmtet Aabn.
MatrosJørgen HansenAmtet Ribe
UngmandPeter FrellsenAmtet Møen
UngmandClaus LorentzenAabn.
UngmandClaus KopperholdtAabn.
UngmandEricus HartmeyerAabn.
DrengIwer Andersen JapsenAmtet Haderslev


Den 10. juli 1805 ankrer Anna Catharina op ved Helsingør red, for atter at betale Øresundstold:

Sundtold nr. 700
Jørgen Frellsen af Apenrade fra
Riga til Rivadero med
591Skippund14 Lispund 12 pund fiin Hør147,5 _ 21
63Skippund 3 Lispund 19 pund ord. Hør  10,5 _   2
- 158    _ 23
Føring    6    _ 11
- 152   _ 12
Fyrp.    4   _ ........... 156 _ 12

591 S.p. 14 L.p. 12 p. er i alt 189.356 pund fiin Hør,
  63 S.p.   3 L.p. 19 p. er i alt 20.227 pund ordinær Hør.

Ja- og endnu engang kan der hentes oplysninger fra de spændende Øresundstoldregnskaber nemlig: sundtold nr. 1342 dateret den 19. september 1806 hvor Jørgen Frellsen betaler told af den olie og det marmor han har hentet i Gallipoli i Tyrkiet og som skal fragtes videre til København.

I 1423 ytrede Erik af Pommern overfor hansestæderne tanken om en Øresundstold, og kort derefter tog han fat på opførelsen af fæstningen Krogen, og Kærnen i Helsingborg blev forhøjet med to etager, og ved hjælp af disse to fæstninger gjorde han det ellers frie og åbne farvand til et dansk toldområde, og på kongens bud blev der anlagt en by, Helsingør ved Krogen. Nu var alt klar til at føre kongens mål ud i livet, og i maj måned 1429 begyndte man at opkræve told af de forbipasserende skibe.

Danmark havde hermed fået en ”havtold” der ikke fandtes mage til i hele verden, det ældst bevarede Sundtoldregnskab er fra 1497, fra dette år og frem til 1536 findes regnskaberne kun sporadisk, men efter Grevens Fejde (1536) og til Øresundstoldregnskaberne sluttede den 1. april 1857 har vi en uafbrudt række af regnskaber fra de skibe der blev registreret og som passerede Kronborg og Kærnen (Helsingborg). I starten blev der kun registreret skipperens navn, hjemsted og toldbeløbet, men efterhånden blev hele ladningen registreret og det nyder vi godt af i dag.

Følgende er et eksempel på et sundtoldregnskab fra 1825 hvor Jens Jensen Styding skipper på Pomona
(ex. Anna Catharina) ankommer til Helsingør.

Sundtold 1825 © Rolf Larsen

Sundtold regnskab Nr. 588, d, 14. sep. 1825
J. J. Styding af Apenrade fra Petersborg til
Livorno med
100S.p.Stangjern    8 _  16
396 4/5S.p.fiin Hør  99 _  10
869 2/5S.p.Dægger Jucter163  _   1
Kiøbmandskaberfor 25 rd.-         _ 15
- 270½ _18
Føring  10½_ 12
- 260   _  6
Fyrp.    4   _ ........... 264 _ 6

S.p. = Skip pund

Som det kan ses af ovenstående regnskab er der udover selve ladningen to andre poster i regnskabet nemlig ”Føring” og ”Fyrpenge”.

Føring: varer som skipperen og mandskabet har tilladelse til at medføre fragt- og toldfrit, og handle for egen regning.

Fyrpenge: Frederik 2 opførte i 1561 nye fyr på Skagen, Anholt og Kullen, og for at dække udgifterne til de nye fyr blev der af kongen indført en tvungen afgift for skibene.


Som tidligere nævnt er en anden kilde til oplysning om skibenes rejser og ladningen ombord konsulatsskibslisterne, det er indberetninger fra konsulaterne i udlandet om de danske skibe der ankom til det stedlige konsulat hvor konsulen bl.a. registrerede skipperens navn, skibets navn og hvor det kom fra samt den medbragte ladning, endvidere blev det registreret hvor skibet sejlede hen og hvad det havde med i lasten til destinationsbyen. Desværre er også disse oplysninger meget sparsomme i begyndelsen af århundredet, men noget er der da bevaret.

Det danske konsulat i Bordeaux indberetter i 1807 til det kongelige kommercekollegium, at Anna Catharina ankom dertil den 28. maj fra Aabenraa i ballast, og sejlede derfra den 15. juni destineret til Tønningen med 154 fade vin. Men inden da har Anna Catharina været i Gallipoli (Tyrkiet) og derfra afgået til Swinemünde (Pommern), hvorfra det så sejlede til Aabenraa og derfra videre til Bordeaux.

På det europæiske kontinent raser en ny storkrig, Frankrig har løbet det Tyske kejserrige overende og er i krig med England. På grund af vores udenrigspolitik undgår vi heller ikke at blive indblandet, i september 1807 bliver København med rå brutalitet bombet med brandbomber, der første gang bliver taget i anvendelse mod en civilbefolkning, og efter denne skændselsgerning der selv i England vækker forfærdelse, afsejler englænderne med den danske Orlogsflåde.

Men heller ikke handelsflåden undgår at mærke krigen, englænderne begyndte allerede i august måned at opbringe hvad de kunne få fat i af danske handelsskibe, og fra Aabenraa var der 11 skibe der fik denne sørgelige skæbne i 1807. Fra 1807 til 1811 blev det til i alt 15 skibe på i alt 1.022,5 kmcl., og for de 14 af skibene kan der kun gives de oplysninger jeg har fundet frem til på Landsarkivet i Aabenraa og på Rigsarkivet, det sidste skib, nemlig Jørgen Bruhns Flora på 81 kmcl. er oplysningerne en del bedre efter gennemgang af de engelske arkiver på Public Record Office (PRO) i London, f.eks. er der oplysninger om bl.a. mandskabsliste, bilbrev, målebrev og rederbrev der fortæller hvilke redere der er i skibet, og deres part i det, den kendte Aabenraa reder og agent Jørgen Bruhn havde selv 1/8 part i Flora, efter opbringelsen rejste han selv tilbage til Danmark men det er en anden historie.

Af Aabenraas flåde på 41 skibe i 1807, med en samlet drægtighed på 2.377,5 kmcl. var 15 opbragte skibe selvfølgelig ikke meget, men krigen gjorde alligevel sit indhug, idet en del af skibene blev solgt rundt omkring i de fremmede havne, hvor de havde søgt tilflugt for englænderne. I 1812 er flåden helt nede på 20 skibe med en samlet drægtighed på 936 kmcl., og det er jo et ret alvorligt indgreb for en by som Aabenraa hvor søfarten er det vigtigste erhverv, og af de tilbageværende skibe var der en del som lå stille og dermed uden fortjeneste. Det samme kom også til at gælde for Anna Catharina, i skibslisterne for 1809 står der:

”NB. Liegt seit 1807 im Holsteinische Canal ausser fahrt”.

D.V.S. at det sandsynligvis efter det har været i Bordeaux er blevet liggende i Tönningen.

Foruden Anna Catharina var der 20 andre Aabenraa skibe der lå stille i året 1808:

Minerva 60 kmcl. Skipper Jens Jensen Styding
Liegt in Cronstadt.

Die Wohlthat 48 kmcl. Skipper Christian Thomsen
NB. Liegt in Figueires.

Triton 37 kmcl. Skipper Eschel Boysen
NB. das Schiff hat in diesem Jahre in Figueira stille gelegen.

Og sådan fortsætter listen med i alt 20 skibe på tilsammen 1.269 kmcl. samt Anna Catharina på 52,5 kmcl.

Tabel for Aabenraa skibe der har ligget stille og er solgt:


ÅrLigget stilleSolgt
1808212
1809157
181066
181142
181232
181351
18144-


Ovenstående liste og tabel viser krigens indhug i Aabenraa flåden, men enkelte skibe forsøger at bryde mønstret, der skal jo brød på bordet. Og et af dem er Brigantinen Venus på 67 kmcl. der vover sig ud, skibet har siden 1807 ligget stille i Triest hvor det ankom d. 27. juni 1807 fra Lissabon med stykgods, den 6. april 1810 afsejler Venus så til Gallipoli i ballast, dets videre fært under krigen har ikke været mulig at følge p.g.a. manglende arkivalier, men efter krigen dukker det igen op i konsulatsarkiverne hvor man kan følge skibets sejlads indtil det bliver solgt i 1833. [Ein Brigschiff Venus NB Verkauft nach Altona 1833].

Men- selvom man blev i de indre farvande (Østersøen, Bælterne og Kattagat) kunne det gå galt, jagten Frau Anna på 4 kmcl. blev bygget på Fanø i 1805 og blev hjemmehørende i Aabenraa i 1809 hvor det ankommer til Lybeck den 30. oktober i ballast, samme dag sejler det til Aabenraa med en ladning salt. Skibet ligger i Aabenraa vinteren over og sejler fra Aabenraa til Kiel og derfra videre til Wismar hvor det ankommer den 5. juni, fra Wismar sejler man tilbage til Kiel i ballast, fra Kiel videre til Heiligenhafen og derfra i ballast til Lybeck hvor det ankommer den 16. september 1810, fra Lybeck sejler Frau Anna så igen til Aabenraa med en saltladning med afgang den 20. september. Det vides ikke hvilken destination skibet så har men i januar 1811 går det så galt ved Anholt hvor det bliver opbragt af en englænder [auf Anholt aufgebracht und Condemnirt].

Et andet af skibene der forsøger sig med en indtjening er selvfølgelig Anna Catharina som i 1810 igen ligger i Aabenraa hvor Jørgen Frellsen afmønstrer, og den nye skipper bliver Jens Jensen Styding som kommer fra brigantinen Minerva på 60 kmcl., styrmanden bliver Peter Frellsen. Fra Aabenraa sejler Anna Catharina til Assens og videre til Christiania (Oslo) og derfra tilbage til Aabenraa igen hvor det ankommer i maj 1811, og på grund af de urolige tider ligger skibet i Aabenraa havn resten af året samt i årene 1812 og 13.

Den 31. maj 1814 ankommer Anna Catharina til Skt. Petersborg fra Aabenraa i ballast, krigen med England er slut og vi har mistet store ressourcer, orlogsflåden er væk med enkelte undtagelser, og handelsflåden er skrumpet ind til et minimum af den storhed den havde i den florisante periode før krigen. Men Aabenraa havde da ikke sådan tænkt sig at give op og fra 1818 gik det fremad, og lad os vende tilbage til Anna Catharina der jo befinder sig i Skt. Peterborg og som den 7. juli 1814 afgår fra Skt. Petersborg til Amsterdam med en last af jern og potaske, som det ankommer med den 17. september, fra Amsterdam afgår Anna Catharina den 22. oktober samme år til København med stykgods, betegnelsen stykgods kan dække over få varer, men her er det en hel del mere end bare enkelte varer, i sundtoldregnskab nr. 426 dateret d. 4. december 1814 er den præcise ladning angivet nemlig: tobak, korinder, farvetræ, hør, vinsten, rispapir, ost, klæde, kattuner, vin, olie, sild, ærter, bønner, cabliau, smør og kræmmeri, det er så denne ladning der ankommer til København i begyndelsen af december 1814.

Aabenraa flåden er også svundet ind til et minimum, p.g.a. krigen, og i året 1812 er Aabenraa's flåde nede på et antal af 20 skibe med en samlet tonnage på 936 kmcl. Fra 1818 med et samlet antal af 24 skibe og en samlet tonnage på 1.153 kmcl., begynder der igen en jævn stigning af tonnagen i Aabenraa.

Anna Catharina er sluppet igennem krigen næsten uden skrammer d.v.s. manglende indtjening, og den 29. juni 1815 bliver der betalt sundtold af rugmel, hvede og byggryn fra Skt. Petersborg med destinationen Rotterdam, i Rotterdam bliver der udstedt et algiersk søpas den 15. aug. med destinationen Middelhavet, men det bliver ikke Middelhavet skibet kommer til, det bliver Lissabon hvor skibet ankommer i oktober 1815 konsulen angiver at skibet kommer fra Dordrecht med korn, men det er ikke helt korrekt den medbragte kornladning kommer jo fra Skt. Petersborg, men sandsynligvis har skibet lige været en tur inden om Dordrecht (sandsynligvis for at proviantere) før rejsen videre til Lissabon, derfor har konsulen noteret Dordrecht som afsejlingshavn og ikke Skt. Petersborg.

Konsulatsskibsliste Lissabon 1815 © Rolf Larsen
Konsulatsskibsliste Lissabon 1815

I Lissabon bliver skibet liggende til februar 1816 hvorefter det går lidt sydpå nemlig til Setubal i ballast, i Setubal (St. Ubes) bliver der lastet en saltladning bestemt for København og Østersøen (Skt. Petersborg).

Sundtold 1816 © Rolf Larsen

Den 5. april betales der 21 Rigsdaler for 42 læster salt (i alt 756 tønder) i sundtold ved Helsingør, og i Danske Statstidende for mandag den 22 april står der: ”Fra den 13de til den 19de April ere indkomne: -- -- -- Capt. J. J. Styding af Apenrade fra St. Ubes, [Setubal] med Salt;”. Noget af saltladningen bliver averteret til salg i de Københavnske aviser, og ifølge skibslisterne fra Aabenraa bliver Anna Catharina ommålt i København [Sonst beim alten ausserdess das Schiff jetz in Copenhagen zu 59 Com. Lasten gemässen ist.] altså nu på 59 kmcl. og derefter går det så til Skt. Petersborg med resten af saltet.

I Skt. Petersborg bliver der lastet rug, voks, tovværk, hør, vokslys, ravndug og kræmmeri. Denne ladning bliver indført i sundtoldregnskaberne d. 25. juli 1816, det algierske søpas bliver udstedt d. 27. juli, og så går det videre til destinationen som er Madeira.

Sundtold 1816 © Rolf Larsen
Sundtold 1816 © Rolf Larsen


Desværre er der en del slip i arkivalierne så sejladsen ikke kan følges i resten af 1816 og hele 1817, men i 1818 bliver det anført i skibslisterne for Aabenraa at skibet Anna Catharina på 59 kmcl. er blevet ommålt og omdøbt [Ein Brigantine Pomona 66 Com. Lasten] så det nu er en brigantine på 66 kmcl. med navnet Pomona, skipperen er stadig Jens Jensen Styding.

Som den opmærksomme læser vil have opdaget er Anna Catharina nu blevet anført som en brigantine efter en sandsynlig ombygning. Hvor skibet før var anført og bygget som en 3 mastet Pink er det nu blevet til en brigantine. Når man ser på udviklingen af skibsbygningen i Aabenraa er en vigtig identifikation af skibene selvfølgelig skibstyperne, og på de følgende 4 skibstypetabeller for årene 1795, 1818, 1826 og 1839 alle årstal hvor der sker forandringer med Anna Catharina, kan det udover Anna Catharina ses at der sker en udvikling af skibene, jeg vil her nøjes med at se på Anna Catharina senere omdøbt til Pomona og igen i 1839 ombygget og omdøbt til Confidence, jeg vil måske senere lave en oversigt over skibstypernes udvikling i Aabenraa men ikke i denne artikel her gælder det kun Anna Catharina, Pomona og Confidence, altså ét skib.

Typetabel for året: 1795,     46 skibe på i alt 2.229 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
1786.0Jagt
24135.5Galease
6120.5Chalup/Slup
82178.5Fregat
1014.0Båd
13153.03-M. Pink          Anna Catharina 53 kmcl.
1414733.5Brigantine
162172.52-Dæk Hækbord Brigantine
17137.0Hækbord Brigantine
18283.0Hækbordskib
20173.0Snau
245337.03-M. Galeoth
25180.02-Dæk Snau
27149.01-Dæk Brig
282145.03-M- Hækbordskib
31141.05Hækbord Galease


Typetabel for året: 1818,     24 skibe på i alt 1.153 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
1638.0Jagt
23120.0Galease
8179.0Fregat
92146.0Skib (tremastet)
1012.0Båd
122187.03-Mastet
148488.5Brigantine          Pomona 66 kmcl.
16192.52-Dæk Hækbord Brigantine


Typetabel for året: 1826,     58 skibe på i alt 2.823 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
115117.0Jagt
25215.0Galease
3171148.0Brig          Pomona 66 kmcl.
43150.5Skonnert
5293.5Skonnertbrig
6456.5Chalup/Slup
87697.5Fregat
9172.0Skib (tremastet)
143270.5Brigantine
3212.5Jagtbåd


Typetabel for året: 1839,     54 skibe på i alt 3.641 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
1874.5Jagt
2140.0Galease
3171335.0Brig
44173.0Skonnert
55290.5Skonnertbrig          Confidence 74 kmcl.
6370.0Chalup/Slup
73310.5Bark
8111332.5Fregat
32215.0Jagtbåd


Skibstypetabellen for 1795 viser at der kun er et skib i Aabenraa der er et pinkskib, og det er det eneste pinkskib der bliver bygget på Paulsens værft, og det eneste der nogensinde optræder i skibslisterne for Aabenraa, desværre forefindes der ikke et skibsportræt af Anna Catharina, og det er først som Pomona omkring 1820 at skibet bliver afbilledet (tegnet) af skipperen selv, på efterfølgende tegning fra Stibolt ses et pinkskib.

Stibolt Een Pink © Rolf Larsen
Samling af Alle Slags Skibe, Fartøyer, Joller og Baade.
Af HH & AH Stibolt.
Museet for Søfart


Röding skriver bl.a. om typen:
”I de nordlige farvande forstår man ved en pink et tremastet handelsskib med råsejl. Det afviger fra et barkskib ved at have et skarpere underskrog og et smallere agterskrog og højere skrogbygning. Englænderne kalder af den grund alle skibe med et højt og smalt agterskib for pink sterned.”

og Koefoed skriver: ”Pink, en Slags meget Høy-Gattede Skibe, de ligner meget en Fløyte, dog er der nogen Forskiel paa Speylen, gierne ere de Fladbundede og bruges meest fra Holland.”

Det er interessant at se, at selvom Stibolt har et pink skib med i deres lille bog (hæfte) og at både Röding og Koefoed beskriver skibstypen, findes der ikke et eneste eksempel i Anders Monrad Møller's oversigt side 52 i hans bog ”Fra galeoth til galease”, at Anna Catharina er det eneste pink skib i kongeriget og hertugdømmerne er måske så meget sagt men det er tilsyneladende tæt på.

Johann Hinrich Röding: Wörterbuch der Marine
Museet for Søfart

Rødings Wørterbuch © Rolf Larsen Rødings Wørterbuch © Rolf Larsen
Som det kan ses fra ovenstående eksempel i Rödings bog skelner han ikke mellem brig og brigantine, og i Holland og Sverige bliver begge betegnelser brugt.

I den tidligere nævnte oversigt fra AMM ses det at skibstypen brig ikke optræder før end i 1798, hvorimod brigantinen allerede optræder i 1733, og først i året 1826 forekommer skibstypen brig i Aabenraa, sammenligner man ovenfor nævnte typetabel for året 1826 med nedenstående typetabel for året 1825

Typetabel for året: 1825,     51 skibe på i alt 2.550,5 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
11291.0Jagt
24153.5Galease
42100.5Skonnert
5153.5Skonnertbrig
6326.0Chalup/Slup
85517.0Fregat
912852.0Skib (tremastet)
1410635.5Brigantine
16192.52-Dæk Hækbord Brigantine
22129.0Galeoth

finder man en pludselig forandring af antallet af skibstyperne brigantine/brig, hvor der i året 1825 er 10 brigantiner hjemmehørende i Aabenraa er der året efter i 1826 kun 3 brigantiner i listen, og af skibstypen brig er der ingen i 1825 og pludselig i året 1826 forekommer der 17 af typen brig for første gang, og som det kan ses af følgende tabel er ingen af de ny tilgangne skibe i skibslisten af typen brig:

Tabel for nytilgangne skibe i Aabenraa for året: 1825,     i alt 10 nye skibe på tilsammen 336,5 kmcl.

KodeAntalkmcl.Type
1428.5Jagt
4150.5Skonnert
5140.0Skonnertbrig
6127.0Chalup/Slup
142188.5Brigantine
3212.5Jagtbåd

Pomona © Rolf Larsen Graf Bernstorff © Rolf Larsen
Brigantinen PomonaBrig Graf Bernstorff

ovenstående to billeder af brigantinen Pomona og brig'en Graf Bernstorff viser tydelig ligheden med de to skibstyper.

Min konklusion bliver at der ikke sker nogen ombygning eller andet på skibene, man begynder bare at bruge en nyere betegnelse (brig) for skibene, det vil nok også have været lidt af en bedrift hvis Paulsens værft skulle have ombygget 17 skibe i løbet af årsskiftet 1825/26, samt de 2 andre som han byggede, nemlig Creole og Fides. Desværre er den i år 2000 udgivne bog ”Fra Klamp til Konstruktion” af Erik Møller Nielsen så dårlig at den ikke omtaler skibstyperne i Aabenraa i nævneværdig grad, selvom skibstyperne er en vigtig del af et skibs identifikation, og forandringen i 1825/26 er rystende nok ikke omtalt i bogen.

Men- tilbage til brigantinen Pomona på 66 kmcl. og dets sejlads videre frem, vi befinder os i året 1818 og Pomona ligger på Helsingør red den 27. maj 1818 for at fortælle tolderen på toldkammeret i Helsingør at han er kommet fra London i ballast og skal videre til Østersøen, da der ikke er varer med skibet skal der kun betales 2 rd. i fyrpenge, og byen i Østersøen er Skt. Petersborg hvor han indtager en last af hvede bestemt til Porto, og i august måned 1818 afsejler han så fra Skt. Petersborg til Porto i Portugal.

I det følgende har jeg sat Pomona's sejlads op i en enkelt tabelform, der er brugt oplysninger fra sundtoldregnskaberne, algierske søpasprotokoller samt konsulatsskibslisterne.

Fra byTil byLadning
1818
Skt. PetersborgPortoHvede
1819
BremenSkt. PetersborgBallast
Skt. PetersborgLissabonTælle, hamp, hør, blår, tovværk, sejldug, drosky
1820
PortoGenuaKøbmandsvarer
Skt. PetersborgLissabonForskellige varer
LissabonMarseilleIngen ladning angivet
CetteStettinVin, spanskgrønt, lugtende vand, kræmmeri
MarseilleStettinVin, olie, sirup, spansk grønt, rosiner, svovl, kræmmeri
ByByLad

Fra Stettin sejles der til Aabenraa i ballast, sandsynligvis for at få en overhaling af skibet, fra Aabenraa er destinationen Naustadt hvor der hentes en ladning byg.

Sundtold regnskab Nr. 67, d. 3. apr. 1821

Jens J. Styding af Apenrade fra Neu-
stadt til Lissabon med en ladning in-
del. byg frie                  Fyrp.        4 _

og som det ses af ovenstående er ladningen ”frie” d.v.s. at der ikke skal betales told af den medbragte ladning da det er en indenlandsk kornladning der medbringes. Fra Helsingør og Neustadt går sejladsen så videre til Lissabon hvor Pomona ankommer d. 31. juli 1821 med sin ladning Orge (byg).

Fra byTil byLadning
1821
LissabonRigaSalt
AabenraaPernauBallast
1822
PernauPortoHør
1823
TriestHelsingørCinober, laurbær, sumak, kræmmerie
KøbenhavnSæbe, korinder, sumak, cinober, vinsten, svovl, pomeraner
StettinRosiner, klæde, sumak, figner vinsten, svovl, laurbær
StettinRigaBallast
RigaLissabonHamp, hør
1824
MarseilleSkt. PetersborgMandler, gummi, vin, svovl, vinsten, olie, kræmmerie
Skt. PetersborgPortoHamp
1825
CetteHelsingørVin, mandler, vinsten
StettinVin, brændevin, cognac, mandler, spanskgrønt, kræmmerie
StettinSkt. PetersborgBallast
Skt. PetersborgLivornoStangjern, hør, jucter (ryslæder), kræmmeri

Undervejs fra Skt. Petersborg til Livorno lægger Pomona ind til København og Jens Jensen Styding afmønstrer omkring den 15. september 1825 for tilsyneladende at gå på pension, han efterfølges af Boy Andreas Nissen der kommer fra fregatskibet Aurora 106 kmcl. hvor han var styrmand fra 1822 til 1824.

Fra byTil byLadning
1826
LivornoHamborgStykgods
HamborgHelsingørBallast
HelsingørRiga? (Ballast)
RigaSkt. PetersborgBallast
Skt. PetersborgMalagaHør, smør, jern
1827
MalagaKøbenhavnVin, saltede citroner, olie, blyant, rosiner, figner, kræmmerie
StettinVin, olie, bly, kræmmerie
StettinRigaBallast
RigaSkt. PetersborgBallast
Skt. PetersborgZanteKød, smør, rugtvebakker, rugmel, ærter, læder
1828
MaltaMarseilleBallast
MarseilleCetteBallast
CetteAabenraaSalt
AabenraaRigaSalt
RigaMarseilleHvede
MarseilleCetteBallast
1829
CetteRotterdam73 1/4 læster vin, brændevin
RotterdamAabenraaBallast
AabenraaPernauBallast
PernauPortoHør
PortoNantesHuder
NantesCetteBallast
1830
CetteLübeckVin, sprit, brændevin, provisioner
LübeckAabenraaBallast og forskellige varer
1831
AabenraaPernauFrugtbønner
PernauPortoHør
1832
PortoSkt. PetersborgVin, frugt, kork, kræmmerie
Skt. PetersborgPortoStangjern, hamp, blår, ravndug, bjørneskind
PortoMalagaBallast
MalagaHamborgVin, frugt, olie
HamborgAabenraa? (Ballast)
1833
AabenraaPernauBallast
PernauPortoHør
1834
PortoCette? (Ballast)
CetteStettinVin, sprit, probber
StettinRigaBallast
RigaRotterdamRug, byg, hamp
RotterdamLiverpoolBallast
LiverpoolAabenraaSalt
1835
AabenraaPernauBallast
PernauPortoHør (Linho)
PortoSetubalBallast (Lastro)
SetubalRiga239 mayos salt
RigaMessinaHør
1836
MessinaStettinSumak
CataniaStettinSvovl
StettinRiga? (Ballast)
RigaAntwerpenHampefrø
AntwerpenKøbenhavnBallast
1837
KøbenhavnTrondhjemBallast
TrondhjemMiddelhavetTørfisk
1838
TriestStettinKorinder, galæbler, laurbær, hummi, figner, pigment, lakrids, sæbe, sumak, sennepsfrø, alun, terpentin, vinsten, kræmmerie
StettinAabenraa? (Ballast)

Pomona ankommer til Aabenraa i april/maj måned 1838, og af de oprindelige 16 redere er der nu kun 6 redere tilbage nemlig: Hermann Frees, Thomas Jürgen Frees Erb., Johann Davidsen, Paul Davidsen, Peter Johann Ottzens Erb., Carl Nissen, og de beslutter sig til at sælge skibet til Agent Jørgen Bruhn.

Skibsliste 1839 © Rolf Larsen


”Ein Briggschiff
Pomona
Jetz im Jahren 1839 an
J. Bruhn verkauft
und führt in folge Reso-
lution des Kgl.G. Z. und
K. K. von 26 Marz v d j jetz den namen
Confidence, auf ist
selbiges zu einem Schoo
nerbriggschiff veren-
dert worden.”

G. Z. = Generallzollkammer
K. K. = Kommerz Kollegium
v d j = von diese Jahre

Confidence 74 kmcl. © Rolf Larsen
Confidence 74 kmcl. Akvarel Aabenraa Museum.

Confidence bliver ombygget på skibsbygmester Jürgen Paulsens værft og bilbrevet er udstedt den 20. april 1839 og underskrevet af Paulsen selv. Kort efter er Confidence sejlklar og får udstedt målebrev den 4. maj 1839 af den lokale tolder, det Algierske Søpas bliver udstedt den 15. juni 1839.

Udsnit af algiersk søpasprotokol 1839 © Rolf Larsen


Ovenstående foto er et udsnit af den protokol hvor skibene bliver indført hvorefter de får udleveret deres søpas. Nr. 123 er Confidence med angivelse af pas nr., udstedelses dato, skibsnavn, hjemsted, afsejlingsbyen, destinationsbyen, rederen, skipperen og tonnagen i kmcl.


Hans Kongelige Majestæts
til Danmark og
Directeur og Deputerede i general_
Toldkammer og Commerce_Collegio
No 123
Til Alle og Enhver som det vedkommer:
Lader passere Skibet Confidence af Apenrade        fra Riga
ført af Skipper Christian Christiansen     stort 74 Commerce_Læster
destineret til New York         og saa videre, uden nogen
Hinder, Ophold, eller Molest, med sine indehavende Skibs_ Folk,
Passagerer, Gods og Ladning, efterdi vi have befundet, at samme
Skib tilhører Hans Kongelige Majestæts til Danmark
vor allernaadigste Konges og Herres Undersaater alene, men
ingen udenlandske eller fremmede. Givet udi General_ Toldkammer
og Commerce_ Collegio i Kiøbenhavn
den 15. juni 1839                                Under Vor Underskrift
                                                         og dette Collegii Seigl.

For den ved Forordningen af 1 Mai 1747 befalede Eed
er den fornødne Rigtighed aflagt, hvilket herved bevidnes.

Topstykke til algiersk søpasprotokol © Rolf Larsen
algiersk søpasprotokol 1839 © Rolf Larsen

Ovenstående pas med tilhørende tekst, viser et Algiersk søpas med topstykke udstedt til skonnertbriggen ”Confidence” af Apenrade på 74 kommerce læster, kaptajn Christian Christiansen.

Barbareskstaterne, disse muslimske stater i det nordlige og nordvestlige afrika, havde for dem en indbringende indtægt, ved at opbringe andre landes skibe, sælge skib og ladning og bruge mandskabet som slaver, eller sælge dem. I juni 1729 blev skipper Matthias Petersen opbragt af en algiersk sørøver ved den franske kyst, og både han og hans mandskab kom i algiersk fangenskab. Hjemme sad konen alene med sine børn, og havde intet til dagen og vejen, og det foranledigede nogle behjertede borgere i Aabenraa til at sende et bønskrift til kongen dateret, ”Apenrade den 2. Augusti 1729”. Noget af brevet lyder som følger: ”have lidt megen stor Skade, men ogsaa i Særdeleshed denne Skippers, Matthias Petersens Kone og tre uopdragede Børn er bragt i den yderste Bedrøvelse, Jammer og Elendighed, bortset fra, at de have deres meste Formue i Skibet, og de altsaa ved dette Ulykkestilfælde højstsmerteligt maa se sig berøvet deres Ægtemand, Fader og Gods. Omtalte ulykkelige Matthias Petersens Ægtehustru og Børn have nu i deres Jammer og bedrøvelse under hyppige Taarer paa det vemodigste hos os gjort en Ansøgning om, hos Eders Kongl. Majestæt paa hendes Vegne at giøre den allerunderdanigste Forestilling, at det, da der til hendes Ægtemands Rantsion fra de Vantros og Barbarernes Hænder ingen andre Midler er for Haanden, vilde behage Eders Kongl. Majestæt allernaadigst til hans Befrielse at lade udbetale de krævede Rantsions-Penge af slave-Cassen.”

Til det formål var der oprettet en slavekasse hvor skipperen skulle betale for sig selv og sit mandskab, samt et beløb for skibet. (lastepenge) beløbet var afhængig af hvor stort skibet var. Skipperen fik så udleveret et såkaldt Algiersk søpas, med det ombord kunne han så uden at være bange for overfald fra Barbareskerne, sejle på Middelhavet og andre fjerne mål, skulle han blive opbragt viste han sit søpas og det blev så sat sammen med topstykket og når de to ting passede sammen fik han lov til at sejle videre. Passet skulle fornyes, når skibet igen kom til en dansk havn eller et dansk konsulat.

Den 29. maj 1839 ankommer Confidence til Riga i ballast.

Riga 16 århundrede © Rolf Larsen
Riga 16århundrede. Grafisk Tryk 1550: Riga by- og Navigationsmuseum

Riga bliver regelmæssig besejlet af Aabenraa skibene, enkelte gik retur til Aabenraa men de fleste sejlede sydpå til Den Ibiriske Halvø.

Besejlingen af Riga for Aabenraa skibe i perioden 1819 – 1835.

ÅrAnløbÅrAnløb
18192182810
1821118297
1822118309
1823218312
1824518327
1825818335
1826418347
1827618354


Riga © Rolf Larsen Riga © Rolf Larsen Riga © Rolf Larsen
Riga © Rolf Larsen Riga © Rolf Larsen
Riga © Rolf Larsen
Riga 2013

Den 28. juni afsejler Confidence så fra Riga til New York med hamp hvor det ankommer den 21. september. Fra New York afsejler skibet den 1. november med kaffe, olie og fustager til Hamborg hvor skibet ankommer den 27. december.

Fra Hamborg sejler det til Dublin og derfra videre til Lissabon hvor det ankommer den 8. maj 1840 i ballast, fra Lissabon sejles der til Rio de Janeiro med en last af salt og vin, og derfra videre til Hamborg med 2.440 sække kaffe, i Hamborg ligger Confidence i 24 dage inden skibet den 28. november 1840 sejler til Port au Prince med stykgods (lærred og bomuldsvarer). Den 23. januar 1841 ankommer Confidence til Port au Prince hvor konsulen nøgtern skriver:

”Hat zwey Matrosen durch Tod und einen
durch Desertion verloren, hat zwey
neue Matrosen engagirt, und ist mit
8 Mann inclusive des Capitains von hier
gegangen.”

Desværre får vi ikke at vide hvilke tre besætningsmedlemmer der nævnes i konsulatsskibslisterne, så den matros der deserterer kan have gjort det lige før afgangen i Hamborg eller ved ankomsten til Port au Prince, de to døde matroser kan være faldet overbord eller død ved sygdom.

Fra Port au Prince går det så retur igen til Hamborg med bl.a. en ladning kaffe, blåtræ og bomuld. Fra Hamborg afsejles der den 19. juni 1841 til Pernambuco med stykgods, undervejs lægger skibet ind til Bonna Vista på Cap Verde (fra den 26. til den 31. oktober) hvor man henter en salt ladning, og derfra går det videre til Pernambuco hvor man ankommer og afsejler den samme dag nemlig den 1. december, derfra til Rio de Janeiro med stykgods og saltladningen med ankomst den 15. december 1841, fra Rio de Janeiro afsejles der den 14. januar 1842 med destinationen Cotinquila.

Fra Cotinquila går det så nordpå med kurs mod Pernambuco som skibet ikke nåede, de tørre kendsgerninger ses i skibslisterne:

Skibsliste 1839 © Rolf Larsen



Ein Schoonerbrigg-
schiff Confidence
NB Ist im Jahre
1842 verloren
gegangen.

Ja- Confidence forliste på Barren på vej ind til Pernambuco den 18. marts 1842, hele mandskabet overlevede.

Skibet opnåede en alder af 47 år og det er en pæn alder af et skib, i perioden 1795 til 1847 er der kun 13 skibe der opnår en større alder end Confidence.

8 skibe bliver solgt
2 skibe forliser
1 skib bliver ophugget
1 skib bliver opbragt
1 skib forsvinder ud af skibslisten af ukendte årsager.

Kort over destinationerne © Rolf Larsen








Udvalg af Anna Catharina, Pomona og Confidence's destinationer, klik for større kort.


Efterskrift


Igennem 1700-tallet blev der med enkelte undtagelser ikke bygget mange skibe i Aabenraa.
I 1745 var der 87 skibe på i alt 3.051,5 kmcl. hvoraf de 22 (på 618,5 kmcl.) af dem var bygget i Aabenraa,
og i 1782 var det svundet ind til 8 skibe på i alt 332 kmcl. der var bygget i byen, ud af i alt 51 hjemmehørende skibe på tilsammen 2.604 kmcl., og i 1786 er der så sket en lille stigning med 12 skibe bygget i byen.

Sidst i 1700-tallet sker der så en mærkbar stigning, i 1798 er antallet kommet op på 14 skibe på i alt 664,5 kmcl. med en samlet tonnage på tilsammen 2.408,5 kmcl. fordelt på i alt 49 skibe der er hjemmehørende i byen.

1800
15 skibe på 791 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 44 skibe på 2.253 kmcl.

1805
13 skibe på 757,5 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 38 skibe på 2.132,5 kmcl.

1810
8 skibe på 491 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 28 skibe på 1.381,5 kmcl.

1815
8 skibe på 448,5 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 25 skibe på 1.216 kmcl.

1820
10 skibe på 633 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 34 skibe på 1.503,5 kmcl.

1825
13 skibe på 812 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 51 skibe på 2.550,5 kmcl.

1830
19 skibe på 1.532,5 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 59 skibe på 3.444,5 kmcl.

1835
26 skibe på 1.863,5 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 55 skibe på 3.566,5 kmcl.

1840
39 skibe på 3.117 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 58 skibe på 4.180 kmcl.

1845
54 skibe på 4.154 kmcl. bygget i Aabenraa, ud af 64 skibe på 4.368,5 kmcl.

en jævn stigning i gennem 1800-tallet med undtagelse i perioden 1807 - 1814 hvor vi var i krig med englænderne. Stigningen skyldtes i høj grad en stor efterspørgsel af tonnage, og her var Aabenraa hurtig til at efterkomme ønsket. De Sydamerikanske lande blev et efter et frie nationer fra 1818, og i Aabenraa så man mulighederne i de nye lande, og bl.a. takket være skibsbygmesterslægten Paulsen og redere som familierne Frees, Bruhn, Koch, Nissen, Richelsen og Thomsen.

Thomas Jürgen Frees Witwe var en af de 16 redere af Anna Catharina (Pomona/Confidence), og familien Frees var dominerende allerede fra 1781, og sandsynligvis allerede før 1781. (Fra 1781 og til 1847 findes en næsten uafbrudt række af skibslister med skibsnavne, skippere, redere o.a.).

I 1820 er det Frees familie der er de største redere i Aabenraa, med Bruhn på andenpladsen, følgende tabeller fra 1820 til 1845 med et spring på 5 år viser også at Bruhn familien fra 1825 bliver de dominerende i Aabenraa.

Frees
ÅrAntal og kmcl.
182013 skibe på 857,5 kmcl.
182513 skibe på 900,5 kmcl.
183011 skibe på 902,5 kmcl.
18359 skibe på 781,5 kmcl.
18407 skibe på 651,5 kmcl.
18458 skibe på 772 kmcl.

Bruhn
ÅrAntal og kmcl.
182012 skibe på 753,5 kmcl.
182514 skibe på 1.029 kmcl.
183011 skibe på 1.048 kmcl.
183513 skibe på 1.290,5 kmcl.
184023 skibe på 2.230,5 kmcl.
184523 skibe på 2.380,5 kmcl.

Nissen
ÅrAntal og kmcl.
182012 skibe på 776,5 kmcl.
18259 skibe på 588,5 kmcl.
18305 skibe på 316 kmcl.
18352 skibe på 140 kmcl.
18403 skibe på 219 kmcl.
18452 skibe på 144,5 kmcl.

Richelsen
ÅrAntal og kmcl.
18206 skibe på 391,5 kmcl.
18255 skibe på 345 kmcl.
18304 skibe på 289,5 kmcl.
18353 skibe på 268 kmcl.
18409 skibe på 822 kmcl.
18458 skibe på 715 kmcl.

Koch
ÅrAntal og kmcl.
18207 skibe på 368 kmcl.
18258 skibe på 421 kmcl.
18309 skibe på 553 kmcl.
183512 skibe på 835 kmcl.
184019 skibe på 1.355 kmcl.
184519 skibe på 1.527,5 kmcl.

Thomsen
ÅrAntal og kmcl.
18205 skibe på 333 kmcl.
18253 skibe på 229 kmcl.
18301 skib på 89 kmcl.
1835ingen skibe
18407 skibe på 402 kmcl.
18454 skibe på 275,5 kmcl.

Og med sådanne redere er der ikke noget at sige til at byen Aabenraa er blandt de største søfartsbyer i Danmark, i 1833 var Aabenraa den femte største søfartsby, og en by som Marstal var kun på en 9 plads med 131 skibe på tilsammen 1.478 kmcl.

Følgende 4 tabeller fra Mercantil Calender ved Haldur R. Grüner viser rækkefølgen med Aabenraa på en 5 plads de to første gange, og derefter var byen kommet op på en 4 plads.

1833
Nr.HjemstedAntalkmcl.
01Kjøbenhavn31616.118
02Flensborg1525.131
03Altona1424.659
04Blankenese2483.711
05Aabenraa693.266

1843
Nr.HjemstedAntalkmcl.
01Kjøbenhavn27915.921
02Blankenese2776.522
03Flensborg1385.812
04Svendborg1754.255
05Aabenraa743.837

1853
Nr.HjemstedAntalkmcl.
01Kjøbenhavn30017.399
02Flensborg1435.955,3/4
03Svendborg2095.492,1/2
04Apenrade894.888,1/2
05Aalborg893.008,1/4

1854
Nr.HjemstedAntalkmcl.
01Kjøbenhavn31418.838
02Flensborg1416.016
03Blankenese1645.657
04Aabenraa875.598
05Altona685.303


I 1854 var Jørgen Bruhn den største skibsreder i Aabenraa, og ikke kun der byen, han var på det
tidspunkt også landets største skibsreder og det blev han ved med at være indtil sin død i 1858.

Til slut vil jeg lige bringe en besejlingstabel der viser at Aabenraaskibene var dominerende bl.a. i Sydamerika.


Besejling for året 1845 udvalgte byer

Rio de Janeiro


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa25København11
Altona3Aalborg1
Flensborg3Fanø1
Sønderborg3Randers1
Haderslev1Korsør1
Kiel3Nyborg2
Ærøskøbing1Rønne1
Blankenese1Nakskov1
Rendsburg2Frederikshavn1
Bornholm1
St. Thomas1

I alt4222

Samlet 64 anløb


Santos


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa9København2
Kiel1Aalborg1
Rendsburg1Korsør1
Randers1
Nyborg1
Fanø2

I alt118

Samlet 19 anløb


Buenos Aires


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa7København9
Altona1Aarhus1
Kiel1Randers1

I alt911

Samlet 20 anløb


Lissabon


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa8København2
Flensborg1Aalborg1
Sønderborg1
Fehmern1

I alt113

Samlet 14 anløb


Triest


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa6København8
Blankenese4Korsør1
Randers1

I alt1010

Samlet 20 anløb


Hamborg


HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa14København11
Altona26Aalborg2
Sønderborg8Fanøe16
Flensborg11Sønderhoe3
Troense1Nÿkjøbing3
Kiel3Nakskov2
Husum2Nyborg2
Blankenese173Horsens2
Elmshorn33Randers2
Mühlenberg28Corsøer1
Uetersen28St. Thomas4
Teufelsbrücke14
Wedel8
Haseldorf5
Spitzendorf5
Thielenhemme5
Itzehoe4
Wewelsfleth4
Glückstadt3
Bargen3
Colmar3
Tönning3
Amrum3
Fehmern2
Brunsbüttel2
Neufeld2
Süderhof2
Pahlen2
Klint2
Palhude2
Schulau2
Föhr2
Wÿck auf Föhr1
Friedrichstadt1
Herzhorn1
Worden1
Büttel1
Beyenfleth1
Erfde1
St. Margarethen1
Delve1
Bielenberg1
Rendsburg1

I alt41548

Samlet 463 anløb.


Amerika


Boston1 Aabn. skib
New York5 Aabn. skibe
Charleston1 Aabn. skib

HertugdømmerneKongeriget
Aabenraa7København5
Sønderborg1Svendborg7
Korsør3
St. Thomas2

I alt817

Samlet 27 anløb


Litteratur:


Dansk Toldhistorie Bind I og III
Toldhistorisk Selskab 1987 og 1989

Anders Monrad Møller
Fra galeoth til galease 1981

Rolf Larsen
Søfart, salt og sørøvere 2009
www.søfartshistorie.dk/artikler


Arkiver:

La. Aabn.
Aabenraa byarkiv XI
Skibslister, Nr. 165, a-e

La. Aabn.
Aabenraa byarkiv XI
Lister over skibenes mandskab
År: 1759 – 1810, Nr. 166

RA
Kommercekollegiet
Søpaskontoret
Algierske pasprotokoller

RA
Sundtoldregnskaber
Øresund

RA
Generaltoldkammer- og kommercekollegiet
Søpasekspeditionen
Algierske søpasprotokoller

RA
Generaltoldkammer- og kommercekollegiet
Handels- og konsulatssager
Konsulaternes Generalskibslister
Indkomne skibslister fra konsulaterne i udlandet.

I oversigten er der en del varer der måske for de fleste vil være ukendte, men jeg har lavet et lille vareleksikon med forklaringer på nogle af de varer der findes i listen under sejladserne.

Filen der er i et åbent dokumentformat ligger på min hjemmeside og kan hentes under menuen "Download":
www.søfartshistorie.dk/download – vælg derefter filen vareleksikon.odt

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
PROPublic Record Office, London.
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)


Skillelinie © Rolf Larsen Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Tilbage til FORSIDEN Til 1ste linie