ALADIN

Et Aabenraa-skibs skæbne

af

Rolf Larsen ©

Skille linie

Freja nr. 229, 1852 © Rolf Larsen

Skibet "Aladin", Møller, fra Antwerpen til Valparaiso,
er Natten til den 18. Septbr. f. A. total forliist paa Nytaars-
Øerne, ved Staden Land [i Nærheden af Cap Horn]. Hele
Mandskabet frelste sig i Land, men maatte udholde paa Nytaars-
Øerne indtil 26. October, da de blev optagne af en Skonnert
fra Newyork, som bragte dem til Kysten af Patagonien, hvorfra
de med Guanoskibe vilde afgaae til Europa.

Ovenstående stod at læse under skibsefterretninger i lokalavisen for Aabenraa,
Freja d. 17. februar 1852.1

4 uger senere, bringer Freja så et udførligt referat af forliset, hvor læseren får at vide hvordan besætningen klarede sig igennem strabadserne, men inden jeg bringer det, vil jeg først fortælle lidt om selve skibet, og dets rejser inden forliset.

Barkskibet Aladin © Rolf Larsen

Barkskibet "Aladin", 123½ kmcl.
Bygget 1848 på Jürgen Paulsens væft i Aabenraa
for skipper Christopher Conrad Fischer i Aabenraa.
Oliemaleri nr. 72, Aabenraa Museum. Foto: Rolf Larsen.

Barkskibet "Aladin", 123 kmcl., (Kommerce Læster) blev bygget i året 1848, paa Jürgen Paulsens værft i Aabenraa, og målebrevet er udstedt d. 16. september 1848.2 Reder af skibet er C. C. Fischer, som også er skipper ombord, mandskabet som bliver påmønstret d. 23. september 1848 er:3

1ste Styrmand Wolle Hansen Møller
2den Styrmand Jens Jensen
3die Styrmand Simon Simonsen
Matros Mads Schau
Matros Peter Nielsen Johannsen
Matros Jørgen Philippsen
Ungmand Peter Hansen
Ungmand Hans Christ. Reimer
Ungmand Johannes Christensen Møller
Dreng Georg Julius Brammer

Dagen efter, den 24. september forlader "Aladin" så Aabenraa med kurs mod de Kap Verdiske Øer.
Den 1. december 18484 ankommer Aladin til Rio de Janeiro med en ladning Salt, og dagen efter, d. 2. december afgår skibet til Buenos Aires i Argentina med samme ladning, skipperen er Wolle Hansen Møller.
Hvornår Christopher Conrad Fischer forlader Aladin, har jeg ikke kunnet finde, kun det, at da skibet ankommer til Rio er det W. H. Møller der er skipper. Begge kommer fra C. C. Fischer's fars (Fester Fischer)5 skib "Anna og Cecilia", C. C. Fischer som skipper, og W. H. Møller som 1ste styrmand.6

Til Buenos Aires ankommer Aladin d. 19. september med sin Saltladning fra de Kap Verdiske Øer, derfra går det videre til Boston med afgang dertil januar/februar 1849. Da skibet ankommer i 1848, og afgår i 1849, har konsulen i Buenos Aires tilsyneladende glemt at føre Aladin over på skibslisten for 1849, så den nøjagtige dato for afgangen fra Buenos Aires kendes ikke. Men, til Boston ankommer Aladin d. 2. maj 1849, og takket være denne konsuls nøjagtighed får vi at vide, at lasten består af:

16.000  tørre huder
1.000  våde saltede huder
6.000  horn
100  heste huder
49  baller uld
181  sække uld

Den 8. juni går det så tilbage til Buenos Aires med en last tømmer, som det ankommer med d. 26. august, og efter at have losset tømmeret og indtaget ballast, afgår det d. 24. oktober til de Kap Verdiske Øer.
[Fra Kap Verde, sandsynligvis med en ladning salt til Patagonien, og derfra videre til New York. På den tid var der en del sejlads med salt fra de Kap Verdiske Øer til Sydamerika].
Til New York ankom Aladin d. 29. marts 1850 med en last af Guano fra Patagonien, om det var den stinkende Guano eller rygterne om de store guldfund i Californien, eller begge dele, er ikke godt at vide, men sandsynligvis det sidste, for netop omkring den tid var der usandsynlig mange søfolk der rømmede fra deres skibe, imens de lå i New York, og af Aladins besætning var der hele 8 mand der rømmede fra skibet.
Men, 8 nye mand blev påmønstret Aladin, som afgik d. 30. maj fuldlastet til London hvor det ankom d. 3. juli, afgik derfra d. 5. september til Rio de Janeiro hvor det ankom med stykgods d. 2. november 1850.
Fra Rio de Janeiro afgår Aladin d. 12. januar 1851, lastet med 4. 850 sække kaffe, og ifølge skibslisten destineret til "Cowes", men det ankommer istedet til Hamborg d. 31. marts med sin last af kaffe, og en besætning på 11 mand, (men efter New York, en hel anden besætning på nær tre mand, end den oprindelige fra Aabenraa), fra Hamborg afgår det så i ballast til Antwerpen hvor det ankommer d. 12. maj, og d. 26. juni 1851 afgår Aladin så på sin sidste rejse med stykgods til Valparaiso, en rejse der ikke blev fuldført.

Freja © Rolf Larsen

Freja nr.239, d. 11. marts 1852.

Aabenraa, den 11te Marts. Vi have tidligere anmeldt
Forliset af det her hjemmehørende Barkskib "Aladin", ført af
Capt. W. Møller. Af den fornylig hjemkomne Skibsfører er-
fares følgende nærmere Details om denne beklagelige Tildra-
gelse, der ere interessante nok til at blive bekjendt i en videre
Kreds. Skibet afgik fra Antwerpen i Juni Maaned f. A., og
var bestemt til Valparaiso. Den 16de Sept. fik man Land-
kjending af Høilandet ved St. Paul paa N. O. boygden af
Ildlandet, hvorpaa der blev vendt, og Coursen fattes O.N.O. udfra
Landet. Vinden, der havde været vestlig, gik bestandig mere mod
Nord, indtil den ud paa Aftenen forvandlede sig til en rygende
Storm fra Norden, ledsaget af Snee og Regn og et ugjennem-
sigtigt Mørke. Lidt efter Midnat, da Skibscapitainen og Styr-
manden satte deres Cours ud i Kortet og troede sig otte Miil
til Luvart af Statenland, og netop som han yttrede, at naar
man vedblev at seile samme Cours endnu en Time var man
fuldkommen klar af Landet og kunde med god Vind bære af ned
efter Cap Horn, fik Skibet først et lille Stød, men tørnede strax
efter voldsomt paa og blev staaende fast. En rivende Strøm
maa have ført Skibet med sig syd paa ind mod Landet. Capt.
M. ilede fra Kahytten op paa Dækket for at orientere sig,
men det uigjennemtrængelige Mørke tillod ikke at see fra den ene
Ende af Skibet til den anden. Stormen vedblev med Vold-
somhed, den ene Braadsø væltede sig ind over Dækket efter den
anden, og Skibet lagde sig meget langsomt om paa Siden. Capt.
M. vendte da tilbage til Kahytten for at bjerge Chronometer, Kort
og andre for en Sømand nødvendige Ting. Men hele Agter-
enden var ved Stødet blevet sønderslaaet, Kahytten fyldt med
vand, og Intet stod til at reddes. Hele Mandskabet begav
sig nu op paa Skibets Fordeel, der stod høiere oppe paa Klip-
perne. Men den svære Sø kastede jævnligen sine Brændinger
over den. I en saadan Stilling maatte de udholde i Uvished
om Muligheden af at frelse Livet, indtil Dagen brød frem.
Da bemærkede de ikkun et godt Stenkast fra dem en lille Ø,
og i en Miils Afstand Nordkysten af Statenland. Skibet var
i stærk Opløsning, hvorfor Masterne blev kappede, for om
mulig paa dem at bjerge Livet og naae Landet. Men da Styr-
bordssiden laa temmelig under Vand, var det ikke muligt at
faae Vanterne kappede paa denne Side, og de bleve derfor lig-
gende fast ved Vraget. Jollen og Chaluppen vare blevne splin-
trede og kun Storbaaden stod endnu fast i sine Surringer.
Men der gaves intet Middel til at faae den sat ud siden Ma-
sterne vare kappede; derhos blev Stormen ved at rase, saa at
ethvert Forsøg paa at forlade Skibet vilde have ført i den visse
Undergang. den svære Sø væltede sig ind over Vraget, søn-
derbrød det efterhaanden og kastede omsider Stormasten tværs
over Dækket agter for Storbaaden. Denne Omstændighed blev
Mandskabets Frelse. Capt. M. bemærkede nemlig at Masten naar
en høi Sø løftede den, trykkede paa Storbaadens Agterstavn, og
da endelig hen paa Eftermiddagen vejret bedagedes noget og
Brændingen paa Øen havde lagt sig, befalede han at kappe
Storbaadens Surringer og holde sig parat. Dette skete. Den
næste store Bølge pressede Stormasten mod Baaden, som derved
skødes af sine Klamper ud i flot Vand; hele Mandskabet sprang
i den og arbeidede sig uden Aarer igjennem Vragstumperne og
den fasthængende Rigning. Det lykkedes at klare sig uden at
faae Baaden knust, og denne blev af Bølgerne ført ind paa
Kysten af den lille Ø. Her landede de Skibbrudne og trak
Baaden op paa Stranden; Livet var saaledes frelst men heller
ikke Andet. Den Ø, de befandt sig paa, var den yderste af tre
Smaaeilande, som ligge ved Nordosthukken af Statenland, og
kaldtes Nytaars Øerne. Dens omfang er ingen Fjerdingmiil,
og den bestaar af en Underlag af Klippe, bevoxet med 1-2
Alen høie Sivplanter, som i Toppen vare snoede i hverandre
og dannede en sammenhængende Masse. Til største Lykke for
de Forliste har Øen Overflod af fersk Vand, som fremridsler
af Klipperifterne; dertil er den befolket af en Masse af Pin-
guiner, som bygge deres Reder under Sivet, og som let lade
sig gribe med Hænderne, da Vinger mangle dem.

Saaledes var det Opholdssted beskaffent hvor samtlige 12
Mand, der udgjorde "Aladin"s Besætning, under et raat og storm-
fuldt Klima maatte friste Livet indtil Videre. Tilfældigviis havde
Kokken et lille Etui med nogle Frictionssvovlstikker i sin Lomme
da Ulykken skete, og ved Hjelp af dem fik de tændt Ild, hvor-
ved de tørrede deres Klæder og opvarmede de af Kulde stivnede
Lemmer. Brændsel leverede Stranden dem i Overflod af deres
eget Skib som snart søndersloges, uden at de vare istand til at
bjerge Noget derfra. En Tønde med Skibsbrød drev i Land,
ligesaa en Ost og en lille Foustage med Brændeviin; men Brø-
det var gjennemtrukket med Havvand og fordærvet. Ligeledes
drev en Blikkasse fra Ladningen ind paa Stranden, og denne
blev benyttet til Kogekar. Pinguinsuppe og Pinguinsteeg, efter
nogen Tids Forløb ogsaa disse Fugles Æg, udgjorde deres
eneste Føde. Paa Øen fandtes ogsaa en Plante (formodentlig
Cochlearia), hvormed de krydrede deres ensformige Mad. Af
Brædder fra Vraget byggede de sig en Fjellehytte, og levede
saaledes saa godt som Omstændighederne tillode.

Deres Baad havde de faaet forsynet med et Par raa til-
hugne Aarer, der ligeledes vare drevne ind paa Stranden, en
Mast og et Stump Seil. Da alle Skibe, der skulle gaae om-
kring Cap Horn, passere her forbi, saa haabede de bestandigt
at blive frelste. At seile over til Falklandsøerne, der ligge
nogle Grader lige Nord for Nytaarsøerne og hvor der er en
engelsk Coloni, vovede de ikke, da de manglede ethvert nautisk
Instrument, navnlig et Compas; thi skulde de, som ved det taa-
gede stormfulde Clima let kunde skee, forfeile deres Maal, saa
maatte de omkomme. Et Par Gange saae de Skibe passere og
satte ud efter dem, men bleve ikke bemærkede af de Forbiseilende.
Et af Skibene fulgte de næsten en heel Dag, men maatte
ved Mørkets Frembrud opgive Haabet om at naae det og vende
om. De vare dengang igjen i største Fare; thi den daarlige
Udrustning af deres Fartøi gjorte dem det umuligt, atter at
naae Nytaarsøerne, idet Strøm og Vind forsatte dem, og kun
med yderste Anstrængelse fik de fat paa Pynten af Statenland.
Vare de drevne forbi, saa havde det rimeligvis været ude
med dem. Statenland er en stor og høi Ø, bevoxet med Krat
og Siv; men de fandt det koldere der end paa deres egen Ø,
og benyttede derfor det første rolige Veir til at vende tilbage til
den.

En dag hen imod Aften, da Capt. Møller befandt sig paa
Øens høieste Punct, saae han et Skib i Horizonten. For at give
Signal hentede han en Brand i Hytten, og antændte det tørre
Siv, som hurtigt luede op. Næste Dags Morgen var Skibet
forsvunden, men Ilden derimod havde allerede udbredt sig til
alle Sider og fortærede Sivet lige ned til Rødderne. &Øslash;en
brændte saaledes i hele tre Døgn, dog var heden, som derved
opstod, ikke stærkere, end at Søfolkene godt kunde udholde. Men deres
Træhytte gik med i Løbet. Pinguinerne derimod opfyldte Luften Nat
og Dag med deres Skrig, vendte ned til Stranden og begave sig
til den Deel af Øen, hvor ilden var slukket. Efterat dette var
skeet havde de Forliiste meget lettere ved at faae fat paa Fug-
lene, der forhen skjulte sig under Sivet, som tillige gjorte Van-
dringen paa Øen besværlig. Siden Branden var ogsaa denne
Forhindring ryddet af Veien, derimod gjorte det Kullag, som
de maatte vandre paa, at de Alle snart saa ud som Negere.
Istedet for den afbrændte Hytte byggede de sig af Vragstumper
en ny.

Den 18de Octbr. saae de en lille Skonnert gaae til An-
kers under Statenland, hvorfor de hastede med at begive sig
derover. det var en nordamerikansk Skonnert John David-
son, Capt. Smily, som var sendt ned for at afhente 7 engelske
Missionairer fra Ildlandet. Disse Missionairer havde allerede
en Tidlang opholdt sig paa denne vildsomme og sørgelige
Deel af vor Klode; De havde en stor Dæksbaad med sig, og
vare udrustede med Alt hvad de behøvede. Men da deres Pro-
viant begyndte at slippe op, og de Intet formaaede at udrette,
sendte de Bud til de paa La Plata liggende engelske Orlogsskibe.
Admiralen overdrog Capt. Smily det Hverv at afhente dem.
Hertil var han bedre skikket end nogen Anden, da han med sit
Fartøi havde foretaget Opmaalinger paa den patagoniske Kyst,
og kjendte alle Ildlandets Fjorde og Sunde.

Capt. Smily hørte med Deeltagelse de Skibbrudnes For-
tælling og var villig til at bringe dem til et eller andet Sted,
hvorfra de kunde naae hjem. Imidlertid maatte han først ud-
føre det paatagne Hverv, og indtil dette var skeet maatte de for-
blive paa deres Ø, idet hans Fartøi ikke godt kunne rumme
saa mange Mennesker paa en længere Tid end absolut fornø-
dent var. Herimod lod sig Intet indvende; for imidlertid at
paadrive Amerikaneren saa meget som muligt udbad Capt. Møl-
ler sig Tilladelse til at forblive ombord, hvilket blev ham villig
indrømmet; de Andre vendte tilbage til Nytaarsøen.

Skonnerten anløb først Picton Island, hvor en Indskrift
paa en Klippe henviste til Spanish Harbour. Her fandt man
ogsaa Dæksbaaden dreven i Land og udplyndret. Den ene Mis-
sionaires Liig fandtes under en Sanddynge ved Stranden, den
anden laae med gjennemskaaret Strube i selve Baaden. Af de
Øvrige var intet Spor at opdage.

Efterat disse sørgelige Opklaringer vare tilveiebragte, vendte
Skonnerten tilbage til Nytaarsøerne. Den 26de October ankom
den dertil, tog samtlige Derværende ombord og bragte dem til
Søbjørne Bugten paa den patagoniske Kyst, hvor "Aladin"s
forhenværende Mandskab fandt Leilighed til paa forskjellige Skibe
at vende tilbage til Europa.


FORKORTELSER:

RARigsarkivet
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)

NOTER:

1. Aviser: Freja, årgang 1852. La.Aabn.
2. Aabenraa byarkiv, Havne- og skibbroregnskaber. La.Aabn.
3. Aabenraa byarkiv, Protocoll Über aus- u. abgemusterte Mannschaft. La.Aabn.
4. Indkomne skibslister fra Konsulaterne i udlandet, årene 1848 til 51. RA.
Alle oplysningerne om Aladins rejser er fra disse lister.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
5. Kirkebøgerne for Aabenraa. La.Aabn.
6. Aabenraa byarkiv, skibslister. La.Aabn.
Skibslisterne findes på EDB.

Artiklen er tidligere bragt i:
Det gamle Løjt Nr. 7, 1984
Skille linie

Freja   Retur (op) til start af Freja

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Til 1ste linie Tilbage til HOVEDMENUen